Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.7.2004
 Renault bekræfter kontrakt med Fisichella
 Tysklands GP - Set og sket - bunden
 
27.7.2004
 Tysklands GP - Set og sket - top 5
 Fisichella til Renault?
 

Hop til top28.7.2004

Renault bekræfter kontrakt med Fisichella

Som det har været antydet i flere medier, også her på Motorsporten.dk, så vil Giancarlo Fisichella skifte til Renault næste år. Nu har Renault bekræftet kontrakten.

Fisichella til Renault. Det er nu blevet bekræftet fra Renault at Fisichella efter denne sæson skifter fra Sauber til Renault. Ud ryger altså Jarno Trulli der sandsynligvis kører for Toyota næste år. Trulli fik ikke sin kontrakt forlænget pga. det Renault teamet kalder en samlet evaluering af hans præstationer. Det der nok fik bægeret til at flyde over, var den måde han mistede tredjepladsen på Magny-Cours til Barrichello på. Præsidenten for Renault Sport begrunder "fyringen" af Jarno Trulli således:

"Mange ting har haft indflydelse på beslutningen. Vi har set på den samlede præstation, omgangstider, præstationer under kvalifikationer, løb og fejl. Alle disse ting er taget i betragtning og sammenlagt har vi ikke kunnet ignorere alle de negative ting. Personligt synes jeg at Jarno har ydet en stor indsats, men det er op til cheferne at tage den endelige beslutning. Vi er tidligere blevet bebrejdet at vi ikke har reageret noget før, det vil vi ikke lade hænge på os denne gang."

Noget tyder på at denne udtalelse skjuler nogle ting. Interne problemer i teamet som omverdenen ikke skal høre om? Det kan der være mange gætterier om. Uanset årsagen er det nu sådan at Trulli skal finde ny arbejdsgiver til næste sæson.

PDL  


Hop til top
Tysklands GP - Set og sket - bunden

Selv om de store navne er at finde i top 5, så er det faktisk i bunden af feltet at der sker rokeringer blandt teamene.

I de seneste GP'er er det faktisk i bunden at der er sket rokeringer. De laveste rangerede teams er dem der sørger for at der sker bevægelser i tabellen. Siden McLaren rykkede i top 5 er der ikke sket noget der andet at pointene strømmer ind. I bunden rokerer de mellem pladserne fra 7 til 9. Denne gang er det Jaguar som avancerer.

Sauber - 18 points:
Sauber havde et mildest talt utilfredsstillende GP i Tyskland. Både Fisichella og Massa sluttede uden for pointene. De forbedringer som teamet havde fundet til det tyske GP, virkede vel nærmest i den modsatte retning. Felipe Massa var ikke sen til at give dækkene skylden, især det andet sæt dæk han kørte på, var han yderst utilfreds med. Fisichella havde et problem ved det ene af pitstoppene. Da man skulle skifte venstre baghjul kunne man simpelthen ikke få det af. Det blev besluttet at han skulle forsætte løbet med dette baghjul. Det kan ikke have været ret optimalt. Peter Sauber, som normalt er en ret glad mand, havde besvær med at få trukket mundvigene opad. Han var en meget skuffet mand søndag eftermiddag. Men de må klø på igen hjemme i Hinwil. Teamet har potentialet til mere end hvad man så søndag eftermiddag på Hockenheim.

Toyota - 8 points:
Toyota fik som Sauber heller ingen points trods en ny B-version af deres racer. Ikke nok med det, nu nærmer Jaguar sig lige pludseligt. Der er kun ét point forskel mellem Toyota og Jaguar inden det ungarske GP. Det startede heller ikke godt i Tyskland. Panis stallede motoren da starten skulle gå, og der måtte omstart til hvor han skulle starte bagerst. Han fik sig dog kørt godt op, og kørte undervejs en af løbets hurtigste tider. Det rakte dog ikke til points i denne omgang. da Matta udgik da der manglede 28 omgange efter en punktering. Men der er håb forude. Begge kørere var enige om at den nye bil føltes meget bedre og hurtigere end forgængeren, men der er stadig mange ting der skal rettes. Der bliver vist ikke lige meget ferie til alle nede i Köln i de kommende uger.

Jaguar - 7 points:
En sjetteplads til Mark Webber og tre points til ham og teamet. Meget velkomne points når man ser det med de grønne briller på. Mark Webber lavede en god start og kunne faktisk holde sin placering løbet igennem. Mark Webber var en af de kørere der løbet igennem var involveret i flere dueller. Heldigvis har der været flere gode og spændene dueller i de seneste GP'er. Mark Webber kæmpede fint med Sato og Trulli undervejs. Klien startede også godt, men tabte lidt terræn undervejs og sluttede på elvtepladsen. Begge kørere var yderst tilfredse med bilen som den kørte søndag eftermiddag. Alle kan dog se at der er mangler, men mon ikke Jaguar folkene nu har fundet retningen at man skal arbejde videre i. Mark Webber har scoret points i de to seneste GP'er. Det er et fremskridt for Jaguar. Nu er man foran motorkollegaerne fra Jordan, og er kun ét point efter den økonomiske stormagt fra Toyota.

Jordan - 5 points:
Ren nedtur for Jordan. Heidfeld udgik på omgang 43 og Pantano kom i mål 3 omgange efter vinderen. Heidfeld havde problemer med håndteringen af bilen. Den var meget ustabil hele vejen igennem indtil han udgik. Teamet kiggede på problemerne undervejs i løbet, men ved pitstoppene kunne man ikke gøre noget. Nye dæk gjorde faktisk det hele værre, sagde Heidfeld efter at han var trådt ud af bilen. Surt show for Jordan og tyskeren. Pantano kørte et rimeligt godt løb, men havde problemer med dækkene. Det venstre forhjul sendte ham to gange i pit på tidspunkter som absolut ikke var planlagt. Det satte ham noget tilbage om måtte derfor kæmpe mere med de nærmeste konkurrenter end han havde håbet på, for han mente at netop hans bil var bedre end længe.

Minardi - 1 point:
De to Minardi kørere har ikke verdens bedste bil at gøre godt med. Det var meget tydeligt endnu en gang. Begge kørere

PDL  


 

Hop til top27.7.2004

Tysklands GP - Set og sket - top 5

Det var vel nok sæsonens bedste Grand Prix set fra tilskuernes synsvinkel. Sejren gik som sædvanligt til en vis tysker, men der var dueller længere nede i feltet.

Man kan roligt udråbe det tyske Grand Prix som værende det bedste GP hidtil i år - godt efterfulgt af det engelske. Det tyske Grand Prix gav mange gode dueller undervejs. Flere overraskende gode placeringer, og i den ende også store skuffelser for nogle. Barrichello fik for første gang ikke points i år. Renault var lidt af hvert, BAR ligeså, Williams en rimelig præstation, mens McLaren fik vist at de stadigvæk er på vej frem, men mangler lidt endnu.

Ferrari - 184 points:
For en gangs skyld fik Rubens Barrichello ikke points med hjem. Det var sådan set også hans egen skyld. Var han ikke kørt ind i David Coulthard og ved den lejlighed mistede frontvingen, havde hans resultat ganske givet været noget anderledes. Han har da også erkendt efterfølgende at det var helt og holdent hans egen skyld at det gik sådan. Lidt overraskende var det måske at det tog forholdsvis lang tid at køre sig op gennem feltet, han var dog langt fremme til sidst inden et spin og en sivepunktering ødelagde hans indsats i det tyske GP. Det så man også da bilen fik et pænt brasiliansk fodboldspark da løbet var slut. En godt frustreret Barrichello skulle have afløb for sine følelser. Michael Schumacher derimod havde det forholdsvis let. Kun i starten var der lidt pres på fra Kimi Raikkonen, der dog senere kørte ret voldsomt af banen. Ellers var det næsten rent ferie for Michael Schumacher. Sejren var der ingen tvivl om. Der var dog et lille spændingsmoment undervejs. Da Barrichello var inde til sit andet pitstop, kom Schumacher også ind, men mekanikerne fik sendt Barrichello af sted, og sat nye dæk frem til Schumacher lige da han stoppede i pittet. Meget tæt, men det gik.

Renault - 85 points:
Alonso treer og Trulli uden for pointene. Det var resultat for Renault. Alonso kom på podiet for en anden gang i tre løb, mens Trulli blev offer for en ødelagt frontvinge efter at have ramt nogle vragrester fra en anden bil. Det forsinkede ham så meget at han endte udenfor pointene - ligesom Barrichello der havde en lignende situation. Alonso havde et spændende sidste stint. Pludseligt begyndte bilen tilsyneladende uden årsag at køre langsomt, han var endda på vej i pit, men fik at vide at han skulle blive ude. Efter et lidt voldsomt møde med en kerb kørte bilen pludseligt normalt igen. Årsagen er endnu ukendt. Alonsos problem kostede ham andenpladsen men formåede at holde Coulthard bag sig.

BAR - 76 points:
BAR fik begge kørere i pointene. Sato sluttede på ottendepladsen efter et noget tamt løb fra hans side. Sato havde et spin midtvejs i løbet. Han kom dog hurtigt i gang igen, men fik problemer senere med hans hjelm, noget som også Jenson Button fik. Begge havde problemer med de remme som HANS er fastgjort med til hjelmen. Værst var det nok for Button hvor den ene rem gik helt løs og han måtte flere gange have den ene hånd på hjelmen for at give støtte. Han kom således over målstregen med en hånd på rattet og den anden for at støtte hjelmen. Undervejs havde han flot kæmpet sig op fra sin startplads som nr. 13 til den vel nok bedste duel med Alonso om andenpladsen. Da Alonso af uforklarlige årsager begyndte at tabe fart, fik Button det dermed noget nemmere med at få overhalet Alonso. De ni points til BAR betyder at de har indhentet lidt på Renault der dog stadig er foran BAR med ni points mere.

Williams - 47 points:
Efter et års GP pause var Pizzonia tilbage igen. Det gik hæderligt med en syvendeplads og dermed 2 points til ham og teamet. Pizzonia var da også tilfreds med pointene men mente at det godt kunne være blevet til flere, hvis ikke det var fordi at han røg i noget trafik undervejs. Dårlig undskyldning i mange tilfælde, trafik kan overhales og det burde Williams bilerne være i stand til. Montoya startede fra andenpladsen, men mistede totalt starten da ko

PDL  


Hop til top
Fisichella til Renault?

Der har sviret ufatteligt mange rygter om Trulli i de seneste uger. Hvor vil han køre efter denne sæson? Meget tyder nu på at afløseren er klar hos Renault.

Trulli til Williams, Trulli til Toyota, sågar Trulli til Sauber. Det er nogle af de mange overskrifter den italienske kører har været midtpunkt i, i de seneste uger. Men nu tyder alt på at afløseren er klar hos Renault.

Trulli selv har fortalt medierne at han meget nemt kunne forlade Renault efter denne sæson, men hvor han skal han er endnu ikke afklaret, i hvert fald er der ikke kommet noget endeligt frem. Ifølge flere rapporter - der endnu ikke er bekræftet - er Fisichella og Flavio Briatore i mellemtiden blevet enige om en kontrakt i weekenden på Hockenheim.

Den nye kontrakt vil - ifølge de tidligere nævnte rapporter - blive offentliggjort i morgen onsdag. Det forlyder også at kontrakten lyder på to år. Såfremt at bekræftelsen på disse rygter kommer onsdag, vil Renault dermed få ny kørerkonstellation de næste to år. Briatore som er den ene del af denne aftale, var ved at afsætte Trulli til Williams, som også er yderst interesseret i Mark Webber fra Jaguar. Briatore betingede sig dog at Williams kun kunne lave aftale med den ene af kørerne. Med den endnu ubekræftede kontrakt med Fisichella, fortæller Briatore dermed at Webber efter al sandsynlighed er den ene af to nye kørere hos Williams teamet næste år. Men lad os se hvad der sker onsdag, så falder den ene brik på plads ifølge rygterne. Briatore er manager for flere af kørerne i Formel 1 feltet. Der er ingen tvivl om at han også plejer egne interesser i dette puslespil.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk