Tiderne fra 2. fri træning:
Pos | # | Kører | Team | Tid | Diff | Omg |
1 | 5 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | 1:46.660 | 29 | |
2 | 6 | Mark Webber | RBR-Renault | 1:47.287 | 0.627 | 27 |
3 | 1 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:47.690 | 1.030 | 28 |
4 | 8 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:47.718 | 1.058 | 20 |
5 | 2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:47.818 | 1.158 | 28 |
6 | 9 | Rubens Barrichello | Williams-Cosworth | 1:48.302 | 1.642 | 31 |
7 | 7 | Felipe Massa | Ferrari | 1:48.341 | 1.681 | 28 |
8 | 4 | Nico Rosberg | Mercedes GP | 1:48.679 | 2.019 | 26 |
9 | 11 | Robert Kubica | Renault | 1:48.855 | 2.195 | 15 |
10 | 3 | Michael Schumacher | Mercedes GP | 1:48.889 | 2.229 | 31 |
11 | 10 | Nico Hulkenberg | Williams-Cosworth | 1:49.153 | 2.493 | 32 |
12 | 23 | Kamui Kobayashi | BMW Sauber-Ferrari | 1:49.438 | 2.778 | 30 |
13 | 22 | Nick Heidfeld | BMW Sauber-Ferrari | 1:49.558 | 2.898 | 26 |
14 | 12 | Vitaly Petrov | Renault | 1:49.608 | 2.948 | 30 |
15 | 15 | Vitantonio Liuzzi | Force India-Mercedes | 1:49.896 | 3.236 | 28 |
16 | 14 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | 1:49.984 | 3.324 | 11 |
17 | 17 | Jaime Alguersuari | STR-Ferrari | 1:50.191 | 3.531 | 31 |
18 | 16 | Sebastien Buemi | STR-Ferrari | 1:50.896 | 4.236 | 35 |
19 | 19 | Heikki Kovalainen | Lotus-Cosworth | 1:51.878 | 5.218 | 30 |
20 | 24 | Timo Glock | Virgin-Cosworth | 1:52.150 | 5.490 | 22 |
21 | 25 | Lucas di Grassi | Virgin-Cosworth | 1:53.431 | 6.771 | 25 |
22 | 18 | Jarno Trulli | Lotus-Cosworth | 1:53.526 | 6.866 | 27 |
23 | 21 | Bruno Senna | HRT-Cosworth | 1:54.725 | 8.065 | 27 |
24 | 20 | Christian Klien | HRT-Cosworth | 1:55.542 | 8.882 | 25 |
Der var næsten som vanligt lidt tid til nogen af testkørerne. Hos Lotus Racing/Team Lotus kørte Fairuz Fauzy i stedet for Jarno Trulli. Jerome D'Ambrosio kørte i stedet for Lucas di Grassi hos Virgin Racing. Christian Klien kørte i stedet for Sakon Yamamoto hos Hispania teamet. Det ser også ud til at Christian Klien får chancen i hele weekenden, da Sakon Yamamoto har pådraget sig en madforgiftning.
Tiderne fra 1. fri træning:
Pos | # | Kører | Team | Tid | Diff | Omg |
1 | 6 | Mark Webber | RBR-Renault | 1:54.589 | 10 | |
2 | 3 | Michael Schumacher | Mercedes GP | 1:54.708 | 0.119 | 24 |
3 | 14 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | 1:54.827 | 0.238 | 15 |
4 | 5 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | 1:55.137 | 0.548 | 12 |
5 | 17 | Jaime Alguersuari | STR-Ferrari | 1:55.160 | 0.571 | 20 |
6 | 1 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:55.333 | 0.744 | 12 |
7 | 15 | Vitantonio Liuzzi | Force India-Mercedes | 1:55.510 | 0.921 | 15 |
8 | 16 | Sebastien Buemi | STR-Ferrari | 1:55.523 | 0.934 | 15 |
9 | 11 | Robert Kubica | Renault | 1:55.672 | 1.083 | 11 |
10 | 12 | Vitaly Petrov | Renault | 1:55.914 | 1.325 | 20 |
11 | 8 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:56.090 | 1.501 | 12 |
12 | 23 | Kamui Kobayashi | BMW Sauber-Ferrari | 1:56.339 | 1.750 | 22 |
13 | 22 | Nick Heidfeld | BMW Sauber-Ferrari | 1:56.458 | 1.869 | 18 |
14 | 4 | Nico Rosberg | Mercedes GP | 1:56.598 | 2.009 | 8 |
15 | 19 | Heikki Kovalainen | Lotus-Cosworth | 1:56.603 | 2.014 | 12 |
16 | 9 | Rubens Barrichello | Williams-Cosworth | 1:56.615 | 2.026 | 17 |
17 | 10 | Nico Hulkenberg | Williams-Cosworth | 1:56.840 | 2.251 | 14 |
18 | 2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:56.884 | 2.295 | 9 |
19 | 7 | Felipe Massa | Ferrari | 1:57.760 | 3.171 | 22 |
20 | 24 | Timo Glock | Virgin-Cosworth | 1:59.034 | 4.445 | 19 |
21 | 25 | Jerome d'Ambrosio | Virgin-Cosworth | 1:59.275 | 4.686 | 16 |
22 | 21 | Bruno Senna | HRT-Cosworth | 1:59.783 | 5.194 | 23 |
23 | 20 | Christian Klien | HRT-Cosworth | 2:03.424 | 8.835 | 17 |
24 | 18 | Fairuz Fauzy | Lotus-Cosworth | 2:05.694 | 11.105 | 11 |
Fra og med sæsonstarten i 2011 så skifter Lotus Racing navn til at hedde Team Lotus, og overtager dermed det gamle oprindelige navn for teamet. Team Lotus blev kendt under Colin Chapmans ledelse.
Teamchef Tony Fernandez har netop offentliggjort denne nyhed i forbindelse med Singapores Grand Prix. Dermed har Lotus sikret sig navnerettigheden fra den nu tidligere ihændehaver af denne rettighed, David Hunt, som overtog denne, da det oprindelige Team Lotus lukkede i 1994.
Dermed er der sket meget hos Lotus i denne forgangne uge. Man har overtaget det gamle navn, man har indgået samarbejde med ART Grand Prix i GP2 og GP3 klasserne og stiller op som et fælles team - Lotus ART. Samtidigt har teamchef Tony Fernandez annonceret at han deltager med sit eget GP2 team - Team Air Asia.
Det eneste der nu mangler er den endelige bekræftelse på at man i næste sæson anvender Renault motorer og gearkasser. Selvom det forlyder at aftalen er indgået så er den ikke officielt bekræftet - endnu. Cosworth har dog meddelt at man lader Team Lotus slippe ud af den indgåede kontrakt der ellers ville være gældende 2 sæsoner mere.
Mange har henvendt sig for at komme med på Formel 1 kalenderen, men grænsen går tilsyneladende ved 20 Grand Prixer om året. Flere teams har allerede ytret sig om antallet, ligesom flere kørere og især medarbejderne i de respektive teams også har råbt højt. Med en lang sæson, er der ikke plads til fritid. Medarbejderne arbejder også når der ikke køres Formel 1 Grand Prixer.
Det har fået Bernie Ecclestone til at indse at 20 Grand Prixer om året er grænsen, omend hans forretningsgen siger noget andet. Her er der så lagt op til et puslespil. Et puslespil der skal få antallet af indgåede kontrakter til at gå op. For de nye baner skal passes ind. I år er der 19 løb, næste år er der 20 med tilgangen af Indiens Grand Prix. Og i 2012 kommer det nye US Grand Prix på også.
Det kan betyde at det flere gange omtalte Grand Prix i Roms gader ikke kommer med, ligesom et af de eksisterende Grand Prix - angiveligt i Europa - også ryger ud. Her kan det så diskuteres hvem der kan være kandidat til ikke at få forlænget sin aftale. Tyrkiets Grand Prix kan være på tale, da der ikke kommer ret mange tilskuere og dermed har en dårlig økonomi. Mange synes at det Europæiske Grand Prix der køres i Valencias gader også godt kunne undværes, men her økonomien tilsyneladende væsentligt bedre. Tysklands Grand Prix er også en mulighed, men her er der indgået en forløbig aftale mellem 2 baner. Belgiens Grand Prix er sådan en blandet fornøjelse, der tilsyneladende har haft sit lavpunkt med lave tilskuertal, og med nye og stærkt forbedrede faciliteter igen er vokset i interesse. Men det er Bernie Ecclestones opgave at få det puslespil til at gå op.
Op til weekendens kørsler er der alle tre dage lovet mellem 25 og 30 graders varme, samt regn og tordenvejr - noget der nok skal give Formel 1 kørerne en udfordring i kunstlyset!
Tidsplan:
Fredag den 24. september:
12:00 - 1. fri træning - 90 minutter
15:30 - 2. fri træning - 90 minutter
Lørdag den 25. september:
13:00 - 3. fri træning - 60 minutter
16:00 - kvalifikation
Søndag den 26. september:
14:00 - Singapores Grand Prix - 61 omgange
For at tage det sidste først, så er der kun 3 teams der kan vinde VM for konstruktører. Red Bull Racing er i spidsen med 350 points tæt efterfulgt af McLaren-Mercedes der har 347 points. Ferrari har kun en teoretisk chance da teamet "kun" har 290 points.
Blandt kørerne er spændingen til gengæld større. 5 kørere har chancen, og lige nu er det Mark Webber der fører med 187 points, skarpt efterfulgt af Lewis Hamilton der har 182 points. Til gengæld er der kun 3 points der adskiller de næste kandidater. Fernando Alonso har 166 points, Jenson Button 165 points og Sebastian Vettel med 163 points.
Lewis Hamilton er stor kandidat til mesterskabet
(Foto: Flemming Jensen.com)
Hvem vinder VM? Det er der mange faktorer der afgør. Baner, bil og ikke mindst de indbyrdes resultater i de sidste 5 Grand Prix er i år.
Meningerne er mange. McLaren chef Martin Whitmarsh vil ikke nævne nogen kandidater, men med 2 kørere med blandt de 5 er der gode chancer.
Niki Lauda som altid har en mening klar mener at det bliver afgjort mellem Red Bull Racings kørere, da han mener at Red Bull Racing er det team der har den bedste samlede pakke - også til de resterende Grand Prixer.
Fernando Alonso er efter i mesterskabet, men har stadig en chance
(Foto: Flemming Jensen.com)
Ferrari chef Stefan Domenicali siger at Ferrari selvfølgelig vil kæmpe for deres chance i form af Fernando Alonso, men tror ikke er chancen er så stor for Ferrari. Han siger det ikke direkte, men mener at de 4 andre nævnte kørere er dem med størst chance. Han erkender dermed at Ferrari ikke har haft den bedste pakke til denne sæson generelt set.
Fernando Alonso vil derimod ikke afskrive sine chancer endnu. For som han siger, så er der masser af points at køre om endnu, og forsætter med at sige at det kan afgøres i et enkelt løb.
Hos flere brasilianske kommentatorer er holdningen den at det bliver en af Red Bull Racings kørere der vinder. De har den bedste samlede pakke. 24 points adskiller de to Red Bull Racing kørere inden søndagens Grand Prix i Singapore.
Som altid når en Formel 1 sæson går mod sin slutning, kommer der flere kørerskift, og for at hele den kabalen kan blive lagt, skal først de bedste kørere placeres og de bedste pladser besættes, hvilket naturligvis påvirker alle de øvrige kontraktforhandlinger.
Og netop fordi der kan være nogle pladser i nogle af topteamne der bliver ledige, er der rigtig gang i rygterne her op til Singapores Grand Prix den kommende weekend.
Et af de rygter der har levet længe, og som både er bekræftet af kørerens manager Steve Robertson, samt det involverede team, er at den tidligere verdensmester Kimi Raikkonen arbejder på at få en plads i Renault's Formel 1 team.
Har Kimi Raikkonen allerede fået nok af at køre rally?
(Foto: Citroën Press)
Renault F1 teamet råder i øjeblikket over Robert Kubica og Vitaly Petrov, og spørgsmålet her må jo så være om en af dem (eller de begge) skal forlade teamet.
Der er ingen tvivl om at det er Robert Kubica der er 'første-kører' hos Renault, så er der en der sidder lidt løst er det Vitaly Petrov - eller er det?
Grunden til tvivlen her er to:
Vitaly Petrov har lige tilført Renault F1 teamet en stor sponsor, de russiske skibsværft 'Vyborg Shipyard JSC' der holder til huse i Petrov's hjemby, og som for første gang optræder på Renault racerne denne weekend.
Den anden grund er at Robert Kubica nu oftere og oftere sættes i forbindelse med en plads i Scuderia Ferrari teamet!
Så det kan måske ende med at Renault F1 teamet stiller med Kimi Raikkonen og Vitaly Petrov i 2011.
Men samtidig sættes Vitaly Petrov i forbindelse med Lotus teamet, der udover at sikre sig hans talent, sikker også gerne vil have fat i sponsoratet fra 'Vyborg Shipyard JSC'.
Skifter Robert Kubica over til Ferrari teamet?
(Foto: Bridgestone F1)
Rygterne omkring et muligt skifte til Ferrari teamet for Robert Kubica tiltager næsten dagligt, uden at der dog af den grund behøver at være hold i dem.
Men yderligere en kører rygtes nu på vej til et teamskifte, og det er Ferrari køreren Felipe Massa, og dermed bliver der plads til Robert Kubica i teamet - så måske er der lidt om snakken alligevel.
Felipe Massa sætte i forbindelse med teamet der startede hans Formel 1 karriere, Sauber teamet, men derudover har Massa også været nævnt som afløser for Robert Kubica i Renault F1 teamet!
Rykker Felipe Massa til Sauber, hvem skal så ud af teamet for at gøre plads til ham?
Er Felipe Massa på vej ud af Ferrari teamet?
(Foto: Ferrari Media)
Et rygte antyder at Nick Heidfeld's nye Sauber kontrakt er udformet, men endnu ikke underskrevet, samt at han stadig forhandler med flere andre teams.
Sauber kontrakten til Nick Heidfeld kostede ellers Pedro de la Rosa pladsen i teamet som teamkollega til Kamui Kobayashi, og Heidfeld står da også på startlisten til Singapores Grand Prix!
Nogle kørere der ikke har deres faste plads i Formel 1 feltet i øjeblikket står også i kulissen og banker på:
Den nuværende DTM kører og Force India test- og reservekører Paul di Resta spås at være på vej til en fast plads i Formel 1 feltet, og det er med stor opbakning af Mercedes Benz og ikke mindst deres motorsportschef Norbert Haug.
Er Force India teamet ved at love Paul de Resta en fast plads i 2011?
(Foto: Force India)
Norbert Haug er overbevist om at Paul di Resta får en fast plads næste sæson, og det lyder jo positivt for ham. Men samtidig oplyser Force India at han ikke ,som ellers planlagt, skal køre ved den fri træning fredag i Singapore.
Romain Grosjean har overtaget rollen som Pirelli testkører efter Nick Heidfeld nu skal køre hos Sauber teamet, og han satser ligesom Heidfeld på at den viden han opbygger omkring de Pirelli dæk der skal benyttes næste sæson, kan være hans billet til en fast plads i et af Formel 1 teamne i 2011.