Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.7.2004
 Englands GP - Set og sket - bunden
 Englands GP - Set og sket - top 5
 
11.7.2004
 Den kloge vandt - trods alt
 

Hop til top12.7.2004

Englands GP - Set og sket - bunden

I den nederste del af feltet skete der minsandten lidt igen. Både Sauber og Jaguar fik points, det har dog ikke ændret på placeringerne.

Der bliver skam også kæmpet i den nederste del af feltet. Sauber har hidtil været ramt af fremgang i forhold til tidligere sæsoner, og igen søndag så man at teamet har fremgang. Fisichella leverede et kanon løb. Jaguar fik et af de sjældne point men er stadig bag Jordan, dog nu kun med et enkelt point.

Sauber - 18 points:
Peter Sauber havde igen fundet det store smil frem efter Fisichellas meget flotte indsats. Fisichella startede bagerst pga. motorskifte lørdag hvor han heller ikke fik sat nogen tid i kvalifikationen. Til gengæld kæmpede han sig hele vejen op gennem feltet søndag og sluttede på 6 pladsen, det kunne måske endda være blevet til mere hvis ikke motorens pneumatiske system var begyndt at tabe luft. Massa sluttede lige udenfor pointene på 9 pladsen. Også han kunne måske have fået en bedre placering hvis ikke det lige havde været for et problem med softwaren i bilen ved et af pitstoppene. Begge kørere var utroligt begejstrede for bilen denne gang. Fisichella sagde ligefrem at det var den bedste Sauber bil han havde kørt i, i denne sæson. Peter Sauber var ikke helt tilfreds med weekendens forløb, han var dog meget tilfreds med løbets resultat, at det ikke blev bedre tilskrev han omstændighederne.

Toyota - 8 points:
Olivier Panis udgik af løbet efter kun 16 omgange. Årsagen var en af de mere sjældne. Den indbyggede, men lille brandslukker som Toyota har i bilerne, eksploderede simpelthen med det resultat at Panis fik pulveret på rattet og på visiret, så han kunne faktisk ikke se noget, så han blev nødt til at køre af banen. Cristiano da Matta kæmpede med den gamle TF104 for sidste gang, han glæder sig umådeligt meget til at få den stærkt reviderede nye bil i det næste Grand Prix. da Matta havde dog flere gode dueller undervejs, men blev holdt tilbage flere gange og på de mest uheldige tidspunkter. Denne gang var de fleste kørere på samme omgang som vinderen. da Matta er den første på resultatlisten som er placeret én omgang efter vinderen. Alle i teamet glæder sig til Hockenheim hvor man introducere det vi indtil videre kan kalde TF104B. Dermed skulle en stor del af teamets besværligheder med at finde fart i bilen være et overstået kapitel.

Jordan - 5 points:
Er der noget man erkender i Jordan teamet, så er det at bilerne mangler fart. En af de ledende personer i teamet, James Robinson, er ikke bleg for at indrømme at der mangler meget fart i bilerne. Men set udefra er det nok ikke det eneste. Nick Heidfeld fuldførte løbet på 15 pladsen, mens Pantano endnu en gang ikke fuldførte, denne gang grundet en kørerfejl. Ved en nedbremsning fik han det ene baghjul udenfor asfalten og så skal det gå galt når man bremser. Inden da havde han været ude at botanisere en enkelt gang. Nick Heidfeld havde et lille sammenstød med Klien ved starten. Der knækkede en af de små vinger af på frontvingen, men Heidfeld sagde efter løbet at han ikke mærkede nogen synderlig forskel på bilen før og efter. Én ting er dog sikkert, Jordan teamet mangler ikke arbejde med at få bilen gjort bedre.

Jaguar - 4 points:
Jaguar havde en af de bedre dage. Teamets samlede pointscore blev forøget med 33 %. Mark Webber fik kørt et enkelt point ind på Silverstone. Klien fuldførte også løbet, men sluttede nede på 14 pladsen. I en del af løbet havde Mark Webber flere gode dueller med kørere der normalt er noget længere fremme i feltet og formåede at holde dem bag sig til mål og dermed tjente han et point til sig og til teamet. Klien kørte et fornuftigt løb, han var meget tilfreds med bilen. Han havnede også i flere dueller men fik dog ikke det store ud af anstrengelserne trods hans tilfredshed med bilen. Det point som Mark Webber fik kørt hjem, er faktisk teamets første på hjemmebane nogensinde. Det var der selvfølgelig glæde over i teamet. Arbejdet i de senere uger er tilsynelad

PDL  


Hop til top
Englands GP - Set og sket - top 5

Hvor var det dog herligt. Endelig blev Michael Schumacher for en gangs skyld presset i et løb. Men igen sejrede det taktiske via pitstoppene.

Nu er vi ved at være derhenne hvor Michael Schumachers stribe af førstepladser endelig er ved at være truet. Kimi Raikkonen i den nye McLaren racer fulgte verdensmesteren til dørs, desværre blev det ikke til mere. Men det ser dog ud til at McLaren med den nye racer næsten har gjort et kvantespring.

Ferrari - 174 points:
Michael Schumacher og Ferrari vandt igen, men denne gang var det dog med en minimal margin til nr. 2 som i dette tilfælde ikke var en Ferrari. Michael Schumacher viste klassen endnu en gang og kørte for det første på en to-stopsstrategi, og var også som vanligt i stand til at trykke det nødvendige antal hurtige omgange af når det var nødvendigt. Disse to ting klarede skærene for verdensmesteren. Barrichello kørte på en tre-stopsstrategi, og havde det ikke været fordi at bilen var svær at håndtere når der lige var påfyldt benzin og sat friske dæk på, kunne han måske - alt efter andre omstændigheder - være kommet et trin op på podiet. Eneste klage fra M. Schumacher i selve løbet var at sikkerhedsbilen kørte utroligt langsomt, hvilket gjorde vanskeligt at beholde arbejdstemperaturen i dækkene. Efter de langsomme runder efter sikkerhedsbilen, havde han det held at der var et par biler som Raikkonen skulle overhale inden han kunne presse M. Schumacher igen. Dette tidsrum var nok til at Schumacher fik varme nok i dækkene igen og kunne fuldføre løbet på førstepladsen. Men for en gangs skyld var det ikke kun glæde i teamet, også en god del lettelse over sejren, som var noget vanskeligere at tage denne gang end vanligt.

Renault - 79 points:
Renault teamet var ramt af uheld på raceday. For det første havde de nogle biler som var rimelige umulige at håndtere. Begge kørere klagede over at de var vanskelige at køre og dermed var det ikke så nemt at finde den nødvendige fart. Alonso blev mange gange fanget bag langsommere kørende konkurrenter og havde ikke altid den fornødne plads til at kunne overhale hurtigt nok. Teamet mener at hvis ikke at perioden med sikkerhedsbilen - ironisk nok forårsaget af Trullis uheld - var kommet, var Alonso sluttet i pointene. Trulli kørte i den grad galt i Bridge Corner. Han sagde selv efter uheldet at det sandsynligvis var et defekt baghjulsophæng der forårsagede uheldet, men det skal nu nærmere undersøges hjemme på fabrikken. Teamet erkendte efter løbet at Silverstone trods rimelige testresultater, bare ikke er deres bane.

BAR - 67 points:
For en gangs skyld komme begge BAR bilerne i mål. Desværre med den ene uden for pointene. Jenson Button blev dog nr. 4 og sikrede sig og teamet 5 points. Og da Renault ingen points fik, halede BAR igen lidt ind på Renault, men der er stadig 12 points imellem dem. En podieplacering var målet og helst øverst da det var Buttons og BARs hjemme Grand Prix. Men der manglede fart i Buttons bil. Hver gang han kom tæt på Barrichello trak Ferrarien fra igen. Button klagede lidt over manglende vejrgreb, men venter at det bliver bedre i næste løb på Hockenheim. Sato kom denne gang i mål, men på en vel skuffende 11 plads. Der var måske skruet lidt for meget ned for ydelsen i hans motor. Nu glæder man sig imidlertid til at teste i på Jerez og få lavet de endelige tests af forbedringer på både bil og motor.

Williams - 41 points:
Der var egentlig en følelse af generel tilfredshed at spore i Williams teamet efter det engelske Grand Prix. Montoya sluttede løbet på femtepladsen og sikrede sig 4 points. Marc Gene sluttede som nr. 12 et godt stykke væk fra pointene. Det eneste Montoya klagede over, var manglende fart, ellers var bilen fin at køre i. Gene var ikke helt enig og gav dækkene skylden for at bilens karakter skiftede i hvert stint. Det mente han var årsagen til at han ikke havde den fornødne fart til at kunne overhale Sato, Alonso og da Matta som var de nærmeste konkurrenter. Og

PDL  


 

Hop til top11.7.2004

Den kloge vandt - trods alt

Hvorfor alle andre end Michael Schumacher valgte at køre Det Engelske Grand Prix med en tre stops strategi må være weekendens største gåde. At Schumacher og Ferrari er den bedste kombination er der ikke den store tvivl om, men derfor behøver de andre teams ikke ligefrem forære sejren til Ferrari, ved at vælge en besynderlig strategi. Med sine lang pit er Silverstone ikke ligefrem velegnet til mange pitstops. At løbet så alligevel havde sine spændende momenter mod afslutningen, må tilskrives omstændighederne.

Kimi Raikkonen stormede afsted fra pole i en tempo så man overvejede muligheden af at han skulle have et stop mere end den nærmeste forfølger, Rubens Barrichello. Det skulle han nu ikke og McLaren racerens hidsige tempo i starten var reelt nok. Fjerde mand i starten var Michael Schumacher, der fik lukket fornuftigt af for feltets bedste starter, Jarno Trulli. Da de andre kørte ind til deres første stop kørte tyskeren videre, sikkert med et smøret grin på ansigtet. Først flere omgange senere kørte han ind til sit første af to stop, og på det tidspunkt havde han forspring nok til lige præics at holde Raikkonen bag sig.

På dette tidspunkt var tyskerens strategi tydelig og med lidt bare en smule kendskab til omgangstider og matematik, skulle man ikke være noget geni for at regne ud, at det var den rigtige strategi han havde valgt. Efter sit andet stop var Schumacher stadig foran Raikkonen der angreb hårdt. Og så skete der noget, der kunne have ændret løbet.

Renault køreren Jarno Trulli stod af banen på den mest spektakulære facon. Efter først at have pløjet dækbarrieren op, rutchede han over i sandkassen hvor han lavede en enkelt saltomotale, inden resterne af bilen faldt til ro. Trulli viste en opadvendt tommelfinger for signalere at han var ok. Men oprydningsarbejdet var så voldsomt at man valgte at sætte safety-car'en ind.

Det gav lige præcis Kimi Raikkonen den gratis chance han havde brug for. Omgangen inden der kom safety-car på banen smuttede både han og Rubens Barrichello i pit til deres tredie stop. Resultatet var at der kom to langsommere biler imellem dem og Schumacher. Reelt set havde pitstoppet ikke kostet Raikkonen noget tid, hvilket gav ham en chance for et angreb på Schumacher, på trods af den forkerte strategi.

Da løbet blev givet frit igen kom Raikkonen hurtigt tæt på Schumacher, men andet end tæt kom han aldrig. Han nåede aldrig helt dertil hvor han kunne sætte et rigtigt angreb ind. Tværtimod faldt han lidt tilbage igen og måtte mod slutningen bruge mere tid på at bekymre sig om Barrichello bagved end Schumacher foran.

Jenson Button sluttede som nummer 4 efter en lang eftermiddag hvor han hele tiden var lige i nærheden af der hvor det var sjovt. Tidligere på sæsonen var det BAR der var den primære udfordrer til Ferrari, men på det seneste er de faldet lidt tilbage og har givet mere plads til Renault og McLaren.

5. pladsen gik til Juan Pablo Montoya, der kørte et anonymt løb. Men med hans sans for dramatik er anonymt næsten det samme som modent. Montoya leverede hvad bilen var i stand til, på en dag hvor det stod klart at det engelske team stadig har langt til toppen. Hans teamkammerat, vikaren Marc Gene, skuffede gevaldigt igen og må formodes efterhånden at være uden de store chancer for en fast plads hos Williams i fremtiden.

Giancarlo Fisichella fik en flot 6. plads, som han hentede fra sin startplads bagerst i feltet. Ligesom Schumacher var Fisichella på en to-stops strategi, og også han viste at det var den rigitgie til denne bane. Efter ham kom David Coulthard som ikke har virket så skarp som Raikkonen på det sidste. Det kan godt være at skotten ikke skal fortsætte for McLaren næste sæson, men han burde sælge sig selv lidt bedre end han præsterer i øjeblikket.

Det sidste point gik til Mark Webber. Det er kun tredie gang i år at han får skaffet point til Jaguar teamet. Sidste sæson virkede det hele ellers så lovende, mens i år har det mere væ

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk