Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.7.2004
 Nye tekniske ændringer fra FIA - foreløbigt som forslag
 Kyalami banen solgt
 
16.7.2004
 Mosley bliver alligevel
 Kan der overhales på Spa mere - efter ændring på banen?
 Gene ud - Pizzonia ind?
 

Hop til top17.7.2004

Nye tekniske ændringer fra FIA - foreløbigt som forslag

Farten skal ned i Formel 1, og til det har FIA sendt nogle forslag ud til alle teams, som de kan analysere og kikke nærmere på. Her er hovedpunkterne.

Farten skal ned. Det er der mange der taler om i Formel 1, og FIA med Max Mosley i spidsen kommer her med deres bud på hvordan det evt. kan gøres.

1. Aerodynamik:
Gældende fra 2005:
Diffuseren skal hæves, frontvingen skal hæves, hækvingen skal flyttes fremad samt visse aerodynamiske dele på bilen skal ændres.
Formålet er at øge mængden af luft under bilen for at sænke vejgrebet. FIA regner med en effekt af disse ændringer på op til 25 %.

2. Dæk:
Gældende fra 2005:
En kører kan kun vælge mellem to typer dæk, faktisk ligesom i år. Køreren får 2 sæt dæk til hele weekenden. Ét sæt dæk til træning fredag og lørdag, og ét sæt dæk til kvalifikation og løb. Bliver et dæk ødelagt under selve løbet, kan det skiftes, men må kun skiftes med et dæk anvendt i træning. Der må ikke påfyldes brændstof samtidigt med et dækskifte.

3. Motor:
Gældende fra 2005:
Motoren skal fremover holde til 2 løbsweekender, mod nu én løbsweekend.

4. Motor:
Gældende fra 2006:
Ny motorer med otte cylindre (V8) og på 2,8 L. Blandt de tekniske detaljer her er: kun ét tændrør pr. cylinder, kun én indsprøjtningsdyse pr. cylinder, ingen såkaldte eksotiske materialer må anvendes. Flere detaljer nedenfor.

5. Andre motorer:
I 2006 og 2007 kan teams som ikke selv fremstiller motorer eller har råd til de nye V8 2,4 L motorer, anvende de nuværende V10 3,0 L motorer. Dog må de kun anvendes med en af FIA godkendt omdrejningsbegrænser. Dette vil sikre de små og mindre bemidlede teams konkurrencedygtige motorer.

Disse forslag skal på længere sigt først og fremmest sænke farten, og i særdeleshed også være med til at sænke omkostningerne, især for de små teams. I første omgang vil det dog kun være på farten at forskellen mærkes, da udviklingen jo nu engang koster penge.

Nærmere forklaring på ovenstående punkter fra FIA:

Aerodynamik:
Mindre downforce vil reducere farten, især i hurtige sving, og i en vis grad øge bremselængden. Ved at flytte bagvingen frem håber man at begrænse slipvinden, der som den er i dag gør det vanskeligt at udnytte den til overhaling.

Dæk:
Man tvinger dermed kørerne til at anvende dæk som skal kunne holde mindst 350 km. Disse dæk vil nødvendigvis i første omgang være væsentligt hårdere, have mindre vejgreb, gøre svinghastighederne langsommere, give øget bremselængde og sandsynligvis give mindre dækaffald uden for ideallinierne.

Motorer:
Man vil opnå mindre fart ved hjælp af ydelsesmæssige mindre stærke motorer, især da motorerne nu skal holde til 2 løbsweekender. De nye 2,4 L V8 motorer skal have en max. boringsdiameter, en mindste knastakselhøjde målt på centerlinien på akslen, en vis minimumsvægt, en minimumshøjde på tyngdepunktet i motoren. Der må anvendes direkte indsprøjtning, variable indsugningssystemer, variable udstødningssystemer (fra topstykket), variabel ventilstyring, variable ventilløftningssystemer. FIA regner med at en begrænsning på 20 % af motorstørrelsen vil give et tilsvarende tab på effekten. Begrænsninger på design og anvendelsen af materialer, vil reducere den takt som ingeniørerne vil kunne udvikle og øge kraften i motorerne med. Ligeledes vil det også give begrænsninger i forhold til motorens placering i chassiset. Det betyder at ingeniørerne skal til at tænke mere kreativt når det gælder udvikling af nye chassiser. Som tidligere nævnt kan de nuværende motorer stadig anvendes i 2006 og 2007. Det kræves dog af FIA at der skal monteres en af FIA godkendt omdrejningsbegrænser. Dette for at gøre motortyperne lige hvad angår ydelse.

Der vil sikkert komme endnu flere detaljer senere. Nu skal alle teams studere disse forslag nærmere. Disse forslag vil blive påtvunget alle teams, såfremt der ikke kommer andre tilfredsstillende forslag som kan accepteres af mindst 8 tea

PDL  


Hop til top
Kyalami banen solgt

Den tidligere Formel 1 Grand Prix bane Kyalami i Sydafrika, har fået nye ejere. Den tidligere ejer har givet op. Der var ikke økonomi til den forsatte drift.

Kyalami banen i Sydafrika har fået nye ejere. Den tidligere ejer, det sydafrikanske svar på DASU, har hermed overdraget drift og økonomi til de nye ejere. De nye ejere er et konsortium af forretningsfolk, ejendomsudviklere og også tidligere racerkører er med i konsortiet.

De nye ejere regner foreløbigt med at selve banen i første omgang forbliver uforandret, mens mange af faciliteterne skal renoveres og opgraderes. På længere sigt er det planen at hele området hvor Kyalami banen ligger skal ombygges til et center for al motorsport med hoteller, restauranter, fitness centre, campingplads osv. Blandt de nye ejere er firmaet Imperial Group, et firma som er involveret i turisme, transportløsninger, leasing, finans og ejendomshandel.

Kyalami banen ophørte som Grand Prix bane da den daværende ejer tilbage i slutningen af 1980'erne gik konkurs. Siden overtog Automobile Association of South Africa banen, og har efter 11 års forløb nu solgt den videre.

PDL  


 

Hop til top16.7.2004

Mosley bliver alligevel

Max Mosley bliver alligevel på pinden som præsident for FIA, efter at der fra flere sider har været beklagelser over hans pludselige afgang. I første omgang bliver han siddende indtil hans periode udløber i oktober 2005

På et møde i FIA-senatet den 1. juli blev udtrykt bekymring over Mosleys pludselige afgang. Senatet mente at Mosleys afgang ville skade FIA. På endnu et møde med senatet, i dag i London, meddelte Max Mosley så at han har ombestemt sig.

Denne ændring er kommet dels på grund af senatets udtalelser til Mosley tidligere på måneden, dels på opfordringer fra andre fronter i FIA. Opfattelsen var generelt at det ville være uansvarligt af Mosley at forlade posten nu. Max Mosley har derfor følt at han har været nødt til at efterkomme senatets ønske og at han glad for den tillid senatet og medlemsorganisationerne i FIA har vist ham.

FIAs senat består otte medlemmer. De er de otte fra FIAs repræsentantskab med den højeste anciennitet.

MMT  


Hop til top
Kan der overhales på Spa mere - efter ændring på banen?

I en tid hvor alle taler om at der mangler overhalinger i Formel 1, og at banerne skal ændres så det er muligt, går man den modsatte vej i Belgien.

Der mangler overhalinger i Formel 1. Det er en sang som alle synger. Kørerne gør det, publikum gør det og mange andre gør det. Alle råber på at der skal være flere overhalingsmuligheder, både via reglementsændringer, men sandelig også via ændringer af banerne hvor problemet er værst.

Den belgiske Spa bane, som har haft en ufrivillig pause fra Formel 1 kalenderen, kommer i år tilbage igen, hvilket er en stor glæde for mange især kørerne. Men der er ændret på banen, og desværre i den forkerte retning. Det er nemlig sådan at en af de få overhalingsmuligheder på banen, nemlig ved "Busstoppet", ja der har man ændret nogle ting. Indkørslen er blevet mindre markant, så den kendte hårde brug af kerbs ikke længere er nødvendig. Desuden er opløbet til svingkombinationen også ændret. Dette har gjort det mindre attraktivt at forsøge at overhale på netop dette sted.

Flere kørere som deltagere i FIA GT serien har testet på banen for nylig efter at ombygningen er blevet gjort. De to tyske FIA GT kørere, Jorg Muller og Uwe Alzen har efter at de har prøvet den nye "Busstop" chikane, at mulighederne for at overhale netop der, er blevet nærmest ødelagt. Hvor vidt ændringen så vil influere på Formel 1 bilerne og kørernes muligheder for at overhale, ja det må vi vente med at se til det belgiske Grand Prix.

PDL  


Hop til top
Gene ud - Pizzonia ind?

Siden især det engelske Grand Prix, har der været spekuleret i om Marc Gene skulle have flere løb, eller om Pizzonia skulle have chancen.

Marc Gene blev ret hurtigt udvalgt til at være substitut for Ralf Schumacher efter at han kørte galt i Indianapolis. Men Genes præstation i de franske og engelske Grand Prixer har ikke just været imponerende. Mange husker hans flotte kørsel, da han erstattede Ralf Schumacher på Imola. Men det har han i år ikke helt levet op til.

Frank Williams har til flere medier ladet sive at det sandsynligvis vil være Antonio Pizzonia der skal Ralf Schumachers bil på Hockenheim næste weekend. Angiveligt skulle Frank Williams have sagt at Marc Genes præstationer i de to foregående Grand Prixer "kun" har været gennemsnitligt, og derfor skal Pizzonia have chancen. Der er dog ikke endnu kommet en officiel meddelelse fra teamet om denne beslutning. Men det er værd at bemærke at ved torsdagens test på Jerez i Spanien, at dér kørte Pizzonia dagens hurtigste tid, foran bl.a. Jenson Button, Michael Schumacher - og Marc Gene.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk