Blandt Formel 1 feltets to hurtigste teams i øjeblikket - Brawn og Red Bull - var det Mark Webber fra Red Bull der klarede sig bedst, han besatte 4. pladsen mens hans teamkollega Sebastian Vettel sluttede på 15. pladsen.
De to Brawn GP kørere, Jenson Button og Rubens Barrichello kørte sig ind på 10. og 13. pladserne.
Jaime Alguersuari der denne weekend Formel 1 debuterer hos Toro Rosso teamet, som afløser for Sebastien Bourdais, sluttede på 20. pladsen, lige knapt 2 sekunder fra Kovalainen's tid.
Alguersuari's teamkollega Sebastien Buemi var en placering bedre, samt blot 0,230 sekund hurtigere end debutanten.
Tiderne fra 1. fri træning:
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
1 | Heikki Kovalainen | McLaren | 1:22,278 | 21 |
2 | Nico Rosberg | Williams | 1:22,337 | 27 |
3 | Lewis Hamilton | McLaren | 1:22,554 | 20 |
4 | Mark Webber | Red Bull | 1:22,615 | 21 |
5 | Kasuki Nakajima | Williams | 1:22,619 | 25 |
6 | Jarno Trulli | Toyota | 1:22,705 | 17 |
7 | Kimi Raikkonen | Ferrari | 1:22,796 | 23 |
8 | Felipe Massa | Ferrari | 1:22,855 | 25 |
9 | Fernando Alonso | Renault | 1:23,001 | 28 |
10 | Jenson Button | Brawn GP | 1:23,130 | 25 |
11 | Robert Kubica | BMW Sauber | 1:23,146 | 24 |
12 | Nick Heidfeld | BMW Sauber | 1:23,154 | 23 |
13 | Rubens Barrichello | Brawn GP | 1:23,209 | 24 |
14 | Timo Glock | Toyota | 1:23,234 | 30 |
15 | Sebastian Vettel | Red Bull | 1:23,283 | 25 |
16 | Giancarlo Fisichella | Force India | 1:23,484 | 20 |
17 | Nelson Piquet Jr. | Renault | 1:23,678 | 22 |
18 | Adrian Sutil | Force India | 1:23,845 | 18 |
19 | Sebastien Buemi | Toro Rosso | 1:23,998 | 37 |
20 | Jaime Alguersuari | Toro Rosso | 1:24,228 | 42 |
Selv lægger Rosberg ikke afstand til rygterne om et muligt skifte væk fra Williams som ellers har været med til at uddanne ham. "McLaren og BMW ville være interessante muligheder til næste sæson," siger han forud for det kommende Grand Prix i Ungarn.
Men hvor de to fabriksteam måske nok kan lokke med større løn og en bedre profil, så er det for tiden Williams der har den stærkeste pakke. Og netop det trækker selvfølgelig også. "Williams er i øjeblikket det tredje stærkeste team sammen med Ferrari. Det er en meget god position og derfor er Williams også en mulighed næste år," siger Nico Rosberg.
Og der er da efter alt at dømme også god plads hos et af de to teams. Begge vil meget gerne trække en tysk kører til, og da BMW efter alt at dømme sparker Nick Heidfeld ud og McLaren sender Heikki Kovalainen videre, så er en kører med tysk pas blevet ekstra interessant. Norbert Haug fra McLaren-Mercedes har da også meldt ud at man direkte går efter en tysk kører - det sælger bedre!
Ligesom i år, forventes det at Mark Webber bliver teamkollega med Sebastian Vettel igen i 2010, men der er flere interesserede teams der står klar til at lokke den unge tysker over i deres teams.
"Jeg tror at køreropsætningen med Mark Webber og Sebastian Vettel er en af de stærkeste i klassen" - udtaler teamchef Christian Horner - "derfor er jeg meget glad for kontraktforlængelsen med Mark Webber."
(Foto: RedBull GEPA Pictures)
Mark Webber er en ekstremt glad for at Red Bull Racing og han blev enige om at fortsætte samarbejdet:
"Selv i de svære læreår da jeg startede i teamet, har jeg altid nydt at arbejde sammen med teamet, et samarbejde jeg håber vil fortsætte et stykke tid endnu. Vi har en meget spændende sidste sæsonhalvdel foran os, og samtidig ser jeg frem til at skulle være med til at udvikle, samt ikke mindst køre race i, den nye RB6 racer i 2010."
De brasilianske medier som ellers plejer at bakke mere end almindeligt godt om deres egne kørere og profiler, tegner et dystert billede af Nelson Piquet jr. og hans fremtid hos Renault. Faktisk så dystert at de allerede nu dømmer ham ude hos Renault teamet. I den tid som Nelson Piquet jr. har kørt i teamet er det faktisk kun lykkedes én gang at kvalificere sig bedre end Fernanso Alonso.
Helt ude er han dog ikke. Hos Renault har man opgraderet Fernando Alonsos bil til det tyske Grand Prix, men ikke Nelson Piquet jr.'s bil. Men til det ungarske Grand Prix i den kommende weekend, får Nelson Piquet jr. de samme opgraderinger. Selv udtrykker han større forhåbninger om en bedre præstation med de seneste opgraderinger af bilen.
Renault lover dog ikke mere for Nelson Piquet jr. og hans fremtid i teamet, andet end at man tager ét Grand Prix ad gangen. Renault afviser dermed mange rygter om at Nelson Piquet jr er ude i kulden. Det er han ikke, men med Renaults udmelding er han tæt på komme det.
I kulissen står der mere end en kører klar til at overtage sædet efter Nelson Piquet jr. Både en tidligere og nuværende testkører hos Renault står klar hvis muligheden opstår. Det drejer sig om Romain Grosjean og Lucas di Grassi som begge også har erfaring fra GP2 klassen. Det ungarske Grand Prix vil formentlig give svar på flere spørgsmål vedrørende Nelson Piquet jr.