Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.9.1999
 Panik i McLaren-lejren
 Ikke fejl på Diniz racer
 Pres på Jean Todt
 
27.9.1999
 Irvine langer ud efter Hakkinen
 

Hop til top28.9.1999

Panik i McLaren-lejren

Der er ikke fælles fodslag hos McLaren, eller også der ved at gå total panik i teamet. Da man efter løbet efterrationaliserede over hvad der gik galt med Hakkinens forfejlede pitstop-taktik er der forskellig opfattelse om hvem der tog beslutningen hvis man spørger enten Ron Dennis eller Norbert Haug. Blandt andet kunne man på tysk TV høre at Mercedes-bossen kommenterede det pitstop hvor Hakkinen gik ind for at få regnvejrsdæk. Da Haug blev spurgt direkte om hvem der tog beslutningen svarede han: "Det var Mikas afgørelse. Vi havde ganske vidst helt andre præcise informationer der fortalte at det kun var en kort byge," siger Haug og forsøgte dermed at fralægge sig ansvaret. "Han fortalte at han ikke havde noget ud af at køre med tørvejrsdæk, og havde det senere regnet var han blevet en helt," beretter Haug.

Men så kom der kontrameldinger fra Ron Dennis. "Det var os der bragte Mika i pit, det er ikke en beslutning han har taget," korrigerede Dennis og så var forvirringen total. Begrundelsen til den store panik skulle være at teamet havde problemer med deres interne kommunikationsanlæg, men andre mener at Nobert Haug har været holdt helt udenfor som beslutningstager i denne situation og i stedet havde hørt hvad der blev kommunikeret mellem teamet og raceren. Dermed er der skabt grobund for problemer i samarbejdet mellem de to parter og debatten om emnet skulle vist ikke have gået stille af da de to leder fik mulighed for at tale enerum om hvad der gik galt!

BB  


Hop til top
Ikke fejl på Diniz racer

Det var ikke en dårlig konstruktion eller en defekt i Sauber-racerens styrtbøjle der gjorde at Pedro Diniz blev bragt i en alvorlig situation under hans uhyggelige ulykke i starten af det europæiske grand prix. Det viser de undersøgelser som Sauber-teamets ingeniører har udført i dagene efter uheldet. Styrtbøjlen blev udsat for kræfter som lå langt over de krav som FIA stiller og dermed kunne den ikke klandres. Ifølge Sauber var det først da Diniz ramte kantstenen i udgangen af Castrol-svinget at den ikke kunne klare presset – selv om den forinden havde været i asfalten. "Konstruktionen omkring styrtbøjlen blev udsat for alvorlige kræfter. Styrtbøjlen ramte senere kantstenen og yderligere energi blev givet til styrtbøjlen og dens støttende struktur," siges det fra Sauber-teamet og de understreger at de kræfter som styrtbøjlen blev udsat for lå langt under de normer som FIA har stillet. "Da raceren rullede rundt igen blev køreren beskyttet af en anden konstruktion ved toppen af overlevelsescellen, hvilket er en speciel del på Sauber-Petronas C18'eren," siger Sauber stolt og så fik de da også lidt reklame ud af det... Pedro Diniz er blevet udskrevet fra hospitalet og har det efter omstændighederne godt, men skal fortsat til nogle undersøgelser før han igen kan sætte sig i en Formel 1-racer.
BB  


Hop til top
Pres på Jean Todt

Efter den katastrofale indsats i det netop overståede europæiske grand prix vil de mange tifosis gerne af med Jean Todt – og franskmanden får masser af kritik i de italienske aviser der kræver teamchefens afgang! Og det er ikke kun udefra at presset vokser, eftersom Luca di Montezemelo har kritiseret teamet for at være en flok amatører, især under de to køreres første pitstop. "Vi har haft en god snak og alle ved at vi ikke vil se dette ske igen. Ferraris fans er i deres fulde ret til at være meget oprevet og vi kan ikke tolerere dette igen," siger Ferrari-chefen. Ferrari kan være glade for at de så kun mistede to point i kampen om VM – det kunne have været gået endnu mere galt.
BB  


 

Hop til top27.9.1999

Irvine langer ud efter Hakkinen

Efter løbet hvor Eddie Irvine ikke havde meget at byde på - blandt andet efter en forkert strategi og et langsomt pitstop - og måtte se sig placeret som nummer 7. Derudover tabte ireren også den psykologiske krig på banen - han måtte se sig passeret af Hakkinen... Men ireren havde mere følt at Hakkinen kun havde et i hovedet - at køre ham af! "Mika må have været ved siden af sig selv. Han havde farten men forsøgte over det hele at sinke mig. Det så ud til at han kun ville køre mig af," siger Irvine. Mon ikke det mere var en undskyldning fordi han ikke kunne stå for Hakkinens pres?
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk