Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.9.1999
 Schumacher har stor smerte...
 Ny BAR på Monza
 
4.9.1999
 Irvine: ´Derfor forlod jeg Ferrari´
 Stewart ærgerlige - Barrichello lykkelig
 Sidste chance for Panis
 Barrichello til Ferrari
 Irvine sluttede på toppen
 Italienere i Formel 1
 

Hop til top5.9.1999

Schumacher har stor smerte...

På et pressemøde i lørdags fastslog Schumacher at han ikke kører i de næste to grandprix'er. Han havde håbet på at han kunne teste på torsdag og fredag og kører på Monza, men hans ben volder ham nu så meget smerte, at han knap kan køre fem omgange, "og specielt ikke på Monza, som jo er en bane med mange "bump" og sving", udtaler han.

Tusinde af ferrarifans, der var mødt op til pressekonferencen, fik den sørgelige nyhed: "Jeg holder pause og stopper med træningen foreløbig. Men det kommer nok til at tage et stykke tid før jeg er tilbage. Men når det sker, så er vi vel forberedte og klar. Jeg har smerter hele vejen ned gennem benet og jeg har prøvet at tage nogle smertestillende piller, men det hjælper ikke. Jeg kan jo ikke køre med smerter i benet.
Lægerne sagde, efter operationen, at jeg ikke ville være tilbage, før efter en 12 - 16 uger og det har vel vist sig at være rigtigt. Men på den anden side var det nødvendigt for mig at se om jeg var klar nu!

Det er ikke fordi jeg ikke vil hjælpe Irvine med at vinde," siger Schumacher.
Han udpeger også at han og Irvine altid har kørt for Ferrari's interesser og aldrig for medkørerens.
Han ville, hvis han kom tilbage, ikke køre for Irvine. "Jeg kører for holdet's interesser og det gør jeg med glæde, for vi har samme interesser."
Da Schumacher blev spurgt om hvad han havde af "tips" til Holdkammeraten, var svaret:
"Kør hurtigt og lad være med at køre galt! M.h.t. bilen er der stadig en del arbejde, men den bliver bedre!
Der er 4 grandprix'er tilbage og alt kan ske!"
Schumacher valgte selv, efter de 24 omgange på Monza, at sige stop. Han kørte tider som var over 1 sekund lang- sommere end Mika Salo. Ud over hans ben, har han også en skade i hælen, der giver ham stor smerte når han skal bremse. Man har prøvet at polstre vognen bedre, men uden resultat.
"Jeg vil først kunne køre omgange uden smerte, før jeg vender tilbage," siger en tydelig skuffet Michael Schumacher.
"Desuden kan jeg ikke køre med fuld styrke, så der er ingen grund til at teste videre. Vi ser på det igen, når vi nærmer os det Europæiske grandprix."

Det fremgik også tydeligt, at Schumacher under ingen omstændigheder ville være hjælpekører for Irvine.
Nogle tror at han ser tiden an på følgende måde. Hvis Irvine ikke får nok point, så kan Schumacher komme ind igen, som den holdet burde køre for. Hvis Irvine får point, vil Schumacher højst sandsynligt vente til næste sæson.

JMS  


Hop til top
Ny BAR på Monza

Her efter Spa GP’et må man vidst prise sig lykkelig for at man ikke arbejder hos British American Racing. De har virkelig arbejdet hårdt for at få repareret de to BAR-racere. Om torsdagen kunne Ricardo Zonta så prøve teste sin bil, og Jacques Villeneuve kørte om fredagen. Zonta var dog ikke særlig glad for testen og sagde bagefter:
”Det har ikke været nogen speciel god test for mig. Jeg håber jeg kan teste mere på Monza i næste uge. Vi havde nogle få tekniske problemer den første da og det mindskede den tid jeg kunne teste. Det vil sige at der er masse arbejde til når vi kommer tilbage på banen i næste uge. Hvis vi får lavet fejlene nu, går det måske bedre til løbet. Det håber jeg”. (Det håber jeg også!!).
Team manageren, Robert Synge, sagde at det har været en svær test fordi de kun har haft en bil at teste med, men de lærer noget hele tiden, hvilket jo kun kan forbedre bilen…
Han fortæller også at alle i teamet har arbejdet nat og dag for at få bilen i orden til ex-verdensmesteren Jacques Villeneuve. Det viser jo også hvilket sammenhold der er i BAR lejren.
Nu må man bare håbe at deres arbejde bliver belønnet.
MEL  


 

Hop til top4.9.1999

Irvine: ´Derfor forlod jeg Ferrari´

På dagen hvor det blev offentliggjort at Eddie Irvines fremtid ikke længere er hos Ferrari, har den Irvine fortalt hvorfor han ikke er at finde i deres line-up næste år. I øjeblikket slås han for at vinde VM, hvor han er ét point efter Mika Hakkinen. Hans chancer for at vinde titlen blev minimeret da det viste sig at Michael Schumacher ikke var i stand til at køre de næste to løb. Dertil kommer at der nok skal blive masser af interesse om hans forestående skifte til Jaguar-Ford.

Vi vil nok i den kommende tid høre mange udtalelser fra Irvine om hvorfor Ferrari ikke lige passede ham - og mon ikke vi kan forvente at han dagen efter løbet på Suzuka virkelig er ude med riven efter Ross Brawn, Michael Schumacher og især Jean Todt? Allerede på nuværende tidspunkt giver han en begrundelse for hvorfor han ikke valgte at fortsætte i teamet: han ville ikke acceptere at være andenkører for Michael Schumacher - den rolle som han har haft siden 1996. "Det ville have været umuligt for mig at blive hos Ferrari som andenkører for Michael Schumacher. Dette er enden på en utrolig oplevelse. Jeg vil takke Ferrari fordi de har gjort ligeså meget for mig, som jeg har gjort for dem," siger Eddie Irvine da det var officielt at Barrichello overtager hans plads. "Det har været en ære for mig, men alle historier må slutte på et tidspunkt," slutter Irvine.

Irvine har været frustreret over at han ubetinget skulle stå i skyggen af Michael Schumacher, og det har specielt været svært for ham at gå med til at acceptere rollen som andenkører for femte år i træk. Hvis man tolker det ret har det betydet at Ferrari gerne ville beholde Irvine under de nuværende forudsætninger. Hvorvidt Barrichello ikke har lignende vilkår vides ikke, men brasilianeren afviste indtil for få dage siden at han ville underskrive en kontrakt hvis den indeholdt en 'Irvine-klausul'. Tiden vil vise om Barrichello har denne klausul. Irvine bliver med stor sandsynlighed præsenteret som Jaguar-Fords førstemand ved det italienske grand prix.

Ferrari vil dog stadig bakke Irvine 100% op i bestræbelserne på at vinde det første VM i 20 år, og i en officiel meddelelse takker de ham for 5 års tro tjeneste.

BB  


Hop til top
Stewart ærgerlige - Barrichello lykkelig

Stewart-Ford er kede af at de må sige farvel til teamets vigtigste kører i deres nu tredje sæson i Formel 1. Rubens Barrichello har været omdrejningspunktet i deres bestræbelser på at gøre sig i Formel 1 - men efter Suzuka er samarbejdet slut. "Vi er kede af at se Rubens forlade os. I de tre år vi har været sammen, har han udviklede sig utroligt som racerkører. Han har udført sit arbejde på en professionel måde og gjort det godt for teamet," siger Jackie Stewart der i sin tid hentede Barrichello til teamet som andenkører til Jan Magnussen... Stewart vidste godt at han var på vej væk, og hvis ikke det havde været fordi der var en eksisterende kontrakt i denne sæson mellem de to parter, var Barrichello måske gået til et andet team. "Rubens har spillet en vigtig rolle i udviklingen af Stewart-Ford og hans engagement har været eksemplarisk. Alle hos Ford ønsker at sige ham tak for alt hvad han har gjort og ønsker ham alt held i fremtiden," siger Martin Whitaker på Fords vegne.

Modsat var Barrichello lykkelig over kontrakten. "Jeg er virkelig lykkelig over at skifte til Ferrari. De er et stort team og med et utroligt ry - og nu har jeg fået chancen," siger 'Rubinho' og fortæller at det er en drøm der er gået i opfyldelse - for alle kørere er Ferrari noget helt specielt. På spørgsmål om hvorvidt han skal vige pladsen for Michael Schumacher hvis det er nødvendigt siger han: "Jeg vil ikke holde tilbage og hvis jeg er hurtig nok tror jeg ikke at teamordre bliver nødvendige," siger Barrichello meget selvsikkert. Om Barrichello så kan matche Schumacher eller hænge på får vi først svaret på om godt et halvt år!

Stewart/Jaguar-Ford ventes at præsentere deres kørere for år 2000 på Monza. Det bliver Eddie Irvine og Johnny Herbert der kommer til at være holdkammerater.

BB  


Hop til top
Sidste chance for Panis

Olivier Panis fik for godt 14 dage siden fyreseddelen fra Prost-teamet da de valgte at skrive kontrakt med Jean Alesi og Nick Heidfeld. Dermed står han uden fast arbejde i år 2000, og måske endda med fare for at ryge helt ud af Formel 1. Den tidligere Monaco-vinder har aldrig rigtig fået gang i karrieren der nåede sit højdepunkt med sejren i det kaotiske grand prix i 1996. Sidenhen var han i 1997 en dark horse i flere af sæsonens indledende løb, men hans uheld under det canadiske grand prix hvor han brækkede begge ben, er noget der har sat sine spor.

I tiden efter hans comeback har det stort set hele tiden været Jarno Trulli der har været den hurtigste - og nu ser det ud til at den 33 årige franskmand måske kan finde en plads hos Arrows som han tidligere har haft kontakt til da der sidste år var en del kontroverser mellem Alain Prost og ham selv. "Jeg vil meget gerne vise hvor meget jeg er værd. Det er måske plads hos Arrows," siger han og fortæller at han og hans manager ikke er i tvivl om at de nok skal finde et godt sæde - hvis ikke i Formel 1 så eventuelt i ChampCar.

Det som kan blive et problem for Panis er at han ikke medbringer nogen sponsorer... Arrows er i forvejen kendt for at være et team hvor det er de folk der byder højest der får et sæde, og både Pedro de la Rosa og Toranosuke Takagi kan henholdsvis hente pesetas og yen nok til endnu en sæson. Der er selvfølgelig også Minardi, men så er det spørgsmålet om Formel 1 er sagen... Hvis du ikke er god nok og ingen penge har, ja så kender vi hele historien...

BB  


Hop til top
Barrichello til Ferrari

Så blev det bekræftet af Ferrari - Rubens Barichello bliver holdkammerat med Michael Schumacher i de kommende to sæsoner. Brasilianeren har underskrevet en toårig aftale med den stejlende hingst og kommer dermed til at opfylde hans egen drøm - at køre for Ferrari. Den 27 årige brasilianer begyndte sin Formel 1-karriere hos Jordan i 1993 hvor han etablere sig som en habil og god kører. Han blev dog i de følgende to sæsoner sat i skyggen af Eddie Irvine og ireren fik mod slutningen af 1995 en kontrakt med Ferrari. Sæsonen 96 blev ikke meget bedre for brasilianeren der var udpeget til at skulle føre Brasilien tilbage til tidligere tiders storhed.

Brasilianeren skiftede til Stewart fordi hans karriere efterhånden var ved at gå helt i stå - og tiden hos Stewart fik han til at blomstre op. Blandt andet på bekostning af Jan Magnussen, Jos Verstappen og i denne sæson Johnny Herbert. Det har fået ham til at stige i kurs og derfor er Ferrari villige til at betale Barrichello godt 60 millioner kroner for at køre for teamet. Det som især har været brasilianerens krav er at han ikke skal være hjælpekører for Schumacher - ellers var han ikke interesseret. Det lader til at teamet har undladt den passus i kontrakten - men hvem siger ikke at der efterfølgende kan komme teamordre...

Rubens Barrichello er en meget følsom person og der er mange der ikke levner ham mange chancer hos Ferrari og det miljø der er i teamet. Tiden må også vise om Barrichellos form og kørsel i virkeligheden skyldtes at Stewart udelukkende satsede på ham, eller om han virkelig er blevet så stærk en kører. Barrichello har endnu ikke vundet et Formel 1-løb, men har to pole positions på kontoen. Første gang i 1995 på Spa og han hentede i år Stewarts første pole position i det dramatiske løb på Magny-Cours.

Eddie Irvine der er Ferraris eneste kort på hånden til en VM-titel overtager med stor sandsynlighed Barrichellos plads hos det der kommer til at hedde Jaguar-Ford.

BB  


Hop til top
Irvine sluttede på toppen

På den sidste testdag på Monza var det Eddie Irvine der kunne trække sig ud med den dagens bedste tid, foran David Coulthard og dagens overraskelse, Alessandro Zanardi der på det seneste er begyndt at oppe sig efter en sæson som må siges at være meget skuffende.

Dagens test begyndte lidt senere eftersom asfalten stadig var våd efter nattens regnskyl, men kort før middag blev testen for alvor indledt. Testen blev kørt i solskin og med en temperatur på 24 grader. Blandt andet havde Williams lånt den unge brasilianer, Bruno Junqueira der kører for Petrobras Teamet i Formel 3000 og som iøvrigt vandt løbet på Hockenheim, til en test. Williams har tætte forbindelser til Petrobras, der er deres 'team' i Formel 3000. Det var første gang at han fik lov at vise sine evner i en Formel 1-racer - men som i så mange andre tests er det oftes nybegynderne der slutter med den dårligste tid, og det blev også tilfældet for Junqueira.

Derimod var manden i den anden Williams-racer godt kørende." Vi har haft to en halv dag med positiv tests. Vi har prøvet med nogle interessante løsninger men som sædvanlig mener jeg at det er utroligt at vi var i stand til at være så hurtige. Jeg er meget glad for de tider vi fik med løbs set-up'et," siger Zanardi der stadig mangler at score point i denne sæson, mens hans holdkammerat Ralf Schumacher næsten scorer point i hvert løb.

Et par kommentater fra BAR-teamet: De kom til Monza uden særlig mange dele, specielt efter at de måtte se deres to bedste racere blive smadret under kvalifikationen til det belgiske grand prix. Alligevel var de i stand til at teste på Monza - men det gik ikke så godt for det ambitiøse team. "Det har ikke været en særlig god test for mig. Jeg håbede virkelig at gøre mere klar til Monza i næste uge, men vi havde ret så mange mekaniske problemer på den første dag og det begrænsede hvor meget jeg kunne køre," siger Ricardo Zonta, der kunne konstatere at det var meget svært at teste eftersom teamet kun havde en testracer til rådighed - og den blev delt mellem de to kørere.

Testtiderne fra Monza den 3. september 1999:

KørerTeamBedste tidOmg.
Eddie IrvineFerrari1:23,87669
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:24,25086
Alessandro ZanardiWilliams-Supertec1:24,40373
Mika Salo
BB  


Hop til top
Italienere i Formel 1

Italienere i formel 1?? Er der virkelig nogen, eller er de bare ikke så bemærkelsesværdige? NU er de!! Og i de seneste par dage har de gjort sig rart godt bemærkede i formel 1. Hvem jeg snakker om? Alexandro Zanardi og Flavio Briatore selvfølgelig.

Den italienske formel 1 kører Zanardi ser nemlig ud til at have fået styr på sin Williams-racer, og kørte hurtigere, og bedre, end kørere som f.eks. Edmund (også kaldet Eddie) Irvine og David Coulthard. Det er jo rart godt kørt!
GODT GÅET, Alex!

Supertec chefen Flavio Briatore har også gjort sig bemærket, dog på en negativ måde, han er nemlig blevet beskyldt for at samarbejde med mafiaen. Han er beskyldt for at drive børneprostitution og sælge ulovlige stoffer. Han siger selv, det er løgn, og at det bare er formiddags pressen, som har opfundet det! Om det er falsk eller sandt er endnu ikke offentliggjort. Chancerne for er det er rigtigt er vel ret små, men der er ingen tvivl om at han må have et job ved siden af Supertec…altså ikke en hentydning til at Supertec.

MEL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk