Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.7.1999
 Schumacher i forsvar af Hill
 Jordan afviser specialaftale
 Ferrari Shakedown
 Reynard på vej til fyring?
 Benetton på jagt
 GPDA vil præge fremtiden
 Kun Formel 1 for Heidfeld
 Verstappen håber
 Minardi har ikke bestemt sig
 Forbedring til Stewart
 Williams håber på regn
 4 muligheder for Jordan
 
4.7.1999
 Irvine igen ude med riven
 Vandhunden Herbert
 Optimisme hos McLaren
 Coulthard blev vægtløs
 Arrows arbejder med motorene
 Benetton test
 

Hop til top5.7.1999

Schumacher i forsvar af Hill

Det lyder utroligt - men to af 1990'ernes største rivaler ser ud til have fået et mere afslappet forhold til hinanden. I hvertfald har Michael Schumacher støttet Damon Hill - og dermed taget afstand fra hans holdkammerat, Eddie Irivnes udtalelser. "Det er helt korrekt af Damon at vise sig endnu en gang foran de engelske fans. Jeg tror at hjemmebane-løbet kan give ham motivationen," kommer det meget overraskende fra Michael Schumacher. Mens Irvine kritiserer Hill for at han vil stille op til yderligere et løb, beklager Schumacher sig over at en af profilerne i Formel 1 stopper: "Han er virkelig en meget god kører og det er ikke for ingenting at han blev verdensmester. Mine dueller med Hill hører imidlertid til klassikerne og har sat gang i Formel 1-verden," siger han og mener at Formel 1 uden Hill ville have været et tab for Formel 1. Selv siger Damon Hill at han ikke er overrasket over Schumacher udtalelser. "Michael var en meget hård rival på banen, men vi kan se hinanden i øjenene," siger Hill.
BB  


Hop til top
Jordan afviser specialaftale

Rygter har villet vide at Jordan har presset Damon Hill til at underskrive en aftale hvori han afskriver sig alle muligheder for at holde teamet økonomisk ansvarligt hvis han skulle blive skadet i det sidste løb i karrieren. Men en talsmand fra Jordan-teamet har afvist at der skulle foreligge en speciel aftale i forbindelse med Hills afskedsløb: "Damon har ikke underskrevet en speciel aftale om frafaldelse i til dette løb. Alle kørere underskriver en fralæggelse i deres kontrakter i begyndelsen af sæsonen, at hvis de bliver skadet er det på eget ansvar," siger talsmanden og understreger at hverken Eddie Jordan eller nogle sponsorer har presset Damon Hill til at køre på Silverstone.
BB  


Hop til top
Ferrari Shakedown

Lørdag morgen kørte Luca Badoer kørte shakedown af 3 Ferrari F399 chassiser på Fiorano, som skal bruges til det kommende Engelske Grand Prix.

Italieneren kørte ialt 29 omg.: 9 i Irvine's løbs bil (chassis 191, bedste tid 1:02.858), 7 i reservebilen (chassis 193, bedste tid 1:03.253) og 13 i Schumacher's løbs bil (chassis 192, bedste tid 1:02.969).

HVJ  


Hop til top
Reynard på vej til fyring?

Efter at Jacques Villeneuve har langet kraftigt ud efter Adrian Reynard, er det ikke sandsynligt at designeren kan fortsætte i den position som han har i fusionsteamet. Villeneuve er især ked af at Reynard aldrig er til stede ved løbene - det har han været vant til hos Williams, hvor deres tekniske chef, Patrick Head altid var til stede. Villeneuves synspunkter bliver støttet af Craig Pollock og måske er Adrian Reynard ved at få sparket: "Jeg har åbenbart ikke noget valg. I denne weekend så jeg alle andre tekniske ledere. Det er klart at Adrian bliver nødt til at prioritere mellem teamet og alle hans andre foretagender. Der er ikke taget nogen beslutning - man skal se på teamets fremtidige styrke og han er desværre savnet på visse områder," siger BAR-bossen.

Craig Pollock kan se sig nødsaget til at finde en afløser for Adrian Reynard (til højre)

BB  


Hop til top
Benetton på jagt

Efter at Benetton fik et 'nej tak' fra Charlie Whiting, i det meget omdiskuterede tilbud om at blive teknisk chef hos de tidligere verdensmestre, er det stadig på jagt efter nye folk til teamet. Blandt andet var Alan Jenkins den næste i rækken, men han valgte at gå til Prost-teamet. Så nu satser Benetton hårdt på at hente Gary Anderson fra Stewart til teamet. Gary Anderson har haft stor succes siden han kom fra Jordan til Stewart og selvom det især er Alan Jenkins der har designet dette års Stewart-racer vil det ikke være logisk at Gary Anderson vil forlade et team der har succes til fordel for et team der er i krise - det kan kun være en stor pose penge der ændrer ved det synspunkt...
BB  


Hop til top
GPDA vil præge fremtiden

Kørernes organisation i Formel 1, GPDA vil inden for kort tid give FIA nogle forslag til hvordan de mener at sporten kan øge sikkerheden og skabe mere spændende race, og håber på at Max Mosley vil tage sig tid til at diskutere forslagene på et senere tidspunkt i sæsonen. Dette siger de tre talsmænd, Coulthard, Wurz og Michael Schumacher. Nogle af forslagene går ud på at man finder ens standarder for vingerne og at man samtidig får mulighed for at vende tilbage til de 'gamle' dæk uden riller og i det hele taget at racerne bliver mere standardiserede. Helt generelt gælder det om at reducere den downforce som bliver skabt af aerodynamikken og i stedet øge det mekaniske vejgreb. På sikkerhedsområdet er det blevet foreslået at kantstene får den samme højde over det hele, og at man i stedet vil lave asfalterede afkørselsmuligheder i stedet for grusgrave.
BB  


Hop til top
Kun Formel 1 for Heidfeld

McLarens-juniorkører, Nick Heidfeld der i øjeblikket totalt dominerer det internationale Formel 3000-mesterskab er måske en af de nye kørere på vej ind i Formel 1. Han har ingen intentioner om at forsøge sig i ChampCars før han eventuelt kunne vende tilbage til Formel 1. For den unge tysker er det kun Formel 1 der tæller. Selvom mange tyske medier allerede har udskreget Heidfeld som det mest sikre valg til eventuelt at udskifte en af McLarens to nuværende kørere, er set i historiens bakspejl meget overdrevede. Hvor mange eksempler er der ikke på unge kørere der har været testkørere for teamet og officielt indgik i deres planer for fremtiden? Ron Dennis har da heller ikke lagt skjul på at han ikke vil stille en racer til rådighed for en ung og uprøvet kører. Derfor kan det måske være at teamet vil støtte Heidfeld til at få en plads i et andet team - måske hos Sauber, hvorved han kan få masser af erfaring.
BB  


Hop til top
Verstappen håber

Jos Verstappen er den mest sandsynlige afløser for Damon Hill, når han trækker sig tilbage efter den kommende weekend.

Hill testede med Jordan to dage i sidste uge på Silverstone, sammen med Jordan's testkører Shinji Nakano.

Verstappen er meget optimistisk for den kommende tid "Jeg kan kun vente op håbe".

De andre mulige afløsere er: Mika Salo, Jordan's testkører Shinji Nakano.

HVJ  


Hop til top
Minardi har ikke bestemt sig

Minardi har testet deres nye motor evaluation fra FORD torsdag og fredag. De løb uheldigvis ind i en mængde problemer.

Marc Gene var i aktion i fredags og kørte 23 omgange, med en hurtigste tid på 1:31,337.

På grund af de mange problemer med den nye motor, er det endnu uklart om den vil blive introduceret i den kommende weekend. både Minardi og Ford vil gerne hjem og analyserer de data, som der er blevet opsamlet fra den nye motor og udfra det laver man den endelige beslutning.

HVJ  


Hop til top
Forbedring til Stewart

Det Engelske Grand Prix markere at halvdelen af sæsonen er blevet afviklet og under testen i sidste uge, satte Rubens Barrichello den anden hurtigste tid overhoved, Michael Schumacher var hurtigst.

Barrichello sagde efterfølgende "Det er dejligt at bilen stadig bliver bedre. Vi har fået forbedret vores bremse og traction system og det r også lykkedes for os at få bilen til at løbe hurtigere i løbs trim as."

imens Barrichello er meget optimistisk, har han teamkammerat Johnny Herbert stadig ikke så meget hed. Han var plaget af en del tekniske problemer under sidste uges test. Han var udsat for en olie lækage og en hydraulisk fejl.

HVJ  


Hop til top
Williams håber på regn

Williams teamet kom først til testen om onsdagen.

Teamet koncentrerede sig om løbs set-up'et. Man eksperimenterede med forskellige hjulophængs set-up. Det siges også at teamet arbejder med mange aerodynamiske forbedringer, som skal bruges i de Østrigske Grand Prix i slutningen af Juli.

Ralf Schumacher sagde efter testen "Banen er lidt som den i Barcelona, en power bane hvor vi vil kæmpe for at hænge på. Det bedste for os ville helt klart være regnvejr."

HVJ  


Hop til top
4 muligheder for Jordan

Efter at Damon Hill har offentliggjort at Det Engelske Grand Prix bliver hans sidste, har Jordan brugt ikke mindre end 4 kører under sidste uges test.

Om tirsdagen og Onsdagen brugte Jordan Shinji Nakano og Jos Verstappen. Torsdag og Fredag kørte Damon Hill og Heinz-Harald Frentzen.

Tirsdag og Onsdag koncentrerede man sig om set-up, men dog brugte de to chauffører også en del tid på at blive dus med bilen. Torsdag og Fredag kom teamets to normale chauffører til at køre bilerne, hvor de brugte det meste af tiden på set-up, og på at eksperimenterer med den nye meget lette gearkasse.

Bagefter sagde Damon Hill at han havde det fantastisk godt. Han bekræftede endnu engang som tingene ser ud lige nu, bliver det Engelske Grand Prix hans sidste løb.

HVJ  


 

Hop til top4.7.1999

Irvine igen ude med riven

Efter at Damon Hill alligevel har valgt at stille til start i det kommende britiske grand prix, har Eddie Irvine igen en mening om det. "Det var bedre at komme til Silverstone og køre et par omgange i en gadebil og vinke til alle," siger Eddie Irvine der som sædvanlig ikke går af vejen for at komme med sin til tider outrere meninger. "Han bliver slået ihjel," konkluderer han eftersom Hill har været langt fra tidligere tiders form - og så skulle han gøre det for pengenes skyld, men ifølge Hill bliver det han tjener ved at stille op til løbet, brugt til humanitære formål. "Det er dårligt for Jordan. Der er et team der virkelig fortjener at blive nummer 3 i VM, og Damon hjælper ikke rigtig til. Jeg tror ikke man kan beslutte at stoppe efter en sæson. Hvis man kommer med en udtalelse, så stop på dagen. Sig: 'Jeg vil ikke køre raceren, og det er det'. Men det er hans valg, så det er ikke mit problem. Så længe han kvalificerer sig bag mig og ikke holder mig tilbage når han skal sættes tilbage med en omgang, er jeg ligeglad," siger Eddie Irvine. Men siden han er så ligeglad kan man så undre sig over hvorfor han skal kommentere det...
BB  


Hop til top
Vandhunden Herbert

Stewart-Fords andenkører, Johnny Herbert fik chancen for at forsøge sig i Formel 1 - men denne gang i en F1-speedbåd, og han viste sine evner som lidt af en vild vandhund... Han fik så meget fart på båden at den flere gange løftede sig over vandoverfladen og var på vej til at ryge op i luften. Herbert siger at han måske blev lidt for fortrolig med båden, og han havde lidt problemer med at finde ud af teknikken i F1-båden - så hans co-driver måtte fjerne hans fod fra en af pedalerne... Herbert har ikke intentioner om at gøre sig i speedbådsrace. "Biler er dyre nok at køre, men en F1-speedbåd må være et stort hul i vandet at hælde penge i," siger Herbert og forbliver for fremtiden en landkrabbe.

'Hvem siger at jeg er landkrabbe?'

BB  


Hop til top
Optimisme hos McLaren

McLaren brugte begge deres kører under testen i sidste uge på Silverstone i, testen blev brugt som forberedelse til den kommende weekends Grand Prix.

Teamet koncentrerede om set-up, og test af aerodynamiske forbedringer.

Mika Häkkinen og David Coulthard lå i top 6 alle testdagene og er derfor meget optimistiske op til det kommende Grand Prix.

Mika Häkkinen er ikke så bekymret for at det skal komme til at regne under Grand Prix'et. Hans erfaringer med McLaren raceren under det Franske Grand Prix, har fået ham til at sige, at bilen nærmest er lige så nem at køre i regnvejr, som den er i tørvejr.

David Coulthard siger at han vil gøre det godt på Silverstone(Har vi hørt den sang før). "I år har jeg været meget tættere på Mika i kvalifikationerne. Han er ret godt til at køre kvalifikation, men jeg er også blevet bedre til det."

HVJ  


Hop til top
Coulthard blev vægtløs

Imellem Grand Prix'er og test, er der stadig plads til lidt sjov. David Coulthard, og McLaren raceren, har haft den oplevelse at blive vægtløse i den forgangende weekend. Nedtællingen startede på startbanen på Moscow space center hvor Coulthard jokede om at han gerne vil være astronaut.

De kom op i det speciel udstyrede fly, som gør det muligt at simulere vægtløs tilstand i omkr, 30. sekunder af gangen. Coulthard havde det virkeligt sjovt under turen og det var i øvrigt første gang at en racerbil var bragt ud i vægtløs tilstand.

Johnny Herbert har også haft det sjovt siden sidste Grand Prix, idet han har siddet ved roret på en F1 powerboat.

HVJ  


Hop til top
Arrows arbejder med motorene

Arrows var for en gang skyld med til en test, og de havde medbragt begge deres chauffører.

De brugte hovedsageligt tiden på engine mapping lige som der blev brugt tid på at teste de nyeste modifikationer på deres motor, Dette blev dog afbrudt om onsdagen, efter kun 16 omgange.

Teamet koncentrere sig om et regnvejrs set-up.
Den sidste shakedown test foregår i denne uge, på Santa Pod.

HVJ  


Hop til top
Benetton test

Benetton teamet gennemførte som mange af de andre, en 4 dags test på Silverstone i sidste uge.

Testen blev hovedsagelig brugt til en sammenligning imellem medium og bløde dæk. Der blev også brugt tid at lave set-up til løbet.
under Testen opdagede Fisichella et problem med motoren, men derudover var der ingen problemer.

Ifølge vores kilde har man dog ikke brugt tid på at testet FTT system på Silverstone, og Tim Wright har sagt "Der skal stadig udvikles en del på det".

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk