Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.7.1999
 Ferrari køre med 048B motoren
 Toyota kommer i F1
 Häkkinen tror på Stewart
 BAR har motor problemer
 Schumacher´s "test" på Nürburgring
 Coulthard får ny ingeniør
 Schumacher & Irvine er ikke venner
 Kommer Jaguar i F1?
 Häkkinen vs Coulthard
 
6.7.1999
 Senna-retssagen genoptages
 Hvem får Jordan-sædet?
 Mere forvirring om Irvine
 

Hop til top7.7.1999

Ferrari køre med 048B motoren

Ferrari vælger tidligere end forventet at køre med den nye 048B motor, den skal nemlig bruges under det Britiske Grand Prix. Den nye V10 motor blev allerede brugt under kvalifikationen til det Canadiske og Franske Grand Prix, men den skal nu bruges under løbet på Søndag på Silverstone banen. Både Schumacher's og Irvine's racere vil være udstyret med den nye motor.

Den nye motor blev brugt under sidste uges test på Silverstone. "Vi er meget optimistiske, og motoren fungerer rigtigt godt hvilket vi har vist ved flere test," siger Schumacher. "Vi har kørt en hel race distance med den nye motor. Selvom Silverstone skulle favoriserer McLaren, er vi stadig optimistiske."

Den nye motor er lettere, og udvikler ca. 15 HK ekstra. Dette vil på Silverstone banen, gøre Ferrari'en omkr. 2/10 sek. hurtigere.

HVJ  


Hop til top
Toyota kommer i F1

Toyota har tidligere på året sagt at de vil gå ind i formel 1 sporten med deres eget team lige som rivalen Honda ville have gjort, men de seneste rygter siger at det i stedet bliver et samarbejde med Sauber.

En talsmand for Toyota har sagt "Det bliver et 100% rent Toyota team som får base i Cologne , jeg kan slet ikke se hvorfor vi skulle fravige det. Der er mange der gerne vil arbejde sammen med os om det her, men det kommer ikke til at ske."

HVJ  


Hop til top
Häkkinen tror på Stewart

Mika Häkkinen tror på at Stewart teamet kan levere en overraskelse på Silverstone, men det bliver nok ikke Johnny Herbert der laver det gode resultat.

Häkkinen tror at Stewart & Ferrari bliver de hårdeste konkurrent i den kommende weekend. Rubens Barrichello kan helt sikkert lave mindst et lige så godt resultat her i England, som han lavede i Frankrig, for deres bil passer bedre til denne bane. Barrichello er kommet på podiet2 gange i år, og han har haft en pole position i år.

HVJ  


Hop til top
BAR har motor problemer

British American Racing havde deres biler og chauffører igennem en hård test i sidste uge på Silverstone, som forberedelse til det Britiske Grand Prix. Det siges at teamet er ved at være desperat for at få point og testede derfor løbsdistancer, men fik motorproblemer.

Jacques Villeneuve sagde "Bilen er helt sikkert bedre end i Frankrig og jeg er begrænset optimistisk for vores chancer til den kommende weekend. Vi har haft en del problemer under testen - De fleste problemer relaterede til koblingen og det mistede vi meget tid på."

Ricardo Zonta var endnu mindre glad for sin bil og håber bare at den bliver bedre til kvalifikationen og specielt til løbet. Zonta sagde "Det har bestem ikke været en god test for mig. Vi havde motorproblemer om torsdagen men så brugte vi resten af dagen til at træne pit-stop, hvilket nok også var tiltrængt."

Pollock og Villeneuve har høje tanker for fremtiden, for British American Racing, selvom starten ikke har været helt smertefri. Zonta har til dato scoret teamets bedste resultat, ved at lave en 10. plads på Magny Cours. kun BAR og Minardi har endnu ikke scoret nogle point, hvilket frustrere team chef Craig Pollock.

'På papiret, ser det måske ikke så slemt ud,' siger Pollock 'Men vi er bestem ikke der hvor vi gerne ville have været. Men vi er meget godt tilfreds i betragtning af den korte tid teamet har eksisteret. Vi har da fået gjort en hel del ved holdbarheden på bilen. Vi er glade for nu har vi biler der kan komme igennem løbet.'

Jacques Villeneuve er også frustreret over de manglende resultater. 'Jeg vidste godt at det ville blive en svær start for vores nye team, men jeg troede at vi havde opnået bedre resultater på nuværende tidspunkt. Folk glemmer meget hurtigt at vi er et nyt team, og at det er vores første sæson - men at vi samtidig er det hurtigste nye team i nyere formel 1 historie. Hvis man ser sådan på det, er vores situation ikke så slem, men vi er meget langt fra vores forventninger, og det er derfor vi er frustrerede.'

British American Racing starter på at testet Honda V10 motoren som skal bruges i år 2000 sæsonen, umiddelbart efter det Engelske Grand Prix.

HVJ  


Hop til top
Schumacher´s "test" på Nürburgring

Michael Schumacher og mere end 1000 Ferrari FANS og 20.000 tilskurer mødtes på Nürburgring den 3. Juli. Ferrari F300 og den helt nye Ferrari 360 Modena blev introduceret for offentligheden. Schumacher kørte nogle få demonstrations omgange med en del hjulspind.
HVJ  


Hop til top
Coulthard får ny ingeniør

Ved den kommende weekends Britiske Grand Prix, Har David Coulthard for første gang lejlighed til at arbejde sammen med sin nye løbs ingeniør.

David's løbs ingeniør hedder Sergei Rostropovic og han blev valg umiddelbart efter det Franske Grand Prix. Rostropovic har tidligere arbejdet for det Russiske F3 team Scuderia LADA, hvor han har arbejdet som chefingeniør og ansvarlig for kvalitetskontrollen.

HVJ  


Hop til top
Schumacher & Irvine er ikke venner

Spekulationer om forholdet mellem Michael Schumacher og Eddie Irvine spidser il, jo længere vi kommer hen på sæsonen.

Michael Schumacher har udtalt flg. Om sin teamkammerat "Eddie gør det egentligt meget godt og jeg er egentlig glad for at han er så stærk i år, for jo bedre han er, jo bedre skal jeg køre. Det er godt at have en teamkammerat som kan presse mig og vise mig at der stadig er steder hvor jeg kan blive bedre ".

Schumacher tilføjer at der ikke er noget der er ændret imellem ham og Irvine og at han er lige så afslappet som han altid har været og han mener at det samme gør sig gældende for Irvine "Det er underligt at journalister som jer laver sådan nogle historier, som påstår at der er splid imellem os. I skriver historierne som i tror der er foregået, men jeg kan fortælle jer at der ikke er noget af det der passer. Jeg har ingen problemer med Irvine. Han arbejder fornuftigt for teamet og for mig".

ifølge Schumacher, har Irvine været den mest konstante kører, men jeg er altid den hurtigste og det er derfor jeg er nummer 1 og Irvine er nr. 2.

Spekulationer om at Irvine måske forlader teamet efter denne sæson, siger Schumacher "Eddie kan helt klart blive førstekører på et team, men hvilken fordel er det hvis han ikke kan få en konkurrencedygtig bil som kan bringe ham på podiet?"
Hos Ferrari er han nummer 2, men kan han stadig vinde løb. Han skal virkeligt tænke over om det er en fordel for ham at komme et andet sted hen".

Schumacher slutter med at sige "Sådan som jeg ser det, er der ikke nogen grund til at skifte, men jeg kan jo ikke beslutte det for ham. Det er noget som teamet bestemmer og laver aftaler med Irvine, og så må han jo beslutte om han kan acceptere dem".

HVJ  


Hop til top
Kommer Jaguar i F1?

Ifølge en artikel i The Sunday Times, er Jaguar klar til at gå ind i Formel 1.

Dette skulle ske fordi Stewart team, som nu er opkøbt af Ford, godt vil promovere det fornemme Engelske bilmærke(Som ejes af Ford) Måske kommer holdet til at hedde Stewart Jaguar hvem ved. Det skal med det samme siges at alle disse rygter ikke er bekræftet endnu.

Jaguars bestyrelsesformand Wolfgang Reitzle har sagt at Formel 1's potentiale som reklameplads for deres nye sportsvogn. Jaguar vil gerne vise sig som en sportsvognsfabrik, og dermed få et racer image, og man skal heller ikke se bort fra at det er en god reklameplads for deres kommende modeller.

Jaguar's traditionelle marked har været lidt ældre mænd, som gerne vil køre i store luksus biler, men med introduktionen af sportserien håber man at få mere fat i det unge marked.
Der bliver for første gang i 9 år afholdt et Formel 1 Grand Prix i USA i år 2000, og her vil Jaguar gerne promovere sig selv, og de håber at kunne fordoble deres marked her.

HVJ  


Hop til top
Häkkinen vs Coulthard

Efter megen snak i starten af sæsonen, om at David Coulthard ville blive en af hovedaktørerne i 1999, Må vi halvvejs inde i sæsonen sige at han har skuffet fælt. Han ligger i øjeblikket på 7. pladsen, 28 point bag Mika Häkkinen.

Set i lyset af det store points gap imellem de to McLaren kører, har Mika Häkkinen sagt at Coulthard har formatet og hastigheden til at vinde det Britiske GP.

David Coulthard har haft en del mekaniske problemer i år, men Häkkinen siger: "Han er nød til at lægger fortiden bag sig og tro på sig selv hvad end der sker. Hvis han kan motivere sig selv, kan han også vinde løbet"

HVJ  


 

Hop til top6.7.1999

Senna-retssagen genoptages

Efter at have ligget i dvale i godt halvandet år bliver retssagen om Ayrton Sennas tragiske ulykke på Imola i maj 1994 genoptaget. Anklageren forbeholdt sig retten til at anke dommen - der lød på frifindelse af Williams' daværende designer Adrian Newey og teamets tekniske leder Patrick Head. Flere andre var også tiltalt, men inden domsafsigelsen frafaldt man tiltalen. Nu skal retten så høre på anklageren, Maurizion Passarinis appel. Det vil finde sted den 19. november hvor sagen skal høres i retten i Imola. Williams-teamet har ikke kommenteret detaljerne i anklagerens appel. På formel-1.dk vil vi i den kommende tid følge retssagen indgående.
BB  


Hop til top
Hvem får Jordan-sædet?

Eddie Jordan har været hele følelesregisteret igennem - Frentzen i sit livs form med sejren i Frankrig som et foreløbigt højdepunkt og nu med Damon Hills farvel, i første omgang efter Suzuka men som nu er ændret til efter Silverstone. Samtidig står han overfor det der skulle være et positivt problem - at finde en kører til at overtage Hills plads, men det ser ud til at blive lidt af et kunststykke.

I første omgang gælder det den kortsigtede løsning og der er to oplagte muligheder: Shinji Nakano kan i kraft af sin position som testkører komme i betragtning. Godt nok har han udført det han var hentet til teamet for - sikret Honda-motoreren i den kommende sæson... Men selv om Nakano ikke har vist sig at være et af de åbenlyse talenter kan han give en økonomisk indsprøjtning fra sine japanske sponsorer i omegnen af 30-35 mio. kr. Den anden favorit for resten af sæsonen er Jos Verstappen der blev hyret til at køre test for teamet. Hollænderen kan ligesom Nakano hente penge fra Holland. Det der tæller til Verstappens fordel er hans rutine fra adskillige sæsoner, men i de tests han kørte for teamet var han ikke videre overbevisende. Begrundelsen var især at han skulle vænne sig til raceren, men Nakano kørte næsten lige op og har heller ikke kørt mange tests for Jordan-teamet. Favorit? Det bør være Verstappen - men så skal han også hente en sponsor med!

Hvorfor ikke Mika Salo? Af den ene grund at Mika Salo har underskrevet en kontrakt med BAR som reserve for teamet resten af denne sæson - og så skal den irske bankmand hive skillinger op af posen og det er ikke lige det Eddie Jordan er gladest for.

Derimod er der linet utallige emner op til hvem der kan køre for teamet til næste år. Det ventes at Eddie Jordan vil gå efter en kører der kan være med til at bevare teamet i front af VM, sådan at teamet i fremtiden mindst er blandt de fire bedste team. Eddie Irvine er det første og måske bedste bud, men meget tyder på at Irvine alligevel bliver hos Ferrari. En anden kører der har været nævnt er David Coulthard der ellers har haft en meget dårlig start på denne sæson - og allerede er skubbet helt i baggrunden af Mika Hakkinen. McLaren ser dog ud til at beholde skotten endnu et år - der dog kan blive hans sidste hos McLaren hvis ikke han bliver bedre. Så kommer alle de mange andre bud på unge og knap så 'dyre' kørere:

Ricardo Zonta er reelt udlånt fra McLaren-Mercedes og teamet har en option på den unge brasilianer. Det ventes dog at BAR vil fortsætte med Zonta. En anden mulighed der har været nævnt er måske et af de kommende stortalenter - hvis ikke man allerede kan sige at han er det, Juan Pablo Montoya der i øjeblikket er ved at gøre rent bord i ChampCar-serien. Men colombianeren har ligesom Zonta en langtidskontrakt med Williams og det ventes at de ikke vil slippe stortalentet, men bruge han enten i den kommende sæson eller fra og med år 2001 hvor det ventes at han gør sin entre hos Williams. Fælles for de to kørere: De har allerede langtidskontrakter med andre teams og skal købes fri!

Den eneste kører som måske kan komme i betragtning er Nick Heidfeld - der dog også har en langtidskontrakt med McLaren. Mercedes vil efter sigende være interesseret i at udlåne den unge tysker der har været dominerende i Formel 3000 og ser ud til at være den næste nye tyske kører i Formel 1. Andre emner som australieren Mark Webber dukker stadig op. Det er især Bernie Ecclestone der forsøger at få den unge australier ind i Formel 1.

Der er ingen tvivl om at Eddie Jordan helst vil have en rutineret og hurtig kører fremfor at satse på en ung kører som først skal købes fri. Tidligere har Eddie Jordan udelukkende satset på unge kørere for at de senere kan sælges videre til et andet team og give penge i kassen. Der er desværre ingen åbenlys favorit så derfor tør vi ikke gætte på andenkøreren hos Jordan i år 2000. 'Silly Season' er allerede begyndt - og vi er ikke engang

BB  


Hop til top
Mere forvirring om Irvine

Eddie Irvine har allerede indtaget nøglepositionen når kabalen til næste års felt skal gå op. Bliver han hos Ferrari er der dog ikke den store sandsynlighed for store ændringer - men forlader han det legendariske italienske team til fordel for enten Jordan, Stewart eller endda McLaren, kommer det til at påvirke sammensætningen af feltet i år 2000-sæsonen. Samtidig har Irvine igen bragt sig i fokus - på den ene side vil han blive hos Ferrari, men på den anden side er han træt af at stå i skyggen af Michael Schumacher. "Jeg kunne blive hos Ferrari og have en rigtig god racer, men skyggesiden er at jeg ikke kan slå Michael," siger Eddie Irvine der gentagende gange har forsøgt at få samme vilkår som den dobbelte verdensmester. Med hensyn til rygterne om at han og hans tidligere holdkammerat, Rubens Barrichello bliver byttet lige over, har han følgende kommentar: "Det er en meget vigtig beslutning. Det vil være godt at være i teamets fokus og lede dem, så alle hæfter sig ved alle ens ord. Men på den anden side kan man ikke piske et dødt æsel til at udføre noget det ikke kan," siger han om den forskel der vil være ved at gå fra Ferrari til Stewart. Godt nok har Jackie Stewart og resten af hans familie ikke længere den store indflydelse på teamets valg, men Eddie Irvine er ikke lige køreren der passer ind i det velpolerede PR-image som Stewart forsøger at sælge. Meget tyder da også på at Irvine fortsætter, og alle de mange rygter og udtalelser skal i bund og grund læses som et forsøg på at presse lønnen op og give bedre vilkår - ellers var der vel ingen grund til hele tiden at væve frem og tilbage om hvad der er irerens fremtid?
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk