Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.7.1999
 Irvine som velgører
 Schumacher tilfreds med ny motor
 Schumacher støtter doping test
 Villeneuve er ikke tilfreds
 Fisichella og Wurz bliver
 Silverstone test - 3. dag
 
1.7.1999
 Skal Verstappen afløse Hill
 Minardi mistede sponsor
 Schumacher siger nej!
 Frentzen stiger i pris
 

Hop til top2.7.1999

Irvine som velgører

Eddie Irvine vil være æresgæst ved en velgørenheds middag på Søndag, ved the Galway karting circuit. Overskuddet fra denne begivenhed vil gå til ungdomsarbejde.

Arrangement indeholder også en autograf session fra kl. 15 - 17, hvor Irvine vil skrive autografer. Efter middagen vil Irvine stå til rådighed for forsamlingen, for spørgsmål og måske kommer der noget frem om hans fremtidsplaner.

HVJ  


Hop til top
Schumacher tilfreds med ny motor

Ferrari teamet har brugt deres nye 048B motor i de sidste to kvalifikation sessions, men motoren er endnu ikke brugt under løb, på grund af problemer med holdbarheden.

Efter Ferrari havde lavet de afsluttende test op imod det Britiske Grand Prix på Silverstone, kørte Michael Schumacher en hel løbsdistance i tirsdags helt uden problemer, og Eddie Irvine gjorde det samme om onsdagen.

Michael Schumacher siger: "Jeg er meget godt tilfreds, og bilen var god. Vi vil nu gå hjem og analyserer motoren".

Denne analyse kommer til at finde sted i Ferrari's hovedkvarter i Maranello. Den analyse skal danne grundlag for beslutningen om denne motor skal i løbet på Silverstone.

HVJ  


Hop til top
Schumacher støtter doping test

Fra tid til anden laves der Doping test under Grand Prix weekends, i et forsøg på at holde sporten ren. Dopingprøverne laves efter IOC retningslinier, men FIA har dog ikke modtaget en liste over forbudte stoffer endnu, og hvad værre er der er ikke lavet en liste over de stoffer som kan være farlige for en chauffør.

Michael Schumacher også kommenteret doping test: "Det er helt rigtigt a lave sådan nogle test. Men jeg forstår ikke hvordan doping kan hjælpe en F1 chauffør".

6 Chauffører blev testet efter det Franske Grand Prix , og det var Damon Hill, Johnny Herbert, Giancarlo Fisichella, Alexander Wurz, Eddie Irvine and Alex Zanardi.

HVJ  


Hop til top
Villeneuve er ikke tilfreds

Jacques Villeneuve har kritiseret Adrian Reynard, teknisk direktør for BAR, for ikke at gøre det godt nok for teamet.

Villeneuve siger at Reynard ikke bruger tid nok på sit job og det giver sig udslag i manglende resultater for teamet.

"Vi ser ham stort set aldrig. " siger Villeneuve.

"Adrian's rolle i teamet er den samme som Patrick Head's rolle (hos Williams). Patrick har hands-on og følger med i hvad der sker. Adrian's har en masse erfaring og den kunne være meget nyttig for teamet."

Villeneuve forsætter "Vi har set ham to dage under test i år. Det er helt sikker en lille smule frustrerende. Jeg håber at man finder en anden til det job."

Team chefen for British American Racing, Craig Pollock siger : "Vi har hele tiden vidst at Adrian kun vil være deltids ansat hos BAR."

HVJ  


Hop til top
Fisichella og Wurz bliver

Det ser ud til at Benetton får samme kørebesætning næste sæson, ifølge Rocco Benetton som ellers tidligere har benægtet at teamet ville skrive kontrakt Wurz.

Men nu siger Benetton at han gerne vil beholde både Fisichella og Wurz til næste år, til trods for Wurz?s dårlige resultater i år.

The team boss said: Jeg er meget godt tilfreds med mine kører. Jeg leder ikke efter andre chauffører. Min plan er at beholde begge kører. De har begge talent, men jeg vil naturligvis aldrig holde på en kører, hvis han ikke har lyst til det, også selvom han stadig har kontrakt med os.

Fisichella har talt med Jordan, som han forlod i 1998, til fordel for Benetton, Men han siger nu at det er 90 % sikkert at han bliver hos Benetton.

Fisichella kan se frem til en Lønfremgang hvis han bliver, hvilket vil give ham 3,75 millioner £ i 2000, 5.6 millioner £ i 2001 og 8 millioner £ i 2002. Han kan ikke forvente sådan en hyre andre steder, med mindre Ferrari ser ham som en potentiel anden kører.

HVJ  


Hop til top
Silverstone test - 3. dag

På Silverstone-testens 3. dag var det Rubens Barrichello der blev den hurtigste mand. Dagens test blev kørt under typisk britisk vejr - overskyet og med lidt regn. Dog ikke så meget at det ikke kunne være en test på tør bane. Heinz-Harald Frentzen var på banen efter sin sejr på Magny-Cours, mens Damon Hill begyndte sin sidste testsession i karrieren.

Her er tiderne fra Silverstone, torsdag den 1. juli 1999:

KørerTeamBedst tidOmg.
Rubens BarrichelloStewart1:26,36958
David CoulthardMcLaren1:26,61562
Mika HakkinenMcLaren1:27,10644
Michael SchumacherFerrari1:27,30549
Heinz-Harald FrentzenJordan1:27,54659
Eddie IrvineFerrari1:27,64644
Olivier PanisProst1:27,65140
Damon HillJordan1:28,10947
Ja
BB  


 

Hop til top1.7.1999

Skal Verstappen afløse Hill

Den tidligere verdensmester Damon Hill køre formodentligt sit sidste formel 1 løb, søndag den 11 Juli. Løbet er nærmest han hjemmebane, for det køres på Silverstone.

En talsmand fra Jordan, siger at det ikke bliver Jos Verstappen, der skal afløse Damon Hill.
Verstappen har testet for Jordan på Silverstone i to dage, og selvfølgeligt med et håbat han skal afløse Damon Hill. "Det er slet ikke besluttet om Verstappen skal afløse Damon," siger talsmanden. "Vi gennemfører en 4-dags test på Silverstone, og vi har planlagt at køre med to biler alle dagene. Jos er Honda?s Research og udviklings kører, og vi bruger Mugen Honda motorer."

Verstappen tror på at han har en god chance for at slutte sæsonen for Jordan i vogn nr. 7. "Vi har testet igennem de sidste dag, og teamet er godt tilfreds med det jeg har præsteret," siger Verstappen.

Verstappen siger "Bilen er ikke perfekt endnu. Der er stadig nogle ting som skal ændres på bilen, så som rattet og mit sæde, men det bliver rettet til den næste test. Vi kørte med meget brændstof om bord idag så jeg kunne ikke sætte nogle rigtigt hurtige tider.

Damon Hill tester Torsdag og Fredag.

HVJ  


Hop til top
Minardi mistede sponsor

En meget lukrativ aftale for Minardi teamet, med et telekommunikations firma, er strøget i vasken. Det Spanske firma Telefonica ville have købt sig ind i Minardi, men har i sidste øjeblik besluttet sig for ikke at gøre det alligevel.

Der er ikke kommet nogen officiel forklaring på det sketet.

HVJ  


Hop til top
Schumacher siger nej!

Ferrari vil gerne have fat i Rubens Barrichello - men Michael Schumacher siger nej! Den italienske avis 'Gazzetta dello Sport' mener at være sikker på at Barrichello bliver ny mand hos Ferrari til næste år. Begge parter har officielt afvist det - men i vage vendinger med det sædvanelige 'nu får vi at se' osv. Det skulle især være den magtfulde boss, Bernie Ecclestone der skulle være idemanden bag Barrichellos mulige tiltrædelse hos Ferrari fordi han mener at det vil give masser af PR! Men manden der nok har det sidste ord er Michael Schumacher - og han siger 'nein'. "Hvorfor skal vi skifte når det nu lige går så godt?" siger Michael Schumacher og samtidig har han indikeret at han helst vil have at Irvine forsætter - også selvom der har været masser af ballade og kævlerier i teamet, specielt efter at Irvine har fortalt at han er underbetalt og bør have det samme materiel som Schumacher.

Rubens Barrichello selv vil ikke afvise at han kan komme til Ferrari - og indrømmer at han og Ferrari har været i kontakt med hinanden siden sæsonen begyndte, men intet er underskrevet. Sidste år var Barrichello også på vej væk fra Stewart men teamet ville ikke gå med til at han eventuelt blev købt fri. Hvis han skal skifte skal det enten være til McLaren eller Ferrari...

BB  


Hop til top
Frentzen stiger i pris

Efter at Heinz-Harald Frentzen vandt det dramatiske og actionmættede løb på Magny-Cours har han forøget sin markedsværdi markant. For at Eddie Jordan kan beholde tyskeren forventes det at han må op med en større lønstigning for at beholde Frentzen i teamet, eftersom andre teams kunne blive interesseret - blandt andet McLaren og Mercedes i særdeleshed. Det er dog ikke sikkert at Frentzen vil forlade Jordan til fordel for et andet team, eftersom hans ophold hos Williams i 1997 og 98 ikke var den store succes - blandt andet fordi der blev satset stærkt på Villeneuve og samtidig følte Frentzen ikke at han på noget tidspunkt faldt til i teamet. Men den afslappede stemning hos Jordan har fået det bedste frem i Frentzen.

Det ventes at Frentzens løn kommer til at stige med godt 300%. Det menes at han blot tjener mellem 10 og 15 millioner kr. om året - og det ventes at han mindst skal have 40 mio. kr. i den kommende sæson - men med Hills farvel skulle det nok kunne lade sig gøre. Hill har en årsgage i omegnen af 60 millioner kr. Eddie Jordan har en option på Frentzen til den kommende sæson og det ventes at de to parter fortsætter i den kommende sæson.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk