Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.9.1998
 Herbert kører for Stewart i 1999
 
6.9.1998
 Magnussen vandt
 Mosley kræver strid afsluttet
 

Hop til top7.9.1998

Herbert kører for Stewart i 1999

I en pressemeddelelse annoncerede Stewart-teamet i dag at de har skrevet kontrakt med englænderen Johnny Herbert for 1999. Kontrakten er 2-årig hvilket tyder på at Stewart er fast besluttet få at få deres kørere på plads så de kan koncentrere sig om at udvikle bilen. Herbert sagde til kontrakten: "At slutte mig til Stewart-Ford er en fantastisk mulighed for mig. Teamet har allerede, trods dets unge alder, gjort et stort indtryk i formel 1. Jeg mener at jeg har en god chance for at hjælpe teamet til tops i formel 1 med det kendskab jeg har til ændringerne til 99 og med Fords engagement i deres motorudvikling."
Jackie Stewart var også meget glad for kontrakten: "Vi er meget lykkelige over at have Johnny om bord. Da vi er et britisk team, er det rart at have en britisk kører med så meget erfaring og som allerede har bevist at han er en vinder. Hele teamet ser frem til at lære ham bedre at kende."
NJ  


 

Hop til top6.9.1998

Magnussen vandt

Ikke i Formel 1, men derimod i Copenhagen Classic Car Cup, som blev afholdt ved Christiansborg i dag. Jan Magnussen kørte i en Fiat Abarth 1000 TC, og han vandt overlegent i begge de heats som han var med i. I samme klasse deltog også den tidligere danske Formel 1 kører, Tom Belsø, i en Volvo Amazon, han fik en samlet 4. plads.

Den danske LeMans vinder og "næsten" Formel 1 kører , Tom Kristensen, deltog også i dagens løb, også han vandt begge sine heats, Tom kørte i en Morris Mini Cooper.

En anden dansk LeMans vinder, John Nielsen, deltog i den store sportsvognsklasse i en af Ole Sommers mange Jaguar'er, han kørte i Type D LeMans, og også han vandt begge sine heats

Alt i alt en flot præstation af de tre danske topkørere, der jo til dagligt kører i materiel af en helt anden og langt mere avanceret type.

AN  


Hop til top
Mosley kræver strid afsluttet

FIA-bossen, Max Mosley kræver at McLaren og Ferrari lægger låg på de to teams strid over det kontroversielle sammenstød mellem David Coulthard og Michael Schumacher i det belgiske grand prix. Englænderen tilføjer, med henvisning til de mange skandaler der har været omkring Michael Schumacher, at han bestemt ikke er uskyldigheden selv. "Schumacher har flere hårde straffe end nogen anden kører," har Mosley fortalt. Senest i 1997 blev Schumacher frataget sin andenplads i VM, efter kollisionen med Jacques Villeneuve.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk