Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.9.1999
 Schumacher ude i to løb
 Ecclestone afslører BAR
 Schumacher er tilbage
 Ferrari boss taler med store bogstaver!
 
31.8.1999
 Ferrari´s test program
 Sohlberg affæren
 Zandvoort mulig erstatning for Spa
 

Hop til top1.9.1999

Schumacher ude i to løb

Michael Schumacher har valgt at stå over i yderligere to løb - og kommer dermed ikke mere ud at køre på de europæiske baner i år. Som det blev skrevet på formel-1.dk for godt en uge siden var der fare for at Schumi ikke ville komme til start mere i denne sæson - og indtil videre er han altså ude i to løb.

Efter at have kørt 21 omgange i sin Ferrari fortalte Michael Schumacer at han ikke vil stille op til løbet på Monza, og at han heller ikke ville fortsætte med at teste for teamet i den test der ellers var planlagt til at forløbe over tre dage. Efter testen holdt den dobbelte verdensmester et pressemøde hvor han blandt andet fortalte at smerterne tog til for hver omgang han kørte.

"Jeg kører ikke på Monza og det er heller ikke sikkert at jeg heller ikke er med på Nurburgring. Efter denne dag, der har skulle finde ud at om jeg var klar, fandt vi hurtigt ud af at det ikke var tilfældet," siger Michael Schumacher der naturlivis var ked af at han ikke kunne gøre et hurtigt comeback efter sin ulykke på Silverstone. Tyskeren peger selv på at det især er Monza-banen og dens beskaffenhed der gør at han ikke er i stand til at holde hele vejen igennem. Banen er meget hård ved kørerne - specielt eftersom man skal over mange kurber - og det belaster det skadede ben mere end normalt. Dertil kommer at han ikke mener at han kan levere en toppræstation med en skade - hvilket kun er naturligt nok i hans situation!

Selvom han gerne ville hurtigt tilbage prøver han nu at skrue sine egne forventninger ned og i stedet være realistisk. "Lægerne havde regnet med en pause på mellem tolv og seksten uger, og når man tænker på det skal jeg egentlig være glad for at være nået så langt. Men jeg er jo også blot et menneske og behøver tid for at kunne køre en sådan racer uden at have smerter samtidig," siger Schumacher der ellers havde håbet på at gøre det umulige ved at komme tilbage fra sygesengen og gå ind og køre optimalt på næsten ingen tid - og om det så var hans egne ambitioner der i yderste konsekvens ødelagde hans comeback kanm ikke afvises. Det skulle imidlertid ikke blive det storslåede comeback - Michael Schumacher er stærk, men ikke usårelig og det lader til at han nu vil være mere realistisk i sin rehabilitering. Dermed er et eventuelt comeback udsat til grand prix'et i Malaysia i midten af oktober. Mika Salo fortsætter som stand-in i yderligere to løb.

BB  


Hop til top
Ecclestone afslører BAR

År 2000 bliver forhåbentlig et bedre år for BAR end denne sæson. Det første år har budt på mange problemer og meget vil være ændret når næste sæson går i gang. En af de ting som BAR i hvert fald har lært, er at være klar med et design i god tid og få det godkendt så problemfrit som muligt. Derfor er et udkast til BAR-bilens udseende allerede havnet på Bernie Ecclestones skrivebord. Det opdagede en hollandsk fotograf ved det belgiske GP sidste weekend, da han fotograferede Ecclestone, Eddie Jordan og Tom Walkinshaw i dyb samtale. Uncle Bernie, der jo ellers er en hemmelighedsfuld mand, står med hænderne på ryggen og i dem ses tydeligt en tegning af tre formel 1-biler med logoet 555. Lucky Strike er tilsyneladende droppet og i modsætning til de nuværende kompromis-BAR-farver, som de færreste har været begejstrede for, er den nye mundering faktisk flot. Forslaget var meget præcist, med det lyseblå 555 og de nye sponsorer, Motorola, Sonax og Becks på en hvid baggrund med sorte aftegninger. Stewart skifter jo som bekendt til engelske Jaguars grønne farver, så ikke engang den mest nærsynede tv-kommentator kan tage fejl. Bernie Ecclestone skulle efter sigende være meget utilfreds med billedet.
CBA  


Hop til top
Schumacher er tilbage

Michael Schumacher var i formiddag tilbage i sin F399 på Monza. Mere end 10.000 italienske Ferrari tifosis modtog den tyske verdensstjerne med store bannere påtrykt slogans som "Wellcome back, Michael", "The king is back" og "Scumi you are magic". Schumacher ankom til Monza i helikopter ved halvtitiden i formiddag. Han var tydeligt berørt af situationen med de mange tilhængere.

Schumacher testede en ny version af F399 monteret med en ny 048B evolution motor, som skal yde 10 hk mere end standardversionen. Både Ferrari chefen Luca di Montezemole og teamchef Jean Todt var til stede sammen med Eddie Irvine og Mika Salo. Det er første gang siden 1994, at Ferrari tester med 3 kørere samtidig.

Schumacher fuldførte i alt 17 omgange med en bedste tid på 1.26:964. Salo var til sammenligning 0,3 sek. hurtigere. Dagens hurtigste på Monza var David Coulthard i McLaren, som blev noteret for 1.25:30.

Det er endnu ikke afgjort om Schumacher er klar til næste Grand Prix d. 12. september på Monza. Han haltede tydeligt både før og efter testen, og det forventes at den endelige afgørelse om, hvorvidt han er klar til at køre løb først træffes i begyndelsen af næste uge. Et fingerpeg herom får offentligheden måske allerede i aften, hvor verdenspressen er indbudt til Michael Schumachers første pressekonference siden ulykken på Silverstone d. 11. juli. Testen på Monza fortsætter i morgen, hvor det forventes at Schumacher vil forsøge at gennemføre en fuld løbsdistance.

TK  


Hop til top
Ferrari boss taler med store bogstaver!

Det var tid til en opsang i Ferrari teamet efter weekendens noget beskedne resultat. Det gik ud over teamets ingeniører, og opsangen kom fra ingen ringere end Ferrari’s chef Luca di Montezemolo. Montezemolo deltog i ingeniørernes møde i mandags og formulerede sig ifølge nyheds bureauet ANSA i ganske klare vendinger:

”Hvis ikke kørerne har bilen, kan de ikke vinde. På Spa havde de ikke bilen – de så vi alle. Vi er nødt til at tro på, at vi kan vinde verdensmesterskabet, så jeg beder om den maksimale tekniske støtte til kørerne”.

For at forberede sig bedst muligt til det næste Grand Prix – det Italienske Grand Prix d. 12. september – drager Ferrari teamet i denne uge til Monza for teste. Til testen medbringer de alle deres tre kørere: Michael Schumacher, Eddie Irvine samt deres stand-in Mika Salo. Hensigten er blandt andet at forberede Schumacher, der brækkede benet på Silverstone i juli måned, til sit mulige comeback på netop Monza banen under det Italienske Grand Prix.

TNR  


 

Hop til top31.8.1999

Ferrari´s test program

Onsdag i denne uge starter Ferrari et tre dages testprogram på Monza banen i Italien.
Teamet oplyser at alle tre kørere, Michael Schumacher, Eddie Irvine samt Mika Salo, skal deltage i dette testprogram.

Det bliver første gang siden den 21. august at Michael Schumacher skal sidde i en Ferrari racer.
Og det bliver også disse tre dages test der afgør om han kommer til start i det Italienske Grand Prix, som afholdes her på Monza banen i weekenden den 10. til 12. september.

AN  


Hop til top
Sohlberg affæren

Sandheden omkring Hakkinens tyvstart i søndagens Grand Prix er nu kommet frem. Bernie Ecclestone er angiveligt rasende over, hvad der forekommer at være en mindre skandale. Med hvad skete der helt nøjagtigt:

Mika Hakkinen slap koblingen så meget, at hans McLaren kørte 50 cm frem inden de de 5 røde lamper blev slukket. "Tyvstarten" bliver automatisk registreret på FIA's computere som en artikel 148 overtrædelse af F1 reglementet. Overtrædelsen fører til at de tre løbskommisærer træder sammen og undersøger sagen. De tre kommisærer ved Belgiens Grand Prix var Belgieren Yves Bacquelaine, svenske Lars Österlind og Kari Sohlberg fra Finland! Almindeligvis vil så klar en sag automatisk føre til en stop and go straf, hvilket også var forventningen hos alle de øvrige teams, men de tre kommisærer forblev tavse.

Det der for alvor gør sagen kontroversiel er, at Sohlberg, som ofte gæster McLaren lejren i løbet af sæsonen, også er en af Hakkinens nære venner. Denne grumsede sag, som kaster en kedelig skygge over objektiviteten i løbskommisærernes afgørelse, er måske også forklaringen på, at McLaren ikke gav en teamordre til Coulthard, om at lade Hakkinen komme forbi. Det havde trods alt været at udfordre skæbnen og Ecclestone for meget. Lægger man dertil at Hakkinen tidligere er blevet "favoriseret" af kommisærerne i Australien, hvor han også var hurtigt ude af blokken og da han i Monaco fik pole position under gule flag, forstår man godt, at konkurrenterne efterhånden synes at den tilsyneladende forskelsbehandling må høre op.

TK  


Hop til top
Zandvoort mulig erstatning for Spa

Trods en længere forhandling med regeringsembedsmænd og banens officials var Bernie Ecclestone ude af stand til at løse problemet omkring tobaksreklamer denne weekend, og som direkte følge heraf har man udeladt Spa-Francorchamps  fra år 2000 løbskalenderen.

Spekulationerne går nu på, om en realistisk erstatning for Spa kunne være det Hollandske GP i Zandvoort. Denne bane har for nylig opnået F1 Test License, og Ferrari har gennemført en succesfuld prøvekørsel i begyndelse af august. Det samme er planlagt for Wiliams i september.

Ifald Zandvoort kommer i betragtning som en værdig afløser, vil de enkelte F1-teams sandsynligvis oftere gennemføre tests på denne bane.

GRN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk