Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.9.1998
 Magnussen vandt
 Mosley kræver strid afsluttet
 
5.9.1998
 Pressemeddelelsernes krig
 Joke
 Williams, Jordan og Stewart leger bytteleg
 

Hop til top6.9.1998

Magnussen vandt

Ikke i Formel 1, men derimod i Copenhagen Classic Car Cup, som blev afholdt ved Christiansborg i dag. Jan Magnussen kørte i en Fiat Abarth 1000 TC, og han vandt overlegent i begge de heats som han var med i. I samme klasse deltog også den tidligere danske Formel 1 kører, Tom Belsø, i en Volvo Amazon, han fik en samlet 4. plads.

Den danske LeMans vinder og "næsten" Formel 1 kører , Tom Kristensen, deltog også i dagens løb, også han vandt begge sine heats, Tom kørte i en Morris Mini Cooper.

En anden dansk LeMans vinder, John Nielsen, deltog i den store sportsvognsklasse i en af Ole Sommers mange Jaguar'er, han kørte i Type D LeMans, og også han vandt begge sine heats

Alt i alt en flot præstation af de tre danske topkørere, der jo til dagligt kører i materiel af en helt anden og langt mere avanceret type.

AN  


Hop til top
Mosley kræver strid afsluttet

FIA-bossen, Max Mosley kræver at McLaren og Ferrari lægger låg på de to teams strid over det kontroversielle sammenstød mellem David Coulthard og Michael Schumacher i det belgiske grand prix. Englænderen tilføjer, med henvisning til de mange skandaler der har været omkring Michael Schumacher, at han bestemt ikke er uskyldigheden selv. "Schumacher har flere hårde straffe end nogen anden kører," har Mosley fortalt. Senest i 1997 blev Schumacher frataget sin andenplads i VM, efter kollisionen med Jacques Villeneuve.
BB  


 

Hop til top5.9.1998

Pressemeddelelsernes krig

Uden for banen kæmper Ferrari og McLaren stadig videre i den ‘hotte’ debat om hvem der har skylden for sammenstødet mellem David Coulthard og Michael Schumacher. Hvert team har selvfølgelig deres mening om uheldet - enten var det blot et uheld eller også var det Coulthards skyld. Ferraris udtalelser lyder i uddrag: "Efter nogle forvirrende forklaringer på det farlige uheld med David Coulthards McLaren, som førte til elimineringen af Michael Schumachers Ferrari fra det belgiske grand prix, har Ferrari igen undersøgt forskellige film- og billedbeviser fra løbet som utvetydigt viser at:

1) Coulthard over næste en omgang ignorerede det blå flag, og ikke tillod Schumacher at komme forbi som det er påkrævet ifølge reglementet, selvom han havde flere muligheder for at gøre det.

2) Michael Schumacher flere gange kørte væk fra ideallinien for at vise Coulthard at han var der, inden han holdt den korrekte afstand mellem dem, som den tidligere Formel 1-kører Ivan Capelli pointerede i han kommentarer, direkte på RAI.  

3) Coulthards pludselige nedsættelse af hastigheden, mens han var i racesporet, var forhastet og uforudset. I den dårlige sigtbarhed var kollisionen uundgåelig, selvom Schumacher forsøgte at undgå det.

Ferrari vil ikke give yderligere kommentarer til hvad der skete og mener at uheldet er afsluttet. Vi ser nu frem til et klima med ren og korrekt sportskonkurrence." Selvfølgelig reagerede McLaren på denne pressemeddelelse og kom på banen med deres modtræk:
"West McLaren-Mercedes teamet har med ærgrelse bemærket sig at en række pressemeddelelser fra Ferrari, med hensyn til uheldet som førte til Michael Schumachers afgang under det belgiske grand prix. Det var forståeligt at følelserne umiddelbart efter uheldet var uden på tøjet og forkerte konklusioner blev nået. Det er til vor ærgrelse at dette uheld forekom og efterfølgende at Ferrari har draget vort team og dets kørers integritet i tvivl. Det er dog klart at hændelsen var tilfældig og som en konsekvens af begge køreres handlinger, der begge deltog under forfærdende vejrforhold. Kommissærer ved det belgiske grand prix modtog en detaljeret redegørelse fra David Coulthard og gennemså bilens data som var hentet af FIA. Ikke ved på noget tidspunkt anvendte David Coulthard bremsen eller løftede foden fra speederen - han var kørte udelukkende på en måde som ville give Michael Schumacher mulighed for at overhale. Kommissærerne konkluderede at uheldet var hændeligt og der var ingen sag der skulle besvares af David Coulthard.
West McLaren-Mercedes håber at kunne fortsætte med at kæmpe under sportslige manerer og vil ikke involveres i en langtrukken offentlig diskussion med Ferrari om hændelsen, men indbyder til at diskutere dette under private forhold hvis der er ønske om det."
De to teams har i disse pressemeddelelser hver givet udtryk for deres mening om uheldet, og nu vil tiden vise om der bliver forsoning mellem de to kørere.

BB  


Hop til top
Joke

Schumi must be a blonde! I think someone told him to take out anyone who can be a WC. So what happens, he takes out DH. He takes out JV. And in 1998, when he has a chance for WC, he takes out himself!
AN  


Hop til top
Williams, Jordan og Stewart leger bytteleg

Kampen om Ralf Schumacher er begyndt og nu er det kommet frem at den unge tysker har en meget snørklet aftale med Jordan. Som bekendt fik Jordan en dobbeltsejr på Spa, og scorede 16 vigtigt point - men en anden placering i pointene afgør måske Ralf Schumachers fremtid. I aftalen skulle der efter sigende stå at der automatisk ville komme en option på tyskeren hvis Jordan kun var fire point efter det team der ville ligge på fjerdepladsen i konstruktørernes verdensmesterskab, efter løb nummer 13. Som bekendt tog Frentzen sig af femtepladsen og sikrede sig to point, og dermed et hul på seks point ned til Jordan. Der kommer derfor ikke en automatisk option - eller man kunne sig at Frentzen skriver sin egen fyreseddel ved at score point! Jordan-teamet hævder at de ud fra forskellige breve har papir på tyskeren og det er det som de skal i retten for at få afklaret. Det sker den 9. september. Det gør at der ikke bliver plads til Juan Pablo Montoya, hvis Ralf Schumacher bliver klar til underskrive med Williams. Colombianeren skifter måske i stedet til Stewart, men også her er der konkurrence om pladserne. Det kunne også tænkes at Pedro de la Rosa, nuværende Jordan-testkører, vil være et bud. Endvidere tales der stadig om Johnny Herbert, men han skulle have være på kontrakt hos Sauber til næste år. Den nuværende andenkører, Jos Verstappen er stadig med på det yderste mandat.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk