Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.9.1998
 Frentzen skriver kontrakt
 McLaren ulovlig?
 Ferrari shake-down
 
9.9.1998
 M. Schumacher kritiseres
 Verstappen skuffet
 BigBang: den sande synder?
 Fredspiben tændes snart
 

Hop til top10.9.1998

Frentzen skriver kontrakt

Ifølge Tysk presse vil Heinz Harald Frentzen idag underskrive en 2-årig kontrakt med Jordan teamet. Kontrakten skulle sikre Frentzen en indkomst på 28 millioner de næste 2 år. Frentzen får den tidligere verdensmester og Williams kører Damon Hill som team kollega, og dermed må Eddie Jordan have fraveget hans princip om kun at have unge kørere i teamet. Dermed er begge sæder hos Williams ledige, men disse forventes besat af Alex Zanardi og Ralf Schumacher.
MBP  


Hop til top
McLaren ulovlig?

Det tyske blad "Auto Motor und Sport" har offentliggjort 3 fotografier som ifølge bladet beviser at den under det Australske Grand Prix anvendte McLaren racer ikke overholdt de tekniske regler. Ifølge specielle fotoberegninger er chassiet under rollbar'en(komponent som bidrager til stabilitet i sving) 19 cm. bredt, og ifølge det tekniske reglements paragraf 3.15.1 skal det være minimum 20 centimeter. Undersøgelser skulle efter sigende være på vej, og i værste fald kan det betyde at McLaren mister de 16 point for den dobbeltsejr som teamet høstede i Melbourne.
MBP  


Hop til top
Ferrari shake-down

Luca Badoer kørte i går shake-down af 3 af de 4 Ferrari F300 som Scuderia Ferrari Marlboro vil have til rådighed under det Italienske Grand Prix. Badoer kørte 12,5 omgange på Fiorano banen i det opsæt som vil blive anvendt på Monza. Bedste tid var på 1:06,613. Den 4. vogn vil blive testet senere. De tre vogne er chassis nr. 186(Schumacher race car), 184(Irvine race car), og 187(Schumacher T-car).
MBP  


 

Hop til top9.9.1998

M. Schumacher kritiseres

Michael Schumacher er blevet kritiseret af flere politikere efter uheldet med David Coulthard. Den socialdemokratiske politiker, Kurt Beck, siger til avisen "Bild am Sonntag" at Schumacher er et dårligt forbillede. En anden politiker siger at Schumacher opførte sig som en bølle da han konfronterede David Coulthard i pitten efter uheldet. En anden socialdemokrat, Hans Wallow, mener at Schumacher bør fyres fra sit job som talsmand for vejsikkerheden. En kampagne hvor Schumacher sidder med sikkerhedssele på i en stol, som slynges fremefter. Wallow sagde at Schumachers fortsættelse ville svare til "at sætte en okse til at passe en forretning med kina-porcelæn".
NJ  


Hop til top
Verstappen skuffet

Jos Verstappen er skuffet over at Stewart teamet har skrevet en 2-årig kontrakt med Johnny Herbert. Det betyder at der nok ikke bliver en plads til Verstappen hos Stewart til næste år, da teamet ventes at skrive kontrakt med Rubens Barrichello igen, medmindre han vælger at forlade teamet: "Selvom mine chancer for at blive hos Stewart er meget små, vil jeg gøre mit bedste i de sidste 3 løb som altid, for at vise mine evner. I formel 1 drejer det sig om at være så hurtig som muligt og det ved jeg at jeg er i stand til. Indtil videre vil jeg snakke med andre teams og jeg ved at jeg har et godt rygte hos alle teams." Ingen teams har vist interesse for Verstappen endnu.
NJ  


Hop til top
BigBang: den sande synder?

Den planlagte og tidligere omtalte nærmere undersøgelse af omstændighederne bag uheldet viser nu, at årsagen til uheldet mellem Michael Schumacher og David Coulthard var et manglende rødt baglys på Coulthardts bil. Det er afgørende for at kunne erkende en forankørende, især i regnvejr med nedsat sigtbarhed. Undersøgelserne inkluderede en analyse af Schumachers onboard kamera og spørgsmålet om Coulthards baglys blev stillet af en svingdommer - den manglede! Defekten skyldtes sandsynligvis sammenstødet tidligere i løbet mellem Coulthard og Alexander Wurz. Manglende lys i baglygten skal i følge FIA's regler resultere i et sort flag (black flag) til den pågældende kører, men det skete ikke i dette tilfælde. McLaren benægter, at have haft kendskab til det manglende baglys undervejs. (KLH)
HK  


Hop til top
Fredspiben tændes snart

Det forventes, at David Coulthardt og Michael Schumacher er parate til at begrave stridsøksen efter deres sammenstød i det Belgiske Grand Prix. De to forventes at mødes for at diskutere uheldet, når de ankommer til Monza på torsdag før det Italienske Grand Prix. Schumacher har brugt ugen på at køle lidt ned, efter han stormede over i McLarens garage og beskyldte Coulthardt for drabsforsøg. For at lade Schumacher komme forbi, accelererede han mindre kraftigt end normalt ud af svinget, og med en sigtbarhed på næsten nul, påkørte tyskeren bagenden af McLaren'en, som han var ved at sætte med en omgang. Trods en tænkepause, synes Michael stadig at bebrejde Coulthard, at have taget farten af på det forkerte sted. "Hvem ville ikke have tabt besindelsen i en sådan situation?" sagde han og fortsatte på tysk TV "Jeg synes, vi skal mødes og få talt ud om, hvad der skete." De to var tilsagt til et møde med Alexander Wurz, en af F1 kørernes talsmænd, umiddelbart efter afslutningen af testene på Monza sidste uge. Coulthardt kom til mødet som planlagt; men Schumacher udeblev. Han påstod, at være parat til at drøfte sagen på sigt; men havde ikke haft den fornødne tid, da afrejsetidspunktet for hans private jet var fastlagt på forhånd. De to formel 1 bosser Jean Todt og Ron Dennis forventer at uheldet er afklaret før lørdagens kvalifikation. (KLH)
HK  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk