Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.9.1999
 Coulthards hattrick
 Panis til Arrows?
 
16.9.1999
 Herbert om Irvine
 Minardi-nyt
 Zonta ude?
 McLaren nu med teamordre?
 Irvine håner McLaren
 Ferrari er ikke gået i stå
 Søges: reservedele, Henvendelse: Benetton
 Nyt forsøg med Michael Schumacher 7 okt.
 

Hop til top17.9.1999

Coulthards hattrick

For tredje dag i træk var David Coulthard hurtigst på Magny-Cours i går, der var den sidste dag. Ti kørere fra syv teams var på banen. McLaren havde udover Coulthard og Hakkinen, der var næsthurtigst, også Mario Haberfeld med, der også kørte de to foregående dage. Tredjehurtigst var Heinz-Harald Frentzen, som brugte dagen på at teste dæk og aerodynamik. Derefter fulgte Herbert, der var tilfreds med de forbedringer på bilen der blev fundet frem til. Tiderne fra testens tredje dag var:
Nr.NavnTeamTidOmgange
1CoulthardMcLaren1:17.549 113
2HakkinenMcLaren1:17.637 88
3FrentzenJordan1:17.669 52
4HerbertStewart1:17.788 97
5HaberfeldMcLaren1:18.402 52
6PanisProst1:18.514 48
7Zanardi<
CBA  


Hop til top
Panis til Arrows?

Det ser måske ikke så sort ud for Olivier Panis fremtidige formel 1-karriere som hidtil antaget. Da Prost annoncerede næste års kørere, var Panis ikke en af dem og senest har Craig Pollock været ude og fortælle, at hvis Zonta droppes, så er Panis ikke en kører BAR er interresseret i. Men nu ser det ud til at franskmanden kommer til at kører for Arrows næste.

Japanske PIAA, der sammen med Repsol er Arrows betydeligste sponsor, overvejer nu at skære ned på støtten til Toranosuke Takagi. Helt præcis drejer det sig om, at gå fra nuværende ca. $10 til omkring $1.2 million. Arrows har brug for kørere med penge i ryggen, f. eks. Repsol er Pedro de la Rosas billet til teamets andet sæde. Hvis Panis kan få samlet nok sponsorpenge sammen er jobbet hans, siges det.

CBA  


 

Hop til top16.9.1999

Herbert om Irvine

Hvis der er noget jeg har ventet på så har det været de første ord fra Johnny Herbert om hans kommende holdkammerat. De to kørere har kendt hinanden både i Formel 1, men også fra andre formel-serier. I tidligere udtalelser har Johnny Herbert ellers ikke givet til kende at han og Irvine har de allervarmeste følelser for hinanden. Blandt andet har Herbert kaldt ireren for en "hjernedød idiot" – og det har han gjort et par gange. Og selv om der er soft-talk og "speak-nice-says-Jackie" over Herberts udtalelser kan man ane det ikke bliver to kørere der kommer til at blive de bedste venner.

Herbert lægger dog ud på den positive side: "Eddie er ok. Han har det der med at være utrolig arrogant, hvilket han kan være, med det er Eddie. Det er umuligt at ændrer ham og man skal acceptere sådan som han er," siger Herbert meget tolerant! Herbert håber at de begge får gode vilkår, "så er der ikke nogen grund til at vi kan få et godt samarbejde," siger Herbert der på en utrolig måde bevarede sit sæde – enten fordi hans kontrakt var for dyr at bryde eller også på grund af hans nationalitet!

BB  


Hop til top
Minardi-nyt

Det lille Minardi-team der har mange problemer at slås med får måske en af deres tidligere kørere tilbage. Shinji Nakano blev ellers vippet ud af teamet til denne sæson og fik i stedet en plads som testkører hos Jordan, hvor japaneren ikke rigtig har fået meget kørertid men mest blev hyret i panik fordi Jordan var bange for at miste Honda-motorerne... Men tilbage til Minardi og deres mulige kørerline-up. Meget afhænger jo af at teamet fortsætter, men mon ikke de fortsætter med skindet på næsen? Nakano er nemlig blevet nævnt som en mulig kører, blandt andet fordi han kan medbringe egne sponsorer til den meget sultne Minardi-kasse. Marc Gene er 99,9% sikker, hvad enten det bliver med Telefonica som teamejere eller ej. Den spanske telegigant fortsætter med at stå bag Marc Gene. Derudover er også Luca Badoer med i opløbet, selvom han hellere vil fortsætte karrieren i ChampCar.
BB  


Hop til top
Zonta ude?

De sidste vilde rygter mener at ville vide at Craig Pollock vil udskifte Ricardo Zonta, fordi brasilianeren har været skuffende i forhold til Jacques Villeneuve. Blandt andet menes det at teamet skulle føre forhandlinger med Olivier Panis der netop er blevet vippet ud af Prost-teamet. Ricardo Zonta blev hyret til teamet fordi teamets storsponsor BAT ville have en kører af sydamerikansk afstamning. BAR har ellers givet en halvofficiel bekræftelse på at de to nuværende kørere fortsætter, men der er altså stadig tvivl. Dog siger Craig Pollock at Panis ikke en af deres valgmuligheder – men om det så indikerer at der er andre skal være usagt. Hvis Zonta bliver fyret kan det meget vel blive på samme baggrund som Jan Magnussen blev i sin tid – der er mange ligheder (dog fik Jan halvandet år inden sparket!)
BB  


Hop til top
McLaren nu med teamordre?

Det måtte jo ske – og det kunne jo næsten kun være naturligt at det bliver sådan: McLaren fortalte ellers i rosende ord og med store floskler om at McLaren er et team der går ind for fair kamp om placeringerne, også når det gælder internt i teamet. Det var i hvert fald det der blev deres "officielle" politik efter Spa. Men den holdt kun i et par uger.

For det første: David Coulthard var ikke en støtte for Mika Hakkinen på Monza. Det kunne alle se! Derudover bukkede Hakkinen under for det tonstunge pres der var på ham. Irvine kom med igen i kampen og ikke mindst blev der endnu en aktør i VM-kampen, Heinz-Harald Frentzen. Nu lader det til at man hos McLaren ikke længere kan spille højt spil og satse på at det bliver en tvekamp mellem de to McLaren-kørere! Derfor kommer der nok teamordre – allerede i det kommende grand prix. "Vi vil nok kigge på teamordre inden det kommende løb," siger Ron Dennis. Begrundelsen er den tætte kamp hvor Hakkinen og Irvine står lige, mens Frentzen er inden for overkommelig afstand af de to rivaler. Derudover tror Dennis på at det bliver en spændende afslutning. "Chancerne for at det kommer til at gå helt til det sidste løb er der," siger Ron Dennis.

BB  


Hop til top
Irvine håner McLaren

I går var det Frentzen der fik at vide at han da under ingen omstændigheder skulle tro at han var noget – manden har da ingen chance for at vinde VM… Mika Hakkinen har fået et par på hatten af Eddie Irvine der har indledt en psykologisk storoffensiv mod alt og alle.

Det er McLaren der nu får et par ord med på vejen. Irvine mener efter det italienske grand prix at hans chancer ligger på 40%. "McLaren fortsætter med at give os muligheder og jeg vil virkelig gerne takke dem. Hvis de ikke ødelagde det for deres kørere med pitstops eller mekanikere, ville det have været kedeligt de sidste par år," siger Irvine og gør grin med de mange fejl som McLaren er gode til at diske op med!

Ifølge Irvine er det nu slut med modgang – i de sidste tre løb er han og teamet klar til at presse McLaren. Det vil jo så vise sig om Irvine så selv kan levere en god indsats – for hån og spot kan nemt ryge retur til afsenderen...

BB  


Hop til top
Ferrari er ikke gået i stå

På trods af at Ferrari har mistet Michael Schumacher i den sidste del af denne sæson mener teamchefen Jean Todt ikke at teamet er gået i stå. I øjeblikket arbejder teamet intensivt for at få styr på raceren og den har stået på hårdt arbejde under teamets test på Mugello. Teamets meget ringe præstation på Monza har især fået mange til at pege på at der er problemer med teamets tekniske niveau. Men det afviser teamet pure.

"Teknisk burde vi være på nøjagtig samme niveau uden Michael," siger teamchefen der er blevet presset. Flere kilder mener at vide at teamet har stoppet udviklingen i denne sæson fordi de i stedet vil gøre sig klar til raceren i år 2000 – den racer som Michael Schumacher skal føre til en VM-titel. Alligevel ventes det at Ferrari har nogle nye komponenter klar til det europæiske grand prix i næste weekend.

BB  


Hop til top
Søges: reservedele, Henvendelse: Benetton

Det blev en dyrere weekend for Benetton end forventet. Teamet har nemlig fået Fisichellas racer tilbage fra Monza - eller snarere: resterne af den, for ivrige souvenir-jægere havde taget godt for sig af retterne. Giancarlo Fisichella udgik på første omgang og bilen blev holdende ved banen, i stedet for at blive fjernet til et afsikret område.

Da løbet var ovre stormede publikum ind på banen og nogen fandt altså frem til den parkerede Benetton. Det resulterede i at bl.a. spejle, halvdelen af sædet og bagvingen nu mangler. Desuden er chassis'et beskadiget og man er tvivl om hvorvidt det tilbageblevne nogen sinde vil komme til at køre igen. Heldigvis havde en marshall nået at redde det højteknologiske og ekstremt dyre rat. Men mon Benetton synes det er en måde, at behandle en bil der før sæsonstarten blev kaldt en "aerodynamisk revolution"? Men det var jo også før sæsonstarten.

CBA  


Hop til top
Nyt forsøg med Michael Schumacher 7 okt.

Iflg. kilder hos benzinlevarendøren Shell, skal Michael Schumacher ud og prøvekøre i Fiorano, hvor han skal ud og være dagens stjerne hos Shell. Det er meningen at han skal kører i diverse gadebiler fra Ferrari. Shell siger at på selve dage vil hele testteamet møde op, det vil sige Eddie Irvine, Mika Salo og Michael Schumacher. Der skulle også køres i F399 ved denne lejlighed, men MS skal kun ud og køre i F399 hvis han ben kan holde til det.
BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk