Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.8.2004
 Belgiens GP - Set og sket - top 5
 
30.8.2004
 Belgiens GP - Set og sket - bunden
 

Hop til top31.8.2004

Belgiens GP - Set og sket - top 5

Det belgiske GP 2004 vil blive markeret i historiebøgerne på indtil flere punkter. Det højdramatiske GP skabte flere måske overraskende ting.

Det belgiske GP som blev kørt i den netop overståede weekend, markerede sig på flere punkter til historiebøgerne. Det var en tilbagekomst til Spa banen efter et års pause. Det var her at Michael Schumacher sikrede sig sin syvende VM titel. Det var her at Ferrari kørte deres GP nr. 700. Det var her at Kimi Raikkonen vandt sin anden sejr i Formel 1. Det er blot nogle af hændelserne i et meget dramatisk og underholdende, men ikke særlig godt race.

Ferrari - 216 points:
For en gangs skyld startede M. Schumacher ikke i pole, og for en gangs skyld vandt han ikke et GP. Det var rart for afvekslingens skyld. Men verdensmesterskabet er sikret. Andenpladsen på Spa gav de nødvendige to points mere end Barrichello for at den sidste teoretiske mulighed blev fjernet. Det virkede som at M. Schumacher ikke havde samme fart i bilen, som vi ellers har været vidne til i stort set hele sæsonen. Han dumpede da også et par placeringer allerede på første omgang. I et rodet og meget dramatisk løb med 3 SC perioder blev rytmen aldrig fundet 100 %. Barrichello blev ramt af Webber i første sving og måtte have skiftet bagvingen, det betød at han faktisk var allerbagerst da han kom ud igen. Men kørte sig i al ro og mag op gennem feltet og sluttede på tredjepladsen. Teamet var selvfølgelig glade for titlen til M. Schumacher og imponeret over Barrichellos kørsel op gennem feltet. Sejren til Raikkonen kunne de dog ikke gøre ret meget andet ved end at acceptere.

Renault - 91 points:
Det startede godt, men sluttede skidt. Det var konklusionen efter det belgiske GP hos Renault. I den første del af løbet lå de to blågule racere som etter og toer. Men efter første pitstop runde skete noget. På tolvte omgang sendte en olielækage Alonso ud af løbet. Trulli udgik ikke men kom i mål på én niendeplads, altså nul point til Renault. For inden var Trulli blevet "parkeret" af Montoya i busstop chikanen. Samtidigt blev Trullis bil ringere efter det første pitstop. Den var umulig at styre, den skred over bagenden, beklagede Trulli sig efter løbet. Flavio Briatore var synligt skuffet og sagde at den eneste trøst man havde efter det belgiske GP var, at BAR heller ikke fik nogen points.

BAR - 83 points:
BAR kørerne sørgede mere eller mindre ufrivilligt for en stor del af dramatikken på Spa søndag eftermiddag. På første omgang prøvede Sato at undgå at ramle ind i Webber som kørte uden frontvinge. Og da Montoya samtidigt pressede Sato, havde han faktisk ikke nogen muligheder for andet end at køre galt. At det så udviklede sig til noget mere må skyldes omstændighederne. Button startede svagt, men var pludselig på andenpladsen i løbet. Det holdt dog ikke og røg ned på femtepladsen. Derfra udgik han efter en punktering som sendte han og bilen i både autoværnet og ind i Baumgartners bil. Ikke nogen god weekend for BAR teamet som delte oplevelsen med Renault der heller ikke fik nogen points på kontoen. Med en afstand på kun 8 points, vil de to teams gøre alt for at sikre sig andenpladsen i konstruktørernes VM i de resterende 4 løb i år.

Williams - 54 points:
Williams teamet fik lige så meget ud af det som Renault og BAR, nemlig ingenting. Begge kørere var med helt fremme i det dramatiske løb, men begge udgik. Pizzonia pga. en defekt gearkasse, og Montoya pga. punktering. Punktering lavede flere skjulte skader på bilen end først antaget. På en måde lidt tragikomisk, at begge kørere udgik mens de var placeret på tredjepladsen. Der var selvfølgelig skuffelse i teamet, Mario Theissen opfordrede til at man godt kan begynde at undersøge hvad der forårsager de mange punkteringer som feltet oplevede aht. sikkerheden generelt. Noget som dækfirmaerne også har luftet efter weekendens GP.

McLaren - 49 points:
Ser man bort fra Ferrari, så var det McLaren der blev den helt store vinder i denne wee

PDL  


 

Hop til top30.8.2004

Belgiens GP - Set og sket - bunden

Det belgiske GP i Ardennerbjergene blev præget af mange uheld, som ramte flere af kørerne i den nederste del af feltet.

Sauber - 28 points:
Det blev det bedste GP for Sauber i denne sæson. Hele 9 points blev det til. Dermed rykkede man på større afstand af Jaguar som ellers har været god til at samle småpoints sammen i de seneste GP'er. Felipe Massa og Fisichella sluttede på henholdsvis fjerde og femte pladsen på Spa. Fisichella blev ramt bagfra ved starten og mistede pga. de opståede skader en del downforce. Og netop pga. skaderne røg han af banen på 20 omgang, men klarede at komme videre og genoptog kampen. Han havde en hel del besvær med C. Klien i den sidste del af løbet, formåede at holde Klien bag sig. Massa havde ikke meget nemmere. I al virakken på første omgang, blev han ramt af Sato, hvilket beskadigede bagvingen som han fik skiftet under SC perioden. Der kom dog en masse vibrationer fra forenden af bilen som gjorde vanskeligt at styre. Han havde dog så meget styr på bilen, at han kunne kæmpe sig frem til sin flotte fjerdeplads. Efter løbet dedikerede han sit resultat til hans bedstefar som afgik ved døden lørdag. Peter Sauber var et stort lykkeligt smil efter løbet, og kunne næsten ikke takke alle i teamet nok for deres indsats, som altså gav 9 points på kontoen.

Jaguar - 10 points:
Det var som sædvanligt lidt op og ned for Jaguar. Dog oplevede Christian Klien at han for første gang scorede points for sin sjetteplads. Mark Webber røg ud allerede på første omgang, hvor han efter at have kørt ind i Barrichello kunne forsætte til Eau Rouge/Radellon hvor han dog måtte parkere bilen efter at være blevet ramt af Sato som var den der forårsagede at løbet blevet dramatisk. Webber var skuffet især da han følte at han havde en rigtig god bil denne gang. Klien var selvfølgelig ovenud lykkelig efter at have scoret sine første points nogensinde i Formel 1. Han lavede faktisk sin bedste præstation nogensinde, set på tv skærmen. Det lykkedes ham at komme uden om al balladen hele vejen gennem løbet og kunne dermed score 3 points til ham selv og teamet. Jaguar rykkede med de 3 points foran Toyota.

Toyota - 9 points:
Trods point til Panis, røg man bagud i tabellen. Mest ærgerligt var det fordi Zonta lå til endnu flere points end Panis, og kunne dermed have bevaret den samlede 7 plads. Motoren i Zontas bil sagde desværre stop kun 3 omgange før mål. Da Zonta kørte rundt på en flot fjerdeplads. Nu blev det desværre kun til et enkelt point til Panis. Panis var dog glad for at kunne køre et point hjem til teamet efter have været ekstraordinært i pit for at få ny frontvinge på. Dækvalget var måske lidt forkert idet Panis mente at han med blødere dæk kunne have forsvaret en bedre placering, nu måtte han se Coulthard og Klien overhale sig. Så ærgrelse og en smule glæde i Toyota teamet.

Jordan - 5 points:
Igen ingen points til Jordan teamet. Heidfeld kørte ellers et fornuftigt løb, men rendte ind i tekniske problemer der satte ham flere omgange tilbage. Starten gik med at få skiftet en frontvinge som flere andre også oplevede. De tekniske problemer skal nok henledes til motorens styring i og med at motoren havde adskillige udsættere. Og det var udbedringen af dette som holdt Heidfeld i pit. Pantano var yderst uheldig. På Eau Rouge var der større sammenkomst af flere biler. Desværre havde Pantano ingen chance for at undgå at ramle ind i Bruni som også var blevet offer for Satos udskridning. Stor skuffelse sammenlagt. Intentionerne var gode men desværre blev Jordan teamet offer for omstændighederne.

Minardi - 1 point:
Sort, sort uheld for Minardi denne eftermiddag på Spa. Netop som man havde sat håbet op efter om ikke andet, så at præstere et godt løb, så bliver man ramt af uforudsete omstændigheder. På første omgang bliver Bruni offer for Satos uheld og bliver ramt af Baumgartner og lige efter af Pantano. Baumgartner kommer dog videre, men på 30 omgang bliver han også ramt. Her er det

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk