Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.7.2004
 Trulli og Renault ikke enige endnu
 Englands GP - Dækpreview
 
6.7.2004
 De hurtigste tider på Magny-Cours
 

Hop til top7.7.2004

Trulli og Renault ikke enige endnu

Selvom det blev rapporteret at Trulli og Renault var så godt som enige om en ny kontrakt, så er det tilsyneladende ikke helt tilfældet.

Under søndagens GP på Magny-Cours blev det fortalt at Trulli og Renault skulle være blevet enige om en kontraktforlængelse. Det er tilsyneladende ikke helt tilfældet. Der er ikke blevet publiceret noget fra Renaults side endnu. Tidligere på sæsonen sagde Flavio Briatore bl.a. at Trulli skulle forbedre sig på visse punkter før man ville lave en kontraktforlængelse med ham. Trulli svarede igen med at vinde Monacos GP og har vel egentligt kørt en flot sæson indtil nu. Men en lille fejl kostede en podieplads i det franske GP. Trulli fik ikke lukket ordentligt af for Barrichello der sagde pænt tak og nuppede tredjepladsen fra Trulli kort før mål.

Det var ventet at Renault ville annoncere deres kørere for 2005 i forbindelse med det franske GP, men denne annoncering kom aldrig. Med Alonso giver det sig selv, han er på en langtidskontrakt. Men Trulli, han må tilsyneladende stadig kæmpe med næb og kløer for at bevare sin plads i teamet. Glipper det, står der andre teams klar til at overtage ham. I hvert fald forlyder det at Toyota har store interesser i Trulli. Men så starter puslespillet så igen.

Hvem skal erstatte Trulli såfremt at Trulli og Renault ikke bliver enige? Det kunne meget vel være Mark Webber der har en præstationsklausul indbygget i sin kontrakt. Jaguar har ikke kunnet leve op til denne klausul og det ventes at Webber forlader Jaguar. Williams står dog på spring for at overtage Webber ligesom Webber ikke har noget imod at køre for Williams. Men hvem er det nu lige at Webber har som manager?

Forlader Webber Jaguar, bliver der et i hvert fald et sæde ledigt. Björn Wirdheim, teamets test - og reservekører har gode chancer for at få et sæde, Jaguar har et godt forhold til Wirdheim, der ikke har været den langsomste af kørerne under tests og især testen om fredagen før et GP. Det forlyder dog også at Vivantonio Luzzi, der i øjeblikket markerer sig særdeles fremragende i Formel 3000, også er i kikkerten hos Jaguar. Luzzi har ligesom Christian Klien, en stærk opbakning fra Red Bull. Anthony Davidson, testkører hos BAR, har også imponeret med nogle kanon tests i år. Han er også blevet nævnt som en mulig afløser for Webber, især teamchef Tony Purnell er virkelig imponeret af Davidson.

PDL  


Hop til top
Englands GP - Dækpreview

Med ni sejre ud af ti mulige i år, er det ikke så svært at forstå at Bridgestone føler sig ovenpå. Og da et par kørere klagede over Michelin dækkene i Frankrig, er forhåbningerne sikkert ikke blevet mindre.

Bridgestone:
Bridgestones europæiske hovedkvarter ligger i Langley tæt ved Heathrow lufthavnen. Det betyder at Bridgestone faktisk har to hjemme Grand Prixer. Hos Bridgestone har derfor ydet en ekstra indsats for at få de optimale compounds til det engelske GP på Silverstone i den kommende weekend. Som vanligt sender man 1400 dæk til et Grand Prix. Denne gang bliver der 4 tørvejrs compounds at vælge imellem, samt de sædvanlige regnvejrscompounds. Metrologerne har lovet at der nok skal komme et par byger i løbet af weekenden. Tørvejrsdækkene bliver denne gang udvalgt fra den midterste del af spektret mod den hårdere del. Samtidigt skal de kunne klare de højfartssving som Silverstone har i forhold til stabilitet. Endelig skal der være godt med greb i komplekset der fører frem mod start/mål langsiden.

Michelin:
Michelin hælder sig meget op af de erfaringer man har fået ved de mange tests på banen. Silverstone er som bekendt en af de baner der testes flittigt på. Michelin har udvalgt tre typer dæk til det engelske GP. De ligger i den hårde halvdel af spektret. Man tager selvfølgelig også regnvejrsdæk med, disse er også testet ved flere lejligheder. Der hvor man har lidt spekulationer, er i forhold til strategi. Siden det spanske GP har man set flere prøve tostops-strategier, hvilke teams der vælger hvad, ved det engelske GP, er endnu ubekendt. Michelin er stolte over at man netop ved det engelske GP i 1977, var de første til at indføre radialdæk i Formel 1. Den første sejr med radialdækkene kom dog først i det brasilianske GP året efter. Men det var den gang. Nu kører alle med radialdæk. Samarbejdet med de forskellige teams der anvender Michelin vil vise hvilke compounds man vil anvende i weekenden. Forhåbentlig vil Michelin snart undgå at høre klager over dækkene, som man gjorde i Frankrig hvor specielt Renault kørerne ikke var særligt tilfredse med dækkene.

PDL  


 

Hop til top6.7.2004

De hurtigste tider på Magny-Cours

Egentligt kan man sommetider forgribes til at tro at den kører der kører den hurtigste tid altid vinder. Det er tilfældet denne gang, men se nærmere på de efterfølgende placeringer, de følger ikke helt kørernes slutplacering i løbet.

Placering:Kører:Team:Hurtigste tid:Forskel i tid:
1.M. SchumacherFerrari1:15.3770,000
2.F. AlonsoRenault1:15.5510,174
3.K. RaikkonenMcLaren1:15.7910,414
4.M. WebberJaguar1:15.9560,579
5.J. ButtonBAR1:15.9710,954
6.R. BarrichelloFerrari1:16.0350,658
7.M. GeneWilliams1:16.070PDL  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk