Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.9.1998
 Luxembourgs Grand Prix - 2. fri træning
 Luxembourgs Grand Prix - 1. fri træning
 
24.9.1998
 Luxembourgs GP Vejrudsigt
 Anderson måske til Stewart
 Barrichello bliver hos Stewart
 

Hop til top25.9.1998

Luxembourgs Grand Prix - 2. fri træning

Så er den anden times træning op til Luxembourgs Grand Prix på Nurburgring afholdt. Hakkinen var hurtigst, noget overraskende efterfulgt af Fisichella med Villeneuve på 3. pladsen. Både Villeneuve og Frentzen havde afkørsler i anden time. Fisichella havde længe hurtigste tid. Men Hakkinen kom som den første under 1:20, og flyttede dermed Fisichella væk fra førstepladsen i de sidste minutter af den anden frie træning. Tiderne finder du på resultat siderne.
HK  


Hop til top
Luxembourgs Grand Prix - 1. fri træning

Så er den første times træning op til Luxembourgs Grand Prix på Nurburgring afholdt. Det varede godt en halv time før de mange tyske fans fik Michael Schumacher at se, men da han kom startede han med at sætte hurtigste tid som han holdt hele sessionen ud. På de følgende pladser kommer Hakkinen og Coulthard. Lige nu skinner solen over banen, men vejrudsigten lover stadig byger i morgen og regn på søndag. Dagens anden session køres fra kl. 13 til kl. 14 og vi forventer at være klar med resultatet ca. kl. 14.05. Tiderne finder du på resultat siderne.
MBP  


 

Hop til top24.9.1998

Luxembourgs GP Vejrudsigt

Skal man tro på vejrprofeterne så bliver Luxembourgs Grand Prix en våd affære. Meteologerne har nemlig lovet regn. Fredag skulle det nemlig blive overskyet. Lørdag kommer der byger, og søndag skulle der komme vedvarende regn. Mest spændende bliver det sikkkert lørdag, hvor den rette timing mellem eventuelle byger kan blive altafgørende.
 
FredagLørdagSøndag
Delvist skyetBygerRegn
Max 24 gr.Max 25 gr.Max 20 gr.
Min 14 gr.Min 15 gr.Min 10 gr.
MBP  


Hop til top
Anderson måske til Stewart

Bedst som man troede at Gary Anderson, Jordans nuværende tekniske chef, skulle forlade teamet til fordel for Arrows ved sæsonens slutning, forlyder det, at han også har fået en 99 kontrakt af Jan Magnussens gamle team, Stewart.

Det menes, at han vil foretrække at flytte til Stewart, hvor han i givet fald vil få tildelt ledelsen af hele designafdelingen suppleret af Alan Jenkins, der til gengæld vil trække sig tilbage til en mere organisatorisk rolle over hele teamet. Skulle Gary derimod vælge Arrows, kommer han til at arbejde side om side med Mike Coughlan og dermed ikke få kontrol af hele designet.
(KLH)

AN  


Hop til top
Barrichello bliver hos Stewart

Jan Magnussens tidligere teamkollega, brasilianeren Rubens Barrichello bekræftede idag, at han ingen aktuelle planer har om at skifte team i 99. Han udtaler: "Jeg har en kontrakt med Stewart, der udløber i 99, og den har jeg til hensigt at opfylde!" Set i lyset af gårsdagens Williams meddelelse, må dette betyde, at Rubens har været på vej til Franks team.

Rubens gav følgende kommentarer om Stewart: "Sidste års bil var en hel del bedre end den nuværende; men manglede hestekræfter. Dette års Ford Zetec V 10 R har kræfterne; men nu mangler vi køreegenskaberne." Han har tilsyneladende mistet lysten til at prøve et nyt team igen som BAR: "Det ville selvfølgelig have været en udfordring; men det kræver en masse tid og energi at få succes med et nyt team."
(KLH)

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk