Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.7.1999
 Salo viser sig som perfekt stand-in
 Coulthard fik en forskrækkelse
 Barrichello med fremme igen
 Hakkinen tilfreds med rund pole
 Frentzen vil også vinde
 Irvine tror på sejr
 Teams bryder egne begrænsninger
 Tvivl om Schumachers comeback
 Intet er så skidt...
 Hakkinen på pole igen
 Damon Hill hurtigst
 
30.7.1999
 Alesi bliver hos Sauber
 Trulli var hurtigst idag
 

Hop til top31.7.1999

Salo viser sig som perfekt stand-in

Det må betragtes som lidt af en sensation at Mika Salo kunne køre en bedre tid end hans langt mere erfarne holdkammerat - i finnens andet løb som stand-in for den skadede Michael Schumacher. "Jeg var slet ikke overrasket over min præstation da jeg er mere komfortabel med raceren nu. Jeg er meget glad for at vi har gjort fremskridt gennem weekenden. Jeg begik ikke nogen fejl og jeg fik hvad jeg ville," siger Mika Salo der i år har været luksus-stand in for to teams efter at han brød med Arrows. Men det får ikke Salo til at tro han nu er helt integreret i Ferrari-raceren. "Kombinationen af mig og raceren er stadig ikke perfekt, men jeg kommet tættere på hele tiden. Nedbremsningen er utrolig god i denne racer," siger han om den racer som mange kørere drømmer om at få en tur i. Salo fik i sidste løb gode råd af Michael Schumacher via mobiltelefonen, men finnen mener at han godt selv er i stand til at klare sig på nuværende tidspunkt.
BB  


Hop til top
Coulthard fik en forskrækkelse

David Coulthard blev ramt af et dækproblem under kvalifikationen allerede under hans første forsøg og derfor måtte han i flere forsøg anvende reserevebilen. Coulthard fortæller: "Mellem den første og den anden chikane røg der et stykke af dækket. Det var et skræmmende øjeblik når en del af dækket falder af, fordi det gør at raceren opfører sig mærkeligt. Først hørte jeg den 'flappende' lyd, da bagenden begyndte at bevæge sig så jeg troede jeg havde ødelagt ophænget." Derfor måtte han tage en tur uden for banen og det ødelagde en del af bilens bund, og derfor måtte han bruge reservebilen, inden han til allersidst kunne komme tilbage i sin foretrukne racer, og derfor var han skuffet over ikke at have været i stand til at slå Frentzen.
BB  


Hop til top
Barrichello med fremme igen

Rubens Barrichello har i hele sæsonen ligget blandt de forreste med en 7. plads som den dårligste placering i kvalifikationen til dato. I morgen vil han starte som nummer 6 og det var lidt skuffende for den talentfulde brasilianer. "Mit mål var anden række, men jeg tror ikke at vi har forbedret os så meget så vores konkurrente i eftermiddag. Til morgen forventede jeg at være meget tættere på fronten," siger Barrichello og håber på et godt resultat i morgen - alt kan ske, som han siger. Forhåbentlig ikke med samme udgang som i løbet i Østrig hvor han udgik med en ødelagt motor...

Johnny Herbert fortsætter med en sæson der ligner en ørkenvandring. Hele lørdagens træning var ødelagt af tekniske problemer - først med elektronikken og derefter med en ødelagt bagvinge, så derfor var Herbert stort set ligeglad med en placering som nummer 17, og han var slet ikke i stand til at vurdere chancene i løbet - det havde han kørt alt for få omgange til at finde ud af.

Jac Nasser havde for en stund forladt de bonede gulve hos Ford for at se Formel 1 i 'græsrodshøjde': "Det er utroligt at være til et grand prix igen, og jeg planlægger at være flere gange til Formel 1-løb i fremtiden. Vi er glade for Rubens placering, selvom han håbede på en top-4 placering. Johnny har stadig masser af uheld - den arme mand fortjener at hans skæbne ændre sig," siger Ford-bossen.

BB  


Hop til top
Hakkinen tilfreds med rund pole

Mika Hakkinen var naturligvis glad for sin ottende pole i denne sæson der også markerede McLaren-teamets pole position nummer 100. Derudover glædede han sig over at der var tæt kamp om den bedste tid, og selvom det også inkluderede Frentzen var det ligemeget. "Det er mere farvefyldt, men det gør ikke rigtig nogen forskel," siger Hakkinen om hjemmebane-køreren der blandede sig foran.

Så glad var Hakkinen efter sæsonens 8. pole!

Men den førende i VM mener at afstanden burde være større: "Der skulle have været større afstand, fordi alt gik rigtig godt i mit andet forsøg, indtil det næstsidste sving. En eller anden have lagt sand der og da jeg kom der var der slet ikke noget vejgreb og derfor mistede jeg 3 tiendedele," beretter Hakkinen og fortæller at teamet har valgt at køre på de hårde dæk. Teamet har efterhånden kommet sig over diverse tekniske problemer, men ligesom på Zeltweg kan der komme problemer med motoren eller bremserne, men det forventer teamet ikke bliver et problem.

BB  


Hop til top
Frentzen vil også vinde

Det var tæt på at Heinz-Harald Frentzen ville tage hans anden pole position i karrieren hvis ikke det havde været for Mika Hakkinens tid der var 5 hundrededele bedre. "Jeg er glad for at have splittet McLarens fra hinanden her på Hockenheim, på min hjemmebane, så jeg er ret glad i dag," fortalte Frentzen umiddelbart efter kvalifikationen. Mugen har bygget nogle nye motorer - og uden at have testet deres nye 'kvalifikations'-motor blev den anvendt idag - og med godt resultat. I morgen vil de anvende deres nye løbsmotor som er blevet gennemtestet på Monza. Han tror at det ikke at det er umuligt at vinde løbet. "Vi er på de hårde dæk. Men McLaren-racerne er meget stærke. I går kørte vi også i løbsopsætning og raceren føltes rimelig, selvom det var svært at se det i forhold til de andre kørere der kørte med lidt benzin. Men raceren føltes god i kvalifikationen, så jeg tror det bliver godt i løbet," siger Frentzen der i længere tid håbede på at han kunne tage pole. Hans arbejdsgiver var også glad for resultatet: "Han er bare fantastisk. Vi have en meget stærk pakke med en ny motor og lav downforce, hvilket er nødvendigt på denne hurtige bane. Raceren fungerer smukt," siger Eddie Jordan om hans racer og den kører der bestemt kan betegnes som årets fund.
BB  


Hop til top
Irvine tror på sejr

Selvom Eddie Irvine skal starte som nummer fem i morgen har han slet ikke opgivet at vinde det tyske grand prix. Der var flere faktorer som gjorde at Ferraris bud på en verdensmester i 1999 ikke kom i nærheden af dagens hurtigste mand, Mika Hakkinen. "Det er i det mindste bedre at være femmer end nummer fire, for ydersiden af banen er en stor fordel her," siger Irvine og forsøger at se det positive i at han blev udkvalificeret af Mika Salo, der derimod skal holde i det snavsede spor når starten går. "Vi gik den forkerte vej med en ændring af set-up'et i midten af kvalifikationen og der var ikke tid til at ændre det tilbage igen i mine to sidste forsøg. Jeg havde masser af trafik i mit sidste forsøg, hvilket naturligvis ikke gav mig nogen fordel," fortsætter han og glæder sig over at være betydeligt tættere på de forreste når man ser på afstanden i tid men indrømmer at de skal gøre det bedre under kvalifikationen i fremtiden. Ifølge Irvine var det især problemer med bremsebalancen der gjorde forskellen, "men i morgen har vi ikke det problem i løbsopsætning," forsikrer han og håber på en god start og at Ross Brawn udtænker endnu en genial taktik.
BB  


Hop til top
Teams bryder egne begrænsninger

Som ventet har de forskellige teams der har tobaksfirmaer som sponsorer, valgt at lade deres racere køre med de 'originale' sponsornavne. I tidligere år har teams'ene undladt at køre med tobaksreklamer i henhold til de love der gælder for tobaksreklamer i forbindelse med sportsbegivenheder i Tyskland. Men eftersom det i EU er blevet besluttet at lave en fælles nedtrapning mod et forbud af disse reklamer - hvor Formel 1 jo er underordnet sin egen særlov - har de enkelte teams valgt at bryde deres tidligere selvvalgte begrænsning og kører i denne weekend med reklamer på deres racere, hvilket er lovligt i EU-sammenhæng, blot der er tale om en jævn nedtrapning over en årrække.

På Silverstone valgte de enkelte teams at undlade at køre med original bemaling efter lange overvejelser - mens der derimod blev reklameret heftigt på de mange bill-boards rundt om på Silverstone. Det ventes dog ikke at man vil køre med tobaksreklamer i Frankrig da landet har en særlig lovgivning der er særlig restriktiv på dette område.

BB  


Hop til top
Tvivl om Schumachers comeback

Der er modstridende meldinger om hvornår Michael Schumacher igen er klar til køre Formel 1 - i første omgang blot som træning og senere hvornår han kan være med i et Formel 1 løb efter at han brækkede benet i det engelske grand prix. I første omgang troede man at han allerede ville være klar til dette løb på Hockenheim, men senere blev det udsat til et comeback på Monza. Flere hos Ferrari ser gerne at han kommer hurtigt tilbage, men Schumachers egen manager fortæller at den dobbelte verdensmester sandsynligvis ikke vil være i stand til at køre løb i yderligere 16 uger - svarende til de næste fire måneder og hvis Willi Weber har ret i denne påstand kommer vi ikke til at se mere til Michael Schumacher i denne sæson.

Men selvom han ikke kan være til stede på Hockenheim får de mange tusind fans alligvel ham at se - når RTL bringer et interview direkte fra hans hjem i Schweiz. Dette bliver transmitteret på storskærme på Hockenheim. Interviewet finder sted kort tid før løbet begynder i morgen og kan ses på RTL klokken 13.45.

BB  


Hop til top
Intet er så skidt...

I Michael Schumachers fravær er de mange fans på Hockenheim naturligvis kede af at de ikke får Schumi at se på den hurtige bane, men det er der også en løsning for. Køb en gibsben-Schumi T-shirt! Willi Weber, der tænker på penge fremfor Formel 1 og bestemt ikke går af vejen for at tjene penge på Schumachers skade, har langceret en T-shirt der viser en tegneseriefigur af Schumacher med gipsben og med teksten: 'Michael, kom tilbage. Vi venter på dig'. Ifølge Weber er det en T-shirt der går som varmt brød. Endvidere skulle et reklamefirma have sendt 50 mennesker til banen - med gipsben som et slags reklameoptrin!
BB  


Hop til top
Hakkinen på pole igen

I bragende solskin, ligesom herhjemme kunne Mika Hakkinen sætte den bedste tid og dermed få pole position forud for det tyske grand prix på Hockenheim. Første mand på banen var som sædvanlig Marc Gene, og senere var det begge Prost-racere der tog fronten. Men så kom de stærkere racere på banen og sidenhen blev det de to McLaren-kørere der tog fronten. Frentzen kørte sidenhen en helt sensationel tid og kørte sig op på første pladsen - foran begge McLaren-kørere... Frentzens hurtige tid fik åbenbart Hakkinen til at dykke længere ned og han fandt yderligere nogle hundredele og genvandt pole position. I de sidste sekunder forsøgte de forreste at forbedre sig - men uden held: Hakkinen beholdt pole med Frentzen som toer og David Coulthard måtte nøjes med 3. pladsen. Dermed blev McLarens pole position nummer 100 en realitet.

Ferrari og i særdeleshed Eddie Irvine havde ikke så meget at byde på - Eddie Irvine som nummer 5 men med en afstand på over 8 tiendedele var ikke det bedste udgangspunkt. Ferraris reservekører Mika Salo kørte sig sensationelt til en placering som nummer 4 - foran Irvine... Ireren var derfor under stort pres da han forsøgte sig en sidste gang - men desværre for ireren blev han fanget i en hel del trafik. Men det kan ikke være godt for Irvines store ord om VM når han ikke kan være hurtigere end resereven der blot kører sit andet løb...

Kvalifikationen bød på enkelte afkørsler: Eddie Irvine var en tur gennem gruset, mens Giancarlo Fisichella tog en meget hurtig tur gennem Ostkurve og spedte mange vragdele på banen - og mens Hakkinen var på vej ned af langsiden med 350 km./t. risikerede en marshall liv og lemmer ved at fjerne vragdele fra banen! Trulli havde sine problemer og måtte forlade to ødelagte Prost-racere.

Med en stærk Frentzen kan det blive et meget spændende løb - og så må det vise sig om Irvine har det der skal til for at holde sig med i kampen om VM.

BB  


Hop til top
Damon Hill hurtigst

Til morgen blev de sidste træningsomgange kørt forud for kvalifikationen til det tyske grand prix. Damon Hill viste at han stadig er stærkt kørende - indtil videre har han gjort det meget godt under træningen. Han kørte klart den hurtigste tid af alle med tiden 1 minut 43,918 sek. hvilket var nogle få tiendedele hurtigere end Mika Hakkinens bedste tid. Hvis tiderne fra de fire træningssessions holder til kvalifikationen kan vi få en meget spændende kamp om startplaceringerne - og måske kommer der flere overraskelser. Derudover er det interessant at se at afstanden mellem de ti første i den sidste træning er blevet minimeret og man skal helt ned til 11. pladsen for at finde en kører der er over et sekund efter. Blandt de mindre overraskelser kan nævnes Marc Gene der har været rigtig godt kørende og ligger i den bedre del af den tunge ende - hvilket er lovende for et team der ellers ikke har haft så meget at glæde sig over.

Det lover rigtig godt for kvalifikationen og naturligvis for løbet på søndag at flere teams gør sig gældende med fremme - så lad os håbe at det ikke er bluf det hele!

BB  


 

Hop til top30.7.1999

Alesi bliver hos Sauber

Helt op til det Østrigske Grand Prix gik der mange rygter om at Jean Alesi skulle køre for Prost teamet næste år.
Sauber teamets ejer, Peter Sauber har end dog selv udtalt at han forventede at Alesi ville forlade team.

Men de nyeste rygter går i en lidt anden retning. Prost mister måske deres motoraftale med Peugeot, og har efter sigende ikke noget særligt godt alternativ til den, så alene det må gøre valget nemt for Alesi.

Ifølge en talsmand fra Sauber, er Alesi tæt på at skrive under på en to-årig aftale med det schweiziske team, som derved løber til og med udgangen af 2001 sæsonen, hvor Alesi efter planen trækker sig ud af formel 1.

Alesi's løn skulle efter hvad rygterne siger være 51/2 million US$ om året.

HVJ  


Hop til top
Trulli var hurtigst idag

Jarno Trulli satte dagens hurtigste tid på Hockemheim ring. Tiden var 1:45.677, hvilket var mere end et ½ sekund hurtigerer end Irvine i Ferrari.

Irvine var ellers hurtigst i dagens første træng efterfulgt af holkammeraten Salo, forbedrede ikke sin tid i anden session. Han kørte på tiden 1.46.225 hvilket kun var mariginaler hurtiger end Giancarlo Fisichella.

På 4. pladsen kom idag McLaren's David Coulthard og Rubens Barrichello blev nummer 5.

Mika Salo som er sat ind som afløser for Michael Schumacher, blev totalt set idag nummer 7, hvilket ikke er helt tilfredsstillende efter dagens gode start.

Mika Häkkinen sluttede dagen som den 10 hurtigste, men der lader ikke til at være panik hos McLaren.

BAR havde endnu en forfærtelig dag, da Jacques Villenueve's var nød til at stoppe på grund af motorproblemer, og Ricardo Zonta havde samme proble, dog lykkedes det dog ham at ødelægge to motorer.

Tideligt i første session, slap Heinz-Harald Frentzen fra et uheld, da hans Jordan af banen og røg ind i dæk barrieren, hvorved bagvingen blev samdret

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk