Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.7.1999
 Hvem skal afløse Michael Schumacher - Part 1
 
11.7.1999
 Sejr til Coulthard
 Schumacher ude resten af sæsonen?
 Stor forvirring om Hills fremtid
 Dæksituationen til løbet
 Total fiasko for Benetton
 Mosley stopper om to år
 Løbet på Spa i fare
 Heidfeld skal til Sauber eller Prost
 Stewart tager kampen op
 Stewart får ny Black Box
 Skal Stewart køre med Jaguar
 Burti skal teste for Stewart
 Ny Sponsor til Stewart
 Warm-up på Silverstone
 

Hop til top12.7.1999

Hvem skal afløse Michael Schumacher - Part 1

Efter Michael Schumachers voldsomme ulykke på Silverstone i går, er spekulationerne allerede igang om, hvem der skal afløse ham i de næste 6-8 uger.

Schumacher brækkede ved ulykken højre skinneben og lægben og blev efterfølgende opereret på hospitalet i Northhampton. Lægerne betegner fraktionen som relativ ukompliceret, men har indopereret en metalplade, som skal medvirke til at benet vokser hurtigere sammen. Michael Schumacher overnattede på hospitalet, men forventes allerede i dag at blive overført til et hospital i Paris, hvor specialister skal hjælpe ham med genoptræningen.

Årsagen til uheldet ligger endnu ikke helt fast. Jean Todt udtalte efter løbet at årsagen var en defekt ved bagbremserne, men det har også været fremme at 'gassen' havde sat sig fast og, at det var årsagen til at Schumacher med stor fart kørte af banen. Under alle omstændigheder slap han mirakuløst heldigt fra sammenstødet, hvor han med 200 km/t kolliderede direkte ind i dækbarrieren. De mange sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet indført siden Sennas død i 1994, menes at have haft afgørende betydning herfor.

Efter uheldet gik spekalationerne igang om, hvem der skulle afløse Schumacher i de næste løb. Uheldet kommeer på det mest uheldig tidspunkt for Ferrari. Der er kun 14 dage til næste løb i Østrig og herefter yderligere kun en uge til løbet på Hockenheim i Tyskland som køres 1. august. 15. august køres der i Ungarn og 29. august på Spa i Belgien. Schumacher forventes med andre ord at være ude i mindst 4 løb, og til løbet på Monza 13. september er det næppe heller helt sikkert han er klar til.

Som afløser peger den Italienske presse i første omgang på Ferraris testkører Luca Badoer, der som bekendt også kører for Minardi. Umiddelbart synes det dog tvivlsom om Ferrari vil overlade det store ansvar til Badoer, som ikke har virket særlig overbevisende i år. Han kender ganske vist bilen, men har dårligt nok været i stand til at køre hurtigere end sin uerfarne holdkammerat Marc Gene. Hos Ferrari er det klart, at man nu skal satse 100% på Eddie Irvine, som kun er 8 point efter Hakkinen, men Ferrari fører stadig samlet i konstruktørernes mesterskab, og har derfor brug for en kompetent andenkører, som kan supplere Irvine og samle point sammen. Ferrari var efter løbet i går i forhandlinger med Peter Sauber om at 'låne' Jean Alesi indtil Schumacher er klar igen. Det forlyder at Sauber har indvilget heri - måske mod et nedslag i prisen på de motorer, som Sauber køber hos Ferrari?

Ferrari skulle således allerede i morgen, når der skal testes på Monza være klar med Alesi og Irvine i bil nr. 3 og 4. Et stærkt lineup, som helt sikkert vil kunne holde Ferrari inde i titelkampen. En officiel meddelelse fra Ferrari forventes senere i dag.

TK  


 

Hop til top11.7.1999

Sejr til Coulthard

Det blev andenkørernes dag, da Michael Schumacher allerede på den første omgang kørte af banen og senere da Mika Hakkinen havde store problemer med et meget løst bagdæk. Eddie Irvine og David Coulthard duellerede om sejren - uden dog at komme i decideret infight. Skotten kom foran efter det første pitstop som var noget hurtigere end Irvines. Mod slutningen af løbet fik Damon Hill et minde - han lå i front af løbet men da manglede han endnu et pitstop. Løbet var måske ikke det mest spændende, men der var enkelte momenter med drama, desværre lidt kedeligt i Michael Schumachers tilfælde.

Det var David Coulthards første sejr i år - og den første siden Imola sidste år. Andenpladsen gik til Ferraris nye førstekører i dette års VM, Eddie Irvine. Ralf Schumacher gør det forsat godt og tog tredjepladsen efter sidste løbs vinder Heinz-Harald Frentzen. Damon Hill slutter - måske - med en femteplads og den sidste pointgivende placering gik til Pedro Diniz.

BB  


Hop til top
Schumacher ude resten af sæsonen?

På den første omgang af det britiske grand prix måtte Michael Schumacher parkere sin racer i dækbarrieren efter et overhalingsforsøg på Eddie Irvine. Meget kunne tyde på at Schumacher fik pladsen, men at ireren bremsede meget sent, og da der ikke var plads til begge kørere mistede Schumacher herredømmet over sin Ferrari og kørte med høj hastighed ind i dækkene. I første omgang forsøgte Michael Schumacher selv at komme ud af raceren, men var ikke selv i stand til at komme ud. Uheldet skete på et tidspunkt hvor løbet var stoppet - men hvorvidt de to Ferrari-kørere vidste det er uvist. Efter at proffesor Sid Watkins undersøgte ham på banens 'medical center' kunne det konstateres at Michael Schumacher har brækket det højre ben. Han er blevet overført til et andet hospital for videre behandling.

Uheldet vil med stor sandsynlighed koste Michael Schumacher alle muligheder for at vinde VM i år. Hvor længe han må holde sig udenfor er uvist, men det kan i værste fald betyde at Michael Schumacher ikke kommer tilbage i år.

BB  


Hop til top
Stor forvirring om Hills fremtid

Kan han bestemme sig til at stoppe i dag, eller fortsætter han? Ingen ved det - ikke engang hans arbejdsgiver! Efter at Hill for godt en måned siden fortalte at efter denne sæson var det slut blev hans farvel til Formel 1 rykket frem til det franske grand prix - for derefter at blive udskudt til løbet på Silverstone hvor han kunne give en sidste optræden for de mange engelske fans. Men der er opstået stor forvirring om han virkelig har lyst til at stoppe hvis han klarer sig godt i det forstående grand prix. Eddie Jordan er meget forvirret - og ikke engang han kender Hills endelige beslutning: "Han er ved at gå igennem en svær tid. Sæsonen har ikke været god for ham, men signalerne til teamet har hele tiden været skiftende. Efter Frankrig vidste vi ikke om han skulle køre på Silverstone. Så forstod jeg at Silverstone ville være han sidste løb og vi skulle have et stort farvel. Men den anden aften fortalte han at han ønskede at gennemføre sæsonen. Det er svært fordi vi som et team skal skabe en struktur og vide hvor vi skal hen," siger en noget forvirret Eddie Jordan. Det ventes at Damon Hill på et pressemøde efter løbet vil sige endelig farvel - eller fortælle at farvel-festen er udsat til efter løbet på Suzuka.
BB  


Hop til top
Dæksituationen til løbet

Bridgestones tekniske leder Yoshihiko Ichikawa har fortalt at langt størstedelen af kørerne har valgt at køre med de bløde dæk, også kendt som 'soft compound.' "Det eneste problem som var rapporteret til os i denne weekend har været en tendens til at de bløde dæk giver understyring når de er helt nye," siger han. Derfor ventes det at man ikke vil køre på banen med helt nye dæk, men i stedet køre med letbrugte dæk. Men hvem bruger hvilke dæk? Det vides aldrig med sikkerhed! Hos McLaren vil de ikke sige det officielt - men tiderne kunne antyde at de er på de bløde dæk. Ifølge Steve Hallam der er chefingeniør hos McLaren har teamet siden de testede på Silverstone i sidste uge været sikker på hvilken type dæk de ville anvende. Derimod er Ross Brawn mere åbenmundet: "Ligesom næsten alle andre har vi valgt de bløde dæk, hvilket naturligvis ikke vil være så holdbare som medium-dækkene. Det betyder at kørerne skal passe på ikke at mishandle den under løbet, men det var det eneste logiske valg fordi medium-dækket var godt et halvt sekund langsommere," siger han og forventer et tæt løb hvor det bliver strategien der bliver den vigtigste faktor.
BB  


Hop til top
Total fiasko for Benetton

Hvad er det gået galt for et af de bedste teams i Formel 1? Benetton der var teamet bag Michael Schumacher i hans VM-titler i 1994 og 1995 er faldet helt igennem. Flere gange har man talt om krise hos Benetton - så har de et godt løb og derefter følger en stribe elendige løb! Den totale ydmygelse og bestem en præstation der med rette kan betegnes som meget katastrofal blev et faktum under kvalifikationen til det britiske grand prix. 17. pladsen til Fisichella og 18. pladsen til Wurz. Problemer med at finde et set-up var grunden - men det er altså for ringe af et team der normalt hører til i front, og endda lige efter at de har testet på Silverstone i sidste uge. Kommentarer fra de to kørere: "Vi forsøgte alle mulige ændringer men raceren reagerede ikke til dem og problemerne med manglende vejgreb, balance samt understyring ind i svingene og overstyring på vej ud, fortsætter," siger Giancarlo Fisichella. "Min racer var meget anderledes fra morgenens træning og noget af dette skyldtes ændrede forhold på banen. Raceren er stadig ramt af manglende vejgreb og glider ret meget, så jeg kunne ikke have en rimelig omgang," siger Alexander Wurz.

Benetton-raceren der blev lanceret i vinters med budskabet: 'det er den mest ændrede og udviklede vogn i Formel 1' er sandelig blevet noget af en fuser. Pat Symonds der er teknisk leder for teamet siger at teamet kun kan gøre en ting: "Vi vil bevare moralen og bruge alle vores kræfter på at studere data, for at finde ud af om vi kan finde en løsning til løbet."

BB  


Hop til top
Mosley stopper om to år

FIAs præsident har indikeret at han stopper som leder af bilsportsunionen når hans kontakt udløber. "Som jeg føler det i øjeblikket, hvis jeg fortsætter indtil oktober år 2001, må det være det. Jeg vil tænke meget grundigt før jeg vil stille op for tredje gang, fordi det egentlig er forkert at folk har disse job i al for lang tid," siger Max Mosley der har været udsat for meget kritik, blandt andet for indførelsen af de rillede dæk. Han holder stejlt på at man skal fortsætte med de rillede dæk. "Jeg tror at de rillede dæk skal blive fordi de har vist sig at være de mest effektive til at holde svinghastighederne under kontrol," siger han. Han afviser al kritik om at det er blevet sværere at overhale - og henleder til det forgående franske grand prix hvor der skulle have været 68 overhalingsforsøg!
BB  


Hop til top
Løbet på Spa i fare

Det belgiske grand prix er igen kommet i fare for at blive aflyst i år. Årsagen er de meget omtalte regler for tobaksreklamer. Problemet med det belgiske grand prix er at regionen hvor Spa-banen ligger tillader at der reklameres for tobak, men det gør man ikke i Belgien som et hele. Derfor verserer der en sag i den belgiske højesteret, hvor det skal afgøres om hvilke love der kan anvendes. Hvis det viser sig at teamene ikke må køre med disse reklamer vil de måske vælge at springe over - og så er det ikke sandsynligt at der bliver kørt løb på banen. Om ikke andet bliver det kun Arrows og Stewart der kunne komme til start! Det vil være ærgerligt hvis løbet på Spa ikke bliver gennemført - det er trods alt den bedste bane i kalenderen. Der er planlagt løb på Spa til næste år, men dette løb kan naturligvis også komme i fare.
BB  


Hop til top
Heidfeld skal til Sauber eller Prost

Det forventes at Nick Heidfeld bliver ofret til fordel for en Tysk kører hos McLaren. Når nu der ligger en Mercedes motor i McLaren raceren, ser Norbert Haug ikke så gerne at Heidfeld kommer derned, men der går spekulationer om at han skal til Sauber eller Prost.
HVJ  


Hop til top
Stewart tager kampen op

Stewart forventede nogle tekniske problemer i den første halvdel af sæsonen, men de problemer er nu løst, De tror på en meget god anden halv sæson.

"Vi tror på at vi har bilen til at lave gode resultater i anden halvdel af sæsonen, bilen er i hvert fald meget bedre nu". Han siger også at teamet skal være realistisk i forhold til deres fremskridt. "Lige nu er vi hurtigere end Benetton, Jordan, Williams og Sauber. Men det er en helt anden ting at komme niveau med Ferrari og McLaren. Det er rart at vi er kommet dertil hvor vi er nu, men det næste trin på stigen bliver noget vanskeligere."

HVJ  


Hop til top
Stewart får ny Black Box

Visteon Automotive Systems har lavet en helt ny, meget integreret black box som skal bruges af Stewart teamet for første gang ved det Britiske Grand Prix. VCS (Visteon Vehicle Control System) er en sammenlægning af 4 elektroniske systemer som før har været brugt. Det fungerer som et drive by wire system som skal kontrollerer motoren, gearkassen og koblingen. Systemet kan håndterer mere end 100 Million instruktioner pr. sekund, disse operationer bliver foretaget af CPU’er på hver 24 Mhz. Systemet vejer ikke så meget som det gamle, og så er det tilmed 30 hurtigere.
HVJ  


Hop til top
Skal Stewart køre med Jaguar

Ford motor company købte Stewart GP teamet i Juni og fra det tidspunkt startede spekulationerne om Ford ville køre med Jaguar reklamer i år 2000.

På pressekonferencen i torsdags sagde Jackie Stewart siger at det logisk set har været i deres tanker, men der er ikke noget konkret endnu.".

HVJ  


Hop til top
Burti skal teste for Stewart

Luciano Burti som fører det Britiske F3 mesterskab, kommer til sin karrieres gennembrud på tirsdag hvor han skal køre en test for Stewart på Monza sammen med Johnny Herbert. Han skal være stand-in for Rubens Barrichello som tager en tur til Brasilien og får en velfortjent pause.

Burti har sagt "Jeg køre testens første dag og så tager Johnny Herbert over onsdag og torsdag. Det er en helt normal test hvor der skal prøves nogle nye stumper".

Burti testede også for Stewart i 1998, Men han er lidt mere opsat på den kommende test, på grund af den ligger halvvejs inde i sæsonen og derved mere vigtig end testen i 1998, som å i slutningen af sæsonen.

Han slutter med at sige "Jeg tænker ikke så meget på det. Jeg har set lidt video så jeg ved noget om hvordan banen ser ud, men jeg tænker mere på F3 lige nu".

HVJ  


Hop til top
Ny Sponsor til Stewart

Stewart Grand Prix har skrevet en 2 årig kontrakt med Global Beach. Global Beach skal udvikle et nyt medie program til Stewart, og startskuddet på det bliver en helt ny web site Internet web site for teamet.

Stewart vil køre med en meget modificeret SF3 i denne weekend. Som betyder at man vil køre med en helt ny aerodynamisk pakke som ændre hele undervognen og sidepods og så skulle den komme med høje udstødninger, lige som Ferrarien. Ford kommer ogå med en revideret version af V10 motoren. Rubens Barrichello er glad for ændringerne på bilen og var næst hurtigst i sidste uges test bag Mika Häkkinen.

HVJ  


Hop til top
Warm-up på Silverstone

Mellem kl. 9:30 og 10:00 blev der afholdt warm-up på Silverstone hvor de 22 kørere havde mulighed for at prøve deres racere i løbs set-up og med fyldte tanke.

Allerede på den første omgang ud af pitten kørte Toranosuke Takagi af banen, fordi han satsede for hårdt på kolde dæk - uproffessionelt. Første mand til at sætte en tid var Ralf Schumacher. Pedro Diniz måtte også en tur i græsset. Træningen forløb ellers meget roligt - og de to McLaren-kørere satte de bedste tider, mens det kun var Michael Schumacher der kunne følge Hakkinen og Coulthard. Mika Hakkinen virker rigtig godt kørende og satte meget gode tider med tiden 1m26,788 sek. som den bedste. Damon Hill ser ud til at få et godt afskedsløb - han blev nummer 4 i warm-up'en foran Rubens Barrichello og i de sidste sekunder fik Eddie Irvine en 6. plads.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk