Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.7.2000
 Villeneuve holder ikke fri i 2001
 Villeneuve - Schumacher er uetisk
 Irvine ude af løbet
 Hvor står Alexander Wurz?
 Irvine sigter efter ny succes på A1-ring.
 Schumacher vs. Senna
 Friske Rubens
 Holloway ny designer hos Jordan
 Jordan satsede - og vandt
 Pollock afventer svar
 
13.7.2000
 Ny bil til Burti
 Ferrari update
 Regn på vej til Østrig
 Estoril i kalenderen 2002?
 Johnny Herbert tvivler.
 Zonta skuffer
 

Hop til top14.7.2000

Villeneuve holder ikke fri i 2001

På én og samme dag kom der først et rygte og et hurtigt dementi. Først rygtet: Villeneuves lange betænkningstid - skyldes det at han vil holde et sabbatsår i 2001? Nej - det bliver der ikke tale om. Hvorfor skulle han dog også det - en racerkører der vil fremad i Formel 1. Rygtet opstod efter at Craig Pollock havde sagt at canadieren var "i stand til at tage en sabbat," og begrundede det med det hårde arbejde der har været de sidste to år.

Det afviser Villeneuve pure. "Det er slet ikke i mine tanker, selvom det ville være sjovt. Jeg er for ung til det," siger Villeneuve selv - 29 år og i sin bedste alder i Formel 1. Men hvor han kører i 2001 er stadig ukendt.

BB  


Hop til top
Villeneuve - Schumacher er uetisk

Jacques Villeneuve har intet til overs for Michael Schumacher. Hans kørerstil og måde at agere på overfor de andre kørere i feltet falder slet ikke i canadierens smag. Og hvis det kommer til en regulær duel mellem de to kørere er Villeneuve villig til at bruge de samme kneb som tyskeren selv bruger - hvis hans egen etik var så dårlig...

Villeneuves bredside kommer især over at FIA holder hånden over tyskeren, eftersom de på ingen måder har indikeret at de er utilfredse med hans kørerstil. "Hans taktik bekymrer mig, og der er ingen der gør noget ved det. Det den samme person og han slipper af med det, så hvorfor skulle han stoppe?" spørger Villeneuve.

Det er Schumachers start i Frankrig der stadig diskuteres og Coulthard havde det med på dagsorden i kørernes møde. Villeneuve mener at løbsledere og stewards ikke altid er de rette dommere. "Det er meget svært for nogen som sidder udenfor en racer at vide hvad der sker. Det er svært at dømme hvad der er rigtigt eller forkert. Det er op til kørerne," siger Villeneuve.

Han hævder at de andre kørere blot kunne gøre det samme. "Vi kunne gøre det samme som Schumacher og slippe af med det - men det gør vi ikke. Det er et spørgsmål om etik. Det handler meget om den måde man er på i dagligdagen og den måde man tager den etik med i cockpittet," lyder kritikken fra Jacques Villeneuve der i 1997 var på kant med Schumachers etik i den berømte afgørelse på Jerez, hvor FIA kom ind med en straf til tyskeren, der mere havde symbolsk værdi end reel værdi.

Så kan det ellers være at banen er kridtet op mellem Villeneuve og Schumacher - tyskeren fremstilles af canadieren som værende en arrogant egoist af værste rang.

BB  


Hop til top
Irvine ude af løbet

Eddie Irvine er ude af det østrigske grand prix med en skade. Ireren har i samråd med teamet valgt at trække sig ud af løbet. Det er smerter i bughulen, måske er det en blindtarmsbetændelse der holder ham ude af sædet.

Ireren har følt sig dårlig siden han ankom til banen, og han er blevet rådet til at vende tilbage til England for at blive undersøgt.

"Efter at have taget imod råd fra en kirug her i Østrig, er Eddie fløjet tilbage til England for at få yderligere prøver," siger Jaguar-bossen Neil Ressler.

Det overlader et ledigt sæde, som teamets test og reservekører Luciano Burti fluks springer til og overtager. Burti blev sidste år nummer 2 i det engelske Formel 3, og dermed bliver Formel 1 igen tilført en ny kører der kommer fra Formel 3.

'Nu passer du altså på min racer' - her sidder Irvine og taler med Burti der overtager sædet i resten af weekenden på A1-Ring

Burti er en af de testkørere i feltet der har en del erfaring, så måske kan han må at gøre det godt, og derudover gøre reklame for sig selv, eventuelt til et sæde næste år i Jaguar.

BB  


Hop til top
Hvor står Alexander Wurz?

Det må vel egentlig siges, at være meget usikkert. Især nu hvor Silly Season tager til i intensivitet. Sæsonen indtil nu, har været alt andet end optimal for Alex Wurz. Et par motoreksplosioner og et par kørerfejl, har ikke gjort det nemmere. Kritiske ryster har været fremme med, at de to Benetton kørere ikke altid har haft det samme materiel til rådighed, men det benægter Wurz selv, at det skulle være tilfældet.

Tværtimod udtrykker han en vis optimisme for resten af sæsonen. Efter at han haft Pat Symonds som sin løbsingeniør i et par løb, mærker han en forbedring ved bilen. Han mener bl.a. at Symonds er bedre til at lytte til hans feedback, og foretage nogle logiske og effektive ændringer ved bilen.

Det vil blive spændende at se, hvordan det går ved weekendens GP. Benetton får en ny evolution af Mecachrome motoren, som skulle være kraftigere og hurtigere.

Rent kontraktmæssigt, er det spændene for Wurz hvordan det går. Ifølge den nuværende kontrakt, indeholder den en option om, at Benetton kan forlænge deres samarbejde. Denne option udløber ifølge forlydender midt i August. Men det kan også vise sig, at Benetton opsiger deres samarbejde med Wurz efter hans hjemmebane GP. Og måske endda med øjeblikkelig virkning. Om hans kontraktsituation siger Wurz, at det gælder om at få skrabet nogle points sammen i resten af sæsonen.

I et interview med Sportal, udtaler han, at han har kontakt med andre teams, men at han ikke vil eller må udtale sig yderligere. Det forlyder, at han allerede i løbet af weekenden skal forhandle med andre teams. Silly Season er startet for Wurzs vedkommende.

PDL  


Hop til top
Irvine sigter efter ny succes på A1-ring.

Trods sin meget beskedne point-høst i denne sæson - det er ikke blevet til mere end de 3 som fjerdepladsen i Monaco indbragte - håber Irvine at gentage succes'en fra sidste år. Her sikrede han sig (i en Ferrari) førstepladsen.

Det bliver nu nok ikke så nemt, men som han siger: "Det er altid en god fornemmelse at komme tilbage til en bane, hvor man har haft succes, og sidste år fik jeg sæsonens anden sejr i Østrig. Vi har haft nogle gode tests på Silverstone, og jeg håber vi fra Jaguars side kan give de Østrigske tilskuere et seværdigt løb"

Nordireren ligger i øjeblikket på 10. pladsen blandt kørerne, og et godt resultat på A1-ring kunne give ham chancen for at 'overhale' H-H Frentzen, der også har haft en svær sæson-start med en samlet score på 5.

"Den nye A1-ring har en masse 2.- og 3.-gears sving, men ikke rigtigt nogle hurtige," tilføjede Irvine. "Desuden kan vejret spille en stor rolle, og jeg håber vi slipper for de voldsomme regnmængder, man sommetider oplever. Hvis det holder nogenlunde tørt, tror jeg på en god chance for et resultat helt fremme, og jeg vil i hvert fald udnytte mit kendskab til banen fuldt ud."

Good Luck Mr. Irvine !

GRN  


Hop til top
Schumacher vs. Senna

Til trods for at Michael Schumacher kun mangler én sejr for at tangere den afdøde Ayrton Sennas rekord med 41 Grand Prix sejre, mener BMWs motorsport chef Gerhard Berger ikke, at Schumacher har samme klasse som Senna. Berger mener specielt, at Sennas evne til at sætte pole position placerer ham i en klasse for sig selv.

"Schumacher er helt sikkert den bedste for øjeblikket - men ikke engang han er den næste Senna! Overhovedet ikke. Senna var milevidt foran alle andre; der er tale om en mand, der satte 61 pole positions, hvor nummer to har sat ca. 30. Schumacher er ikke på hans niveau.", udtaler Gerhard Berger.

TNR  


Hop til top
Friske Rubens

Barrichello trængte til ferie - og den blev bevilget af Ferrari-teamet. I stedet for at teste tog han derfor hjem til familien i Brasilien, og efter ferien er han nu tilbage i Formel 1 - frisk og veludhvilet.

Hjemme i Brasilien blev tiden brugt på at have det rart og ikke mindst træne. "Jeg brugte tiden i bjergene i 1700 meters højde med at træne og have det sjovt," siger brasilianeren. Han forklarer at arbejdet som Ferrari-kører er ret hårdt. "Man skal mindst have en uges ferie hver anden måned uden at tale om racerbiler. Det er godt at komme ud af den verden, så man kan komme tilbage og finde ud af hvor meget man savner det," siger Barrichello der i næste uge så må tage en hård tjans med tests.

Barrichello tog sig en ferie, og har nu ladet op til den sidste del af Formel 1-sæsonen

Dog kunne han ikke helt slippe for at være interesseret i hvordan det gik med testen i Italien. "Teamet sendte mig en masse testrapporter, så jeg mistede ikke så meget," siger Barrichello. Og egentlig ville han gerne have været med når han nu tænker godt efter. "Det må have været sjovt fordi der var et par racere mere på banen," siger han med henvisning til at McLaren også testede.

Men trods alt var ferien nødvendig - nu er han helt klar igen. "Jeg tror at det var noget jeg behøvede, og jeg er kommet frisk tilbage," slutter Barrichello.

BB  


Hop til top
Holloway ny designer hos Jordan

Forfremmelse hos Jordan: Eftersom Mike Gascoyne forlader teamet til fordel for Benetton næste år, skal der findes en ny designer og teknisk leder. Jordan har ikke kunnet finde en på markedet, og derfor har teamet valgt at forfremme en af deres medarbejdere til jobbet.

Det bliver en af løbsingeniørerne Tim Holloway der får det job. Han er allerede gået i gang med at kigge på næste års model, som Gascoyne altså ikke får indflydelse på. Gascoynes kontakt med Jordan udløber først i midten af 2001, men forlader nok teamet efter denne sæson.

Rygterne har ellers rullet om hvorvidt Gascoyne allerede var blevet smidt på porten, men det benægtes hos Jordan. Han har været på ferie og skulle have været med til Østrig, men kommer alligevel ikke... Sidste gang vi hørte noget lignende var med Alan Jenkins, og der husker vi hvordan det gik!

Mere om Gascoyne og designerne i Formel 1:
28. april 2000 - Gascoyne forlader Jordan
2. juni 2000 - Jenkins alligevel ude?
8. juni 2000 - Prost: Jenkins ude
14. juni 2000 - Jenkins til Jordan

BB  


Hop til top
Jordan satsede - og vandt

Jordan har fra 2001 sikret sig Honda som fabriksmotorer, efter at de har indgået en langvarig kontrakt. For mange kom det som en stor overraskelse, eftersom Honda gentagende gange havde lukket i for muligheden for at Jordan også kunne få de eftertragtede motorer.

Men nu lader det til at Eddie Jordan satsede det hele. Teamet opsagde nemlig kontrakten med Mugen, og så var de ellers på vej væk. Det gav stor bekymring hos Honda, hvilket Takefumi Hosaka forklarede på dagens pressemøde. "Situationen blev anderledes fordi Jordan gav Mugen besked om at ophæve deres motorkontrakt," siger Hosaka der senest på Nürburgring forklarede at der også i 2001 ville være den samme opdeling mellem Mugen og Honda.

Det skulle dog ikke blive sådan. "Da vi hørte det, og det blev bekræftet at den officielt var annulleret, gik vi med det samme i gang med at diskutere hvad vi kunne gøre, og modtog en forespørgsel fra Jordan om at de ønskede at vide hvad mulighederne var for at få fabriksmotorer fra Honda i stedet for Mugen," siger Hosaka.

Derefter måtte Honda kaste sig over at se på det Jordan kunne tilbyde - og om de også ville satse på Jordan. "Efter et grundigt studie, som tog godt en måned at gennemføre, valgte vi at levere de samme motorer som BARs til Jordan," siger han videre.

Dermed har Jordan satset stort og måske også spillet højt spil. Hvis Honda havde sagt nej, hvor ville teamet så have stået? Hvem kan de eventuelt have haft i baghånden, hvis det blev til et nej fra Honda? Det kan vi så kun gætte på - men satsningen lykkedes: Jordan har Honda fra 2001!

BB  


Hop til top
Pollock afventer svar

Craig Pollock har nu spillet bolden videre til Jacques Villeneuve. Teamchefen erkender at han ikke kan gøre mere for sin kører, og at det nu er op til ham at tage imod tilbudet eller lade være. "Jeg har brugt fem dage med Villeneuve på en båd og jeg har kæmpet hårdt," siger Pollock.

Craig Pollock har arbejdet hårdt på at sikre sig Villeneuve i 2001

Teamet ser helst at han bliver, men Pollock kan ikke gøre mere end det han har gjort indtil nu. "Jeg vil gerne have at han bliver. Jeg har gjort hvad jeg kan. Det er et spørgsmål om han tror han vi få det bedste ud af de kommende år. Vi gør hvad vi kan for at vise overfor ham at raceren vil blive bedre, og at der vil være mindre ændringer rent teknisk i firmaet. Vi kan ikke gøre mere end det," siger BAR-chefen videre.

Villeneuve taler stadig med Benetton, men fremtiden er endnu ikke afklaret.

Flere kommentarer fra Craig Pollock:
Presse - A1-Ring - Torsdagens pressemøde

BB  


 

Hop til top13.7.2000

Ny bil til Burti

Jaguar teamets testkører, Luciano Burti, har ved et besøg på Jaguars Bromwich fabrik i Birmingham, fået udleveret nøglerne til sine nye firmabil - én Jaguar S.

Efter overrækkelsen af bil og nøgler, fik Burti en rundvisning på hele fabrikken.

Luciano Burti: "Det var dejligt at se hvordan Jaguar producerer deres biler. Det er en utrolig avanceret proces. Og selvfølgelig, at køre en Jaguar til daglig, er lidt af et frynsegode."

PDL  


Hop til top
Ferrari update

I sæsonen har Michael Schumacher hidtil scoret 56 points med sejre i 5 løb, hans teamkollega, Rubens Barrichello, har scoret 32 points, dog uden sejre. Begge har scoret points i syv af ni løb.

Men hvordan ser Michael Schumacher sin teamkollega? Han regner med at kunne holde ham bag sig, som han har gjort hidtil i sæsonen. Men siger også: "I mine øje er Rubens en rigtig stærk kører, en stærkere kører end Irvine."

Men hvordan ser det ud i forhold til McLaren? Begge teams har testet på Mugello, som optakt til det østrigske GP. Og der har man måske kunnet foretage en yderligere sammenligning mellem de to teams biler. I hvert fald var Olivier Panis hurtigere end både Luca Badoer og Michael Schumacher alle dagene. Men modsat har det også givet Ferrari mulighed for, at analysere McLarens præstation på en bane som Ferrari kender til hudløshed. I tiden efter, har Ferrari arbejdet meget på at analysere, på hvilke områder McLaren er hurtigere og bedre end Ferrari selv er.

Det giver så en ekstra opgave til Ferrari, nemlig at finde ud af, hvordan de selv kan blive bedre, både på disse områder, men også andre, for at de selv kan få en generelt bedre bil end deres værste konkurrent.

PDL  


Hop til top
Regn på vej til Østrig

De slipper heller ikke i Østrig - løbsweekenden lægger op til regnvejr! Der er lovet byger lørdag og søndag kan der komme mere regn.

Dermed loves der et spændende løb. Tidligere kvalifikationer i regnvejr har givet anderledes startplaceringer end normalt - og ikke mindst i løbet kan det give overraskelser. Sidste gang vi så det var i 1998 hvor Giancarlo Fisichella sikrede sig pole position.

Og hvis løbet også bliver i øsende regnvejr kan det blive meget spændende. Husk blot på Brambillas sejr i 1975.

Flere oplysninger om Østrig:
Artikel - Visiret mod A1 Ring
Resultat - Kvalifikation til Østrigs grand prix 1998

BB  


Hop til top
Estoril i kalenderen 2002?

Den portugisiske Estoril-bane er ved at være klar til igen at lægge asfalt til grand prix-løb. De var en kandidat til at komme med i 2001, men der var alt udsolgt, så derfor må de vente til 2002.

Sidste gang de afholdt grand prix var i 1996, og det løb var mest kendt for Jacques Villeneuves ydersideoverhaling af Michael Schumacher - en overhaling der senere førte til sejr og spænding i VM.

Men banen blev siden forkastet fordi sikkerheden ikke levede op til FIAs krav. Dette er - efter mange års stilstand - blevet udbedret, og i forrige uge var både Williams og BAR ude at teste på banen. Nu vil folkene bag banen forsøge at skaffe Portugal deres grand prix tilbage fra sæsonen 2002.

BB  


Hop til top
Johnny Herbert tvivler.

Herbert ser efterhånden i øjnene at hans dage i F1 er talte. Optakten til 2000-sæsonen så ellers lovende ud, men resultater og points'ne er udeblevet.

En ringe trøst må det være at holdkammeraten Irvine ikke klarer sig meget bedre, men måske er team'et ganske enkelt ikke i stand til at frembringe to (lige) gode racere, og så er det vel forståeligt at Jaguar satser mere på nordireren, der bl.a. i kraft af sin alder må have et større potentiale.

"Jeg har ikke på nogen måde givet op. Jeg taget blot løbene som de kommer, men inderst inde ved jeg godt, at dette formentlig bliver mit sidste år i formel-1," udtalte Herbert forleden.

Og i en sportsgren hvor konkurrencen er så benhård som F1, betyder denne psykiske indstilling næsten automatisk at man ikke opnår de rigtig gode resultater. Forhåbentligt skal vi ikke være vidner til en ligeså pinlig exit som Hill's sidste år.

GRN  


Hop til top
Zonta skuffer

Hvem skal køre for BAR - det er stadig et åbent spørgsmål. Meget tyder dog på at Jacques Villeneuve hælder til at fortsætte hos BAR-Honda i 2001, såfremt han kan få en klausul om at bryde efter denne sæson, såfremt det viser sig at et topteam vil have ham. Men hvad med Zonta? Sagen er den at Ricardo Zonta slet ikke har kunnet hamle op med Villeneuve - men omvendt kan man også dertil sige at brasilianeren aldrig har haft det samme materiel til at vise sit værd. Craig Pollock er lidt skuffet over Zonta. "Zonta har skuffet mig lidt. Men på den anden side har vi heller ikke givet hav ideelle forhold til at han kan give sit bedste," indrømmer teamchef Pollock.

Mere om emner til et sæde hos BAR i 2001:
5. juli 2000 - Kampen om Panis
12. juli 2000 - Fisichella har flere kort på hånden
12. juli 2000 - Manning går efter et sæde
12. juli 2000 - Villeneuve vil have klausul

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk