Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.9.2000
 Bernies drenge
 Ferrari dedikerer sejren til official
 Button vs Schumacher
 Coulthards eftermiddag
 Barrichello - Frentzens skyld
 Frentzen - Barrichellos skyld
 Marshall dræbt
 Marshall i livsfare
 Emotionel Schumacher
 Suveræn Schumacher-sejr
 Uhyggeligt uheld i starten
 Glæde i Ferrari-lejren
 Trulli ønsker ligestilling
 Ressler om Jaguars fremtid
 
9.9.2000
 Alesi vil køre 200 løb
 Button - Velkommen Luciano
 Bøde til Ralf
 Irvine advarer
 Mekanisk fejl bag DC´s uheld
 Ny F1-krig
 Schumacher glad for at være tilbage
 Rubens glæder sig på teamets vegne
 Hakkinen - Der var ikke mere
 Problematisk dæk
 Ralf fastholder udtalelse
 "Oprejsning" for Williams
 

Hop til top10.9.2000

Bernies drenge

Lagde læseren mærke til en lillebitte gammel gut, hvis grå frisure blev dækket af en rød Ferrari-kasket, på tv-skærmen ved dagens løb på Monza? Nå, ikke? Bernie Ecclestone lægger ellers ikke skjul på hvem han holder med: "Jeg er pro-Ferrari. Det hjælper ikke men jeg er pro-Ferrari. Det er blevet bevist over de sidste par løb at det ikke hjælper." Forkærligheden går langt tilbage. "Jeg var ganske tæt på Enzo Ferrari i gamle dage og de er magiske," siger den nostalgiske Ecclestone. "Hvadenten vores britiske team kan lide det eller ej, så er de specielle."

Bernie Ecclestone har egentlig ret til at mene, hvad han vil, men hvis man kigger på hvad han ellers betror pressen,siger der alt om hans holdning til F1: Det handler om at sælge og hvis det stod onkel Bernie ville der have været skrevet manuskript før sæsonstarten. Uden tvivl en rigtig 'cliff-hanger'. Heldigvis overgår virkeligheden gerne forventningerne i F1, men Ecclestone vil helst selv bestemme hvad der skal ske. Han vil gøre hvad som helst for at bevare spændingen til sidste øjeblik. En anden ting, der sælger er profiler, men Ecclestone har tidligere kritiseret Mika Hakkinen for at have samme karisma som et får. "På en måde ville det være godt hvis han blev verdensmester igen, fordi en, som er blevet verdensmester tre år i træk, er super. Men han har slet ikke den glamour, som… Nelson Piquet og den slags folk i de dage havde. Jeg mener vi mistede Senna som havde noget karisma." Ecclestones topstilling får ham ikke til at føle nogen forpligtigelse til at være upartisk. Han har sin favorit. "Michael (Schumacher, red.) er andeledes. Han er en skøn, skøn fyr. Folk bliver gale og tror at han er, hvad ved jeg, arrogant og den slags. Han er en super fyr, overhovedet ikke arrogant."


Tag ikke fejl af onkel Bernies udtryk - her ses to rigtig gode venner...

Et andet eksempel på Bernie Ecclestones interesse i at have et 'Forsættelse følger'-skilt stående til det sidste løb i kalenderen, læses udfra hans kommentarer til hvordan Schumacher er ved at hale ind på Hakkinen. "Det er godt at det ikke lykkedes Michael i de løb, han sandsynligvis kunne have vundet ret let. Så ville vi have haft ham i front med muligvis 30 point og det ville ikke være godt," siger Ecclestone, der ikke i tvivl om at Schumacher nok skal nå det i år: "Det uheld han havde da han lige havde brækket sit ben… han ville nok have vundet verdensmesterskabet dengang, så det er bare for ham at vinde det."

Ecclestone fik ved samme lejlighed også lige nået at udtale sig Silverstone, der "er som et gammelt hus nu. Det er på høje tid, det handler ikke bare om at male det om igen, det har brug for at blive revet ned og bygget op igen. Vi skulle have det bedste GP i verden og det har vi ikke. Vi har det værste!"

CBA  


Hop til top
Ferrari dedikerer sejren til official

Michael Schumachers sejr i det italienske grand prix på Monza, er blevet dedikeret til den brandmand der døde efter at have været ramt af vragdele fra de racere der kørte sammen i den anden chikane.

"Resultatet er sat i skyggen på grund af dødsfaldet," siger Ferraris teamchef Jean Todt. "Han var en person i en gruppe, og uden dem ville der ikke være motorløb. Jeg dedikerer sejren til dem," siger han videre.

På den sportslige side glædede teamchefen sig over at Schumacher er tilbage i kampen om VM. "Michael kørte et stort løb med en perfekt racer, der blev kørte af et perfekt team med perfekt præstation," siger han. Teamchefen hæfter sig også ved Schumachers efterfølgende reaktion. "Han følelser og følsomhed under pressemødet er noget som berører mig," siger teamchefen.

Det var Ferraris syvende sejr i denne sæson, og det markerer et nyt højdepunkt for teamet. "Det var Michaels sjette sejr i denne sæson og den syvende for Ferrari i år - et resultat som vi ikke har opnået siden 1953," siger Todt. Han mener at det faktisk var en yderst vigtig sejr. "Det var meget vigtigt at vinde her på Monza foran vores fans, især med det pres som vi har været under i de sidste uger," forklarer Todt, hvis rolle som teamchef har været kritiseret på det seneste i den til tider rabiate italienske presse.

BB  


Hop til top
Button vs Schumacher

Efter den meget alvorlige ulykke ved starten af det italienske GP, som desværre har krævet et dødsfald, så kunne der være sket endnu mere, da løbet skulle genoptages. Lige før safety-car'en skulle give løbet fri igen, blev man vidne til en afkørsel på langsiden mellem Ascari og Parabolica.

Lige pludselig så man en af Williams bilerne køre ud i græsset og ramme barrieren. Det var Jenson Button, der pludselig kom på afveje, men hvad skete der?

Jenson Button: "Michael besluttede at sænke farten ved udgangen af Ascari, så accelererede han, og bremsede så igen. Jeg troede, at man skulle holde det samme tempo efter safety-car'en hele tiden. Da feltet pakkede sig sammen igen, blev jeg fanget, og der var ingen plads nogen steder."


Denne gang der er det Jenson Button der er utilfreds med Michael Schumacher.

For en gangs skyld blev Michael Schumacher forsvaret for sin handling af Jacques Villeneuve: "Michael gjorde ikke noget unormalt - det er hvad man normalt gør i en sådan situation. Det er op til den enkelte at være opmærksom på situationen, og ikke blive for ivrig."

PDL  


Hop til top
Coulthards eftermiddag

David Coulthards løb var hurtigt ovre og derved også var også hans chance for at vinde VM reduceret til ingenting. Det havde han allerede gjort sig klart, da journalisterne fik fat på ham under løbet. "Det er det værste der kunne ske for mig. Det skete et sving senere end vi havde forventet en ulykke. Der var en harmonika effekt og Heinz startede et sammenstød, der tog os alle sammen af," forklarede Coulthard, der en overgang var McLarens bedste bud på en verdensmester.

Coluthard sagde: "For at være realistisk vil det være meget svært at vinde mesterskabet hvis både Mika og Michael gennemfører løbet. Hvis de ikke gør, vil vi være tilbage ved de samme positioner som da vi begyndte her. Hvis de gør det, må jeg prøve igen næste år." Herfra ønskes der held og lykke til DC i 2001: Skottens VM 2000 er definitivt ovre…

CBA  


Hop til top
Barrichello - Frentzens skyld

Der er vist overhovedet ikke enighed i Formel 1-depoterne. Barrichello mener at det er Frentzen der er den skyldige, og han er meget vred på tyskeren.

De to kørere duellere sammen med Coulthard og Trulli om 3. pladsen på vej til den anden chikane, da det gik galt. Brasilianeren mener at Frentzen skal straffes hårdt. "Han er en stor idiot," raser Barrichello. "Han burde udelukkes i 10 løb fordi han var skyldig i det," siger en sur Barrichello. "Vi vidste at det ville være farligt, og han er erfaren nok til at vide bedre," siger han kritisk.

Frentzen har på det seneste været på kant med flere kørere - blandt andet David Coulthard. Frentzen og Coulthard har i kvalifikationen på Spa og på Monza været i clinch og i går opstod der påny ballade mellem de to kørere.

Eddie Jordan tager sin kører i forsvar. "Det er ikke rigtig at give Heinz-Harald skylden. Sådan som jeg ser det fra alle vinkler, er det et løbsuheld," siger Eddie Jordan - men det er vist at tage lidt for let på tingene.

BB  


Hop til top
Frentzen - Barrichellos skyld

Det er store vasketid i Formel 1-depoterne her til aften. Alle vil gerne sige sig fri for ansvaret for det uhyggelige sammenstød i den anden chikane - et uheld der kostede en marshall livet på grund af flyske vragdele.

En af hovedpersonerne i sammenstødet var Heinz-Harald Frentzen. På TV-billederne fremgår det tydeligt at han var en af 'bagmændene' til uheldet, men giver skylden videre på Barrichello. "Jeg kom godt gennem feltet og forsøgte at overhale Barrichello. Jeg forsøgte at gå forbi på indersiden og han bremsede meget tidligt af en eller anden grund, så jeg kunne ikke køre nogle steder, og så kørte vi sammen," forklarer Frentzen.

Han rev sin holdkammerat samt en anden VM-kandidat med i faldet. "Jeg er meget skuffet på Jarnos og mine vegne da vi kunne have klaret os godt her i dag. Det er meget kedeligt for teamet," siger tyskeren videre.

De indblandede kørere er indkaldt til møde med FIA og der kan meget vel komme et efterspil hvor sammenstødet skal tales igennem. Det er vist ingen hemmelighed at ingen af de indblandede kørere har lyst til at tage noget som helst ansvar for uheldet, specielt når de ved hvad den yderste konsekvens blev.

BB  


Hop til top
Marshall dræbt

Seneste nyt i det tragiske sammenstød i den anden chikane. Brandmanden Paolo Ginslinberti er død af sine kvæstelser på et hospital i Monza.

Han blev behandlet på banen, men lægerne kunen ikke redde hans liv. Italieneren blev blot 30 år. Marshall'en blev ikke som tidligere omtalt ramt af et dæk, men af vragdele i brystet.

Det kaster en stor skygge over det italienske grand prix og alle på formel-1.dk er berørte over den kedelige nyhed og tankerne er med de efterladte.

BB  


Hop til top
Marshall i livsfare

Ved det uhyggelige sammenstød i 'Curva della Roggia' blev en marshall ramt af vragdele og er kommet slemt til skade. Hans tilstand er fortsat alvorlig og han blev først overført til banens hospital, men hans tilstand er så alvorlig at han nu bliver behandlet på et hospital i Monza by.

FIA har fortalt at der er tale om en marshall ved navn Paolo Gislimberti fra byen Trento. Han har fået behandling ved banen af FIAs lægehold og efter at hans tilstand var stabiliseret blev han overført til banens medical center. Italiensk TV beretter at marshall'en blev ramt af et af de hjul der blev slynget op i luften ved sammenstødet som sendte 5 kørere ud af løbet.

Ifølge FIA har han fået skader i hoved og bryst samt andre alvorlige skader. Uheldet sætter igen fokus på sikkerheden i Formel 1, og det kunne have fået langt mere alvorlig konsekvenser hvis dækket var endt på tilskuerpladserne.

BB  


Hop til top
Emotionel Schumacher

Det efterfølgende pressemøde ved søndagens italienske grand prix blev en følelsesmæssig oplevelse. Schumacher var så rørt på grund af sejren at han ikke kunne beskrive den med ord.

Men da han blev spurgt om hvordan han betragtede sin 41. grand prix sejr i forhold til Ayrton Senna brød han total sammen og begyndte at græde – tydeligvis meget mærket over det faktum at han nu står lige med Senna, der døde i maj 1994. Det frigav følelser som han ikke tidligere har vist, og han afviste at kommentere det yderligere, og intervieweren borede lidt for meget i det.

Pressemødet blev præget af den trykkede stemning og Hakkinen bakkede pænt om Schumacher og hans følelser for sin flotte sejr på Monza.

BB  


Hop til top
Suveræn Schumacher-sejr

De mange Ferrari-fans på Monza fik god grund til glæde, da Michael Schumacher uden det store besvær hentede en sikker sejr på hjemmebanen. Dog kunne teamet ikke matche den seneste succes fra 1998 med en dobbeltsejr, men Michael Schumacher fik endelig hul på sejrene efter en længere 'tørke'. Tyskeren sikrede sig sin 41. grand prix-sejr og står dermed lige med Ayrton Senna i antallet af fleste sejre.


Schumacher fører an i starten - og ingen kørte sammen i 'Variante Goodyear'

Michael Schumacher startede fra pole med Barrichello ved sin side. Dog fik brasilianeren en noget svag start, så finnen kom tæt på tyskeren, men uden de store problemer holdt Schumacher føringen. Der havde været mange kritiske røster om at der kunne opstå ballade i det første sving - det skete imidlertid i det følgende sving hvor de to Jordan-kørere igen-igen kørte sammen og rev blandt andet Barrichello og Coulthard med sig. En marshal kom dog alvorligt til skade og hans tilstand er fortsat kritisk. Hvad der skete i sammenstødet vil blive undersøgt her efter løbet.

Løbet blev ikke den store oplevelse når man ser på kampen om sejren, men vi så godt race længere tilbage hvor Ricardo Zonta leverede en fornem præstation da udførte flere smukke overhalinger. Han blev belønnet med en 6. plads og det var hans første 'rigtigt' vundne point. Zonta steg i kurs efter dagens kørsel!

Mika Hakkinen blev nummer 2, men finnen havde intet at byde på, og det var tydeligt at McLaren blev slået, og så kunne Ferrari ellers feste over sejren. Ralf Schumacher sluttede for tredje år i træk på podiet og understregede igen at BMW-Williams er teamet der ligger lige efter de to topteams. Samtidig giver det også god moral til teamet, da det ikke har været en nem weekend for teamet.

Jos Verstappen fik Arrows bedste resultat i denne sæson med en 4. plads mens Alexander Wurz endelig fik point - 2 point for femtepladsen.

VM er fortsat helt åbent og der er nu blot 2 point der skiller Schumacher og Hakkinen. De to point er i Hakkinens favør. Dog må det siges at Coulthard og Barrichello nu er helt ude i kampen om VM.

Resultat - Italiens Grand Prix
Resultat - Kører VM
Resultat - Konstruktør VM

BB  


Hop til top
Uhyggeligt uheld i starten

Det blev ikke den første chikane der blev den farlige chikane, men i stedet den anden - 'Curva della Roggia'. På vej mod chikanen lå Coulthard og Barrichello tæt på hinanden, men et sammenstød mellem de to Jordan-racere gav et uhyggeligt crash.

De ene Jordan blev ramt og det satte gang i en dominoeffekt, der først rev Barrichello og Coulthard med sig - vel at mærke i meget stor fart mens de var på vej til at bremse ned. Værst så det ud for Pedro de la Rosa, der blev slynget op i luften og hans Arrows blev totalskadet.

Heldigvis slap alle de indblandede kørere for alvorlige skader, men en official ved banen blev efter alt at dømme ramt. Hans tilstand er endnu ukendt, men professor Sid Watkins arbejdede længe på det, og til sidst måtte der en ambulance på banen.

Løbet blev derefter forsat bag pace-car mens der blev ryddet op. Uheldet kostede Coulthard, Trulli, Frentzen, Barrichello og de la Rosa videre deltagelse. Herbert udgik på grund af følgeskaderne, mens flere andre kørere måtte en tur i pit.

BB  


Hop til top
Glæde i Ferrari-lejren

Den fortættede spænding i F1 tager til, og der er ingen tvivl om, at der i de forskellige teams i toppen, bliver arbejdet på højtryk, for at være på højde med situationen.

Hos Ferrari har der i et stykke tid været arbejdet med en ny motor. Og hvor vidt den kommer til indsats i et GP, er ikke offentliggjort endnu. Men til kvalifikationen kan den udmærket bruges, og gårsdagens kvalifikation indikerede, at der er kommet mere kraft i bilerne, men er det også det søndag? Ja, det må vi afvente og se.

I hvert fald er begge kørere enige om, at man under testen i sidste uge, fik nogle ting afprøvet, og at man under fredagens frie træningssessioner, fik rettet en masse småting til, så man i sidste ende fik det optimale ud af det, og det skete også under kvalifikationen, så vi har en ren rød forreste startrække. Men det har ikke været helt uden problemer.

Rubens Barrichello vinker til publikum efter kvalifikationen.

Rubens Barrichello: "Jeg var egentlig lidt overrasket over, at være hurtigst i fredags, selvom vi havde regnet med at være med helt fremme. Under testen i sidste uge, havde jeg nogle problemer med bilen, og det gik ikke ret godt, indtil vi fandt ud af problemet. Pludselig med næsten det samme set-up, men på et andet chassis, fungerede det pludseligt. Bilen føles rigtig god nu, men jeg er meget overrasket over den forskel på to biler, det er ikke noget vi normalt ser. Mange Ferrari fans har åbenbart været overrasket over det tempo, vi har kunnet holde. For mig er det næsten som at køre på Interlagos, selvom de fleste fans kikker mest efter Michael, fordi han har været Ferrari kører længere tid end jeg har. Det var sjovt at se, at for hver omgang jeg kørte, så blev de mere og mere opmærksomme, og viftede med deres flag til mig. Som den første chikane er nu, er den meget langsom, og der kan man nå at se fansene - hvis du selv vil"

Nogle mennesker har bemærket, at der åbenbart er kommet en farveforskel på noget af Ferraris udstyr. Skiltene og afdækningen af pittet, kørernes tøj og bilerne, er øjensynligt blevet lidt mørkere i farven. Men ikke alt er ændret. Mekanikernes tøj og lastbilerne er lysere i farven som vi kender det. Det skulle være sket for at markere Ferrari farven tydeligere. En talsmand fra teamet benægter, at der skulle være ændret noget, og giver som årsag, at det er pga. forskellige materialer. Men forelagt forskellene på forskellige dele af udstyret, blev man blot præsenteret for en meget uskyldigt udseende talsmand.

Der har været en del debat om de ændringer, der er foretaget på banen, specielt ved den første chikane. Mange af kørerne mener, at det øger risikoen for ulykker, men Michael Schumacher er af en anden opfattelse. "Personligt anser jeg, at der er mere sikkert nu. Man kan altid diskutere det i forhold til starten, men de fleste baner har nogle meget tætte sving efter starten. Det er et spørgsmål om, at være mere forsigtig og disciplineret. Man skal bruge den plads der nu engang er til rådighed, ikke mere. Jeg er tilfreds med den ændring der er foretaget. Ved den anden chikane, kan det måske ønskes, at der bliver et større afkørselsområde, det er stadigt et kritisk punkt."

Og apropos starten, så håber MS selvfølgelig ikke, at der sker det samme som i Ungarn. Der skød Mika Hakkinen frem foran ham i starten. Ved testen i sidste uge øvede MS endnu engang starten, og måske med de forbedringer der er foretaget på bilen, kan det måske lykkes for ham at lave starten perfekt denne gang.

Så er der selve løbet. Med begge biler på forreste startrække er der håb om, at det kan blive til en placering øverst på podiet. Specielt de mange fans på lægterne er opsatte. Men Jean Todt maner til besindighed: "Det var absolut en perfekt kvalifikation. Og så foran vores hjemmebanefans. Men vi må ikke glemme, at det er resultatet af eftermiddagens løb, d

PDL  


Hop til top
Trulli ønsker ligestilling

Efter lørdagens kvalifikation står det klart at italieneren Jarno Trulli starter som nummer 6 på sin hjemmebane i Monza. Samtidig starter hans teamkammerat og Jordans førstekører Heinz-Harald Frentzen som nummer 8. Forskellen er endnu en magtfaktor i diskussionen om hvem der skal være førstekører for teamet.

Trulli har for ganske nylig udtalt, at han ønsker de samme betingelser som Frentzen: "Jeg vil gøre det godt her i Italien, fordi det er min hjemmebane. Jeg har aldrig set mig selv som Heinz-Haralds andenkører, fordi det ikke ligger i min mentalitet."


Jarno Trulli i en af fredagens tidskørsler.

Trulli fortsætter med at bløde lidt op og rose sit team: "Sæsonens første fire løb var ikke ret gode, men siden hen har vi forbedret os som team. Dét, at være hos Joran er en positiv oplevelse for mig, og jeg ser endnu mere frem til næste år."

Julia Jensen

CBA  


Hop til top
Ressler om Jaguars fremtid

Ansættelsen af Luciano Burti i stedet for Dario Franchitti er blevet udlagt som et tegn på det magtskifte, der er sket i Jaguar-teamet og Neil Ressler har bebudet yderligere ændringer i vintermånederne: "Jeg ved at de ting vi gør nu er nødvendige for at få tingene på rette spor når vi bevæger os gennem december, januar og februar til det første løb næste år."

Jaguar ligger for tiden nr. 9 med tre point i konstruktørernes mesterskab foran Minardi og Prost. De point stammer fra Eddie Irvines fjerdeplads i Monaco. Neil Ressler indrømmer at teamet ikke har levet op til de forventninger man havde fra sæsonens start. Han siger: "Jeg ville ikke lave forudsigelser for næste år. Det er et risikabelt foretagende. Men vores resultater er tydeligvis ikke så gode, som de folk vi har ansat, så det er en udfordring til vores ledergruppe at forbedre det. Og det har jeg fuld tiltro til at vi vil."

Jaguar er gået i gang med bygge ved Silverstone. Til faciliteterne vil der blandt andet høre en vindtunnel. Teamets tekniske afdeling vil blive forstærket, lover Ressler, der dog ikke ønsker at uddybe dette emne.

CBA  


 

Hop til top9.9.2000

Alesi vil køre 200 løb

Jean Alesi vil meget gerne blive i Formel 1, og den 36-årige franskmand indikerer at Alain Prost er villig til at beholde ham i yderligere en sæson, så han kan runde 200 grand prix'er.

"Dette er mit 180. grand prix, men jeg er stadig klar til at kæmpe. Jeg vil køre hos Prost næste år, og jeg kan ikke vente på mit 200. løb," siger Alesi, og indikerer dermed at hans planer for 2001 er lagt fast. Direkte adspurgt om han er Prost-kører i 2001 er svaret. "Jeg kører – det har Alain bekræftet overfor mig," siger Alesi. Det ventes dog at han må gå noget ned i løn, eftersom teamet er ude i større økonomiske vanskeligheder.

Det har dog været noget sløjt med resultater, og at dømme ud fra dagens kvalifikation bliver det næppe på Monza at vendepunktet kommer. "Raceren var god på Spa, men det var uheldigt at vi ikke fik nogle point," forklarer franskmanden der i store dele af løbet lå til at score en fornem pointplacering.

BB  


Hop til top
Button - Velkommen Luciano

Jenson Button ser frem til at skulle mødes på grand prix-banerne med Luciano Burti. De to kørere duellerede sidste år om det engelske Formel 3-mesterskab. Samtidig markerer det begyndelsen til enden for Formel 3000 som klassen der fostrer kommende Formel 1-kørere.

"Det bliver godt for os begge at køre race mod hinanden. Sidste var det Formel 3-titlen som vi begge ønskede, og selvom ingen af os vandt, så var det godt race," siger Button der med det samme har etableret sig som Formel 1-kører.

Button mener også at det i fremtiden bliver fra Formel 3 at talenterne kommer. "Det er min holdning at Formel 3 er mere teknisk end Formel 3000 på grund af restriktionerne om hvad der kan ændres på en F3000-racer. Race i Formel 3 er også meget tættere, så jeg mener at det er den bedste vej at gå," forklarer Button.

Meget kan tyde på at Formel 3000-serien ikke er stedet hvis kørerne ønsker at markere sig. Klassen haft mange store kørere, men det er de færreste der er slået igennem i Formel 1. Således er der ikke meget der tyder på at en eneste fra Formel 3000 kommer i nærheden af et Formel 1-sæde. De to titelduellanter, Junqueira og Minassian drager sandsynligvis til Amerika. I stedet har flere af teams'ene tilknyttet flere Formel 3-kørere, hvilket blot understeger at det er den klasse som i den kommende tid bliver rugeklassen for fremtidige Formel 1-kørere.

BB  


Hop til top
Bøde til Ralf

Ralf Schumacher har sat en ny rekord, men en han nok helst ville have været foruden. I morges kørte han i den 3. frie træning med 84,2 km i timen ned igennem Monza-pitten. Den slags bliver der slået hårdt ned på og da han begik en lignende forbrydelse i Brasilien og i Canada bliver bøden på $6250 eller lidt under 54000 danske kr. Selvom Ralf Schumacher får en nydelig løn hos Williams har han sikkert ikke lyst til at vide, hvad det kan ende med næste gang - ved mindre det altså udmønter sig i samfundstjeneste. Helt så godt betalt er Marc Gene ikke, men han må også gribe til tegnedrengen efter dagens tidskørsler. $3750 står der på hans regning.

Den tidligere rekord-indehaver var Luciano Burti, der måtte punge ud med $2500, efter sit ene løb i Østrig. Lidt længere nede af listen finder vi David Coulthard og Nick Heidfeld med hver sin $2000-bøde. Men med morgendagens løb og de sidste tre runder af VM tilbage, kan de nå det endnu. Vi venter spændt.

CBA  


Hop til top
Irvine advarer

Efter at Eddie Irvine skiftede fra Ferrari til Jaguar har der været lang mellem de venlige ord om Michael Schumacher. Faktisk har ireren grebet enhver chance for at kritisere den tidligere holdkammerat. Irvine var en af de første til at bidrage til en diskussion tidligere på året, da han påpegede Schumachers tilbøjelighed til at siksakke over banen i starten. Denne gang er det den måde Schumacher blokerede for Hakkinen i det belgiske GP, som har fået Irvine til at tale ud.

“Den måde han prøvede skubbe Hakkinen er totalt uforsvarlig. Der intet galt i at holde linien, men Schumacher venter med at gøre noget før sidste øjeblik, når fyren forsøger at gå forbi, og så fejer han hen for at blokere forsøget," udtaler Irvine til den engelske tabloidavis The Sun. "Det er uacceptabelt og meget farligt, men jeg frygter at vi er nødt til vidne et kæmpe sammmenstød før der sættes en stopper for denne opførsel."

FIA's Charlie Whiting undersøgte senere episoden på video, men han bedømte sagen til at være ok. “Problemet er at ingen taler ud om det," mener Irvine. "Selv Hakkinen, som sagde at han ville give sit syn på sagen efter at have studeret videoen, klappede i som en musling og nægtede at udtale sig om sagen på torsdagens pressekonference."

Hvad end man mener om sagen, skal det dog siges at Eddie Irvines egen kørsel heller ikke altid har være stueren og det har han ofte selv måttet høre for. Selvom Irvine sikkert har glædet sig over de usædvanligt store panorama-vinduer, har han altså endnu ikke opdaget at han bor i et glashus…

CBA  


Hop til top
Mekanisk fejl bag DC´s uheld

Fredag under den anden frie træning, røg David Coulthard af banen og endte i sandgraven. Det skete ved Lesmo kurven. Hos McLaren har man nu undersøgt hvad der skete, og er kommet med følgende udtalelse:

"Ved en gennemgang og undersøgelse af David Coulthard's bil, har vi nu fundet årsagen til ulykken der skete i Lesmo kurven, og som sendte bilen af banen. Uheldet var forårsaget af et defekt baghjulsophæng i venstre side på bilen. Ved en grundig analyse af ophænget, er årsagen fundet, og det skyldes en fabrikationsfejl."

PDL  


Hop til top
Ny F1-krig

'Mad Max' er i aktion igen. I et brev der er sluppet uden for de kredse, de var beregnet til, langer Max Mosley ud efter Frank Williams og Ron Dennis. Teamcheferne er nemlig utilfredse med den måde appellerne i F1 behandles på og derfor er de gået til den europæiske kommission, for at få oprettet en uafhængig appelret. De to britiske team har en anelse om at FIA forfordeler Ferrari-teamet, fordi et VM til den legendariske bilfabrikant ville betyde øget interesse for Formel 1. En lang række kendelser i de sidste par år støtter dette, men Mosley afviste dette i sidste uge: "Beskyldningerne om Ferrari- forudindtagethed irriterer mig en smule. Faktisk, tror jeg snarere at man forsøger at forsikre Ferrari om at de ikke bliver diskrimineret, når de kan se at FIA-præsidenten, ejeren af de kommercielle rettigheder og de fleste officials og dem der går bilerne efter er britiske." Mosleys udtalelser tyder faktisk på positiv forskelsbehandling, men det var næppe det budskab FIA's præsident forsøgte at formidle.


Max Mosley er i modvind i F1-kredse.

Det er altså baggrunden for Dennis og Williams' henvendelse, som har ophidset Mosley så voldsomt. Han føler forståelig nok at man er gået bag hans ryg og det er han meget skuffet over. Sagen forstyrrer FIA's forhandlinger med EU, mener han. "Det ser ud til at det er svært at nå frem til nogen anden konklusion," skrev han om forbindelsen mellem teamcheferne og EU-kommisonen. "Jeg kan godt forstå at man går til den europæiske kommission hvis alt andet går galt. Hvad jeg finder sværere at forstå er at I gør det når intet andet er forsøgt. Der er en hel proces, som en hver fornuftig person ville gennemgå, før man kiggede efter hjælp udefra."

'Enhver fornuftig person' er altså ikke Ron Dennis, der har en fortid som mekaniker og er blevet nævnt som en mulig efterfølger til Bernie Ecclestone. Han får også et par hårde ord med på vejen: "Han virker som om han har mission, der går ud på personligt at styre Formel 1. Det virker ikke som om han forstår at FIA's Formel 1 verdensmesterskab tilhører de hundrede-nogleogtyve medlemslande i FIA, som grundlagde det i 1950 og som har arrangeret det lige siden." Hvis Dennis vil lede en motorsportserie, kan han starte sin egen, skrev Mosley, hvis egen position er blevet noget usikker på det sidste. Ved mødet i Heathrow Lufthavn lagde Ron Dennis, Frank Williams og chefen fra et andet stort britisk team Eddie Jordan ikke skjul på at Mosleys afgang vil være en glædelig begivenhed, hvad der fik Mosley til prompte at bekendtgøre at han agter at stille op til genvalg, når præsidentperioden udløber i oktober 2001. Der er altså lagt op til endnu en intern krig i Formel 1. Et nyt møde i denne weekend på Monza er planlagt for at afværge dette.

CBA  


Hop til top
Schumacher glad for at være tilbage

Der var grund til glæde i Ferrari-lejren. Michael Schumacher lagde grundstenen til succes på hjemmebanen Monza, da han i dag sikrede sig pole position.

Stedet om omgivelserne kunne ikke være bedre, og succes'en blev blot større af at Rubens Barrichello kvalificerede sig tæt på tyskeren. "Det viser at vi har en stærk racer, og det er også bedre for VM. Hvis vi holder dette så står vi meget bedre," siger tyskeren. Timingen af en ren Ferrari-front kan ikke blive meget bedre, eftersom Ferrari skal hente ind i VM. "Jeg er også glad for at være tilbage," siger han, med henvisning til de mange nederlag der har været i de forgående løb.


Psykologisk sejr - det var meget vigtigt for Schumacher at vise at Ferrari også kan være med i kampen om VM

Dog brugte tyskeren ikke sine 12 omgange optimalt. Allerede i det første forsøg måtte han ændre lidt af taktikken. "Jeg ødelagde den første omgang i det første forsøg, da jeg kørte igennem den første chikane, men jeg valgte at forsøge igen," siger han. Dermed blev der ændret lidt i planerne, eftersom langt de fleste gik efter at køre én hurtig omgang. "Det var lidt usædvanligt, så vi fik selvfølgelig ikke det hele ud af kvalifikationen," siger han. Schumacher blev i garagen i de sidste minutter, da han blot havde 2 omgange tilbage.

Der har været talt meget om den nye chikane, og om faren for at der kan ske et større uheld når de 22 racere bliver sluppet løs. Men Schumacher mener at det blot handler om disciplin. Han sammenligner det første sving med det første sving i Monaco, 'St. Devoté'. "Det gælder blot om at alle passer på og viser disciplin. Alle kender til problemet, og hvis det endelig er, så er der plads til at tage andre veje rundt i svinget. Der er en meget gode mulighed for at alle kan komme igennem det første sving uden at køre galt," siger Schumacher.

Sidste gang Michael Schumacher var på pole på Monza var i 1998 – og der fulgte han op på den gode startplacering ved at tage sejren. Ferrari står meget stærkt til sejren efter dagens præstation!

BB  


Hop til top
Rubens glæder sig på teamets vegne

Rubens Barrichello var tæt på at levere en stor sensation. Blot få hundrededele skilte ham fra pole position. Det ville have været en stor succes at komme ud af sæsonen med - at slå Michael Schumacher foran de forventningsfulde tifosis. Men selvom han 'blot' blev nummer 2, så glæder han sig.

Han vil ikke kommentere sine muligheder for at køre med om sejren. "Vi skal først og fremmest være glade for det vi har gjort. Det er meget godt at være i front," siger Barrichello. Han peger får rollen som støtte for Michael Schumacher i kampen for VM. "Michael kæmper meget for VM, så det er et rigtig godt resultat," siger brasilianeren der også peger på at det er godt for de mange tifosis at de to Ferrari'er holder forrest når starten går i moren. "Jeg er bare glad for at være i forreste række," siger en rolig Barrichello.

BB  


Hop til top
Hakkinen - Der var ikke mere

Mika Hakkinen erkendte at han nok ikke kunne finde mere i McLaren-Mercedes'en under dagens kvalifikation. Men han afviser at det ikke kan blive bedre til i morgen, hvor det for alvor tæller.

"Jeg fik det maksimale ud af raceren i kvalifikationen," forklarede en noget spag Hakkinen efter kvalifikationen. De sidste to tiendedele manglede i dag, og det betød at teamet har nogle områder hvor der skal laves forbedringer. "Der er nogle områder hvor vi selvfølgelig kan gøre det bedre."

Derfor står den helt sikkert på hårdt arbejde i McLaren-garagen her i aften og i nat. Finnen forventer at der bliver kigget grundigt på raceren. "Jeg har tiltro til at vi kan finde nogle løsninger til i morgen, og det bliver interessant at se hvad der sker," siger Hakkinen der starter som nummer 3.

BB  


Hop til top
Problematisk dæk

Det har vist sig at dækvalget til det italienske grand prix er ret svært. Blandt andet har Heinz-Harald Frentzen klaget over dækkene. Tyskeren havde flere problemer i gårsdagens træning og det blev officielt bortforklaret med at han kørte med fyldte tanke.

Men det er ikke hele sandheden. "Dækvalget var mere problemet," siger tyskeren direkte. Tingene var nemlig ikke som de burde være, sådan som han ser det. "Bridgestone har taget medium og hårde compounds med til Monza. Vi brugte medium under sidste uges test. I dag (fredag) kom det til en overraskelse at medium-dækket dårlig nok kan bruges og får 'blisters' efter få omgange," siger tyskeren.


Frentzen var ikke vild med medium-dækkene

Han mener at forskellen på de to dæk svarer til 1 sekund, og derfor overvejer han at benytte sig af det hårdt dæk. Spørgsmålet er så om de andre kørere også bruger det hårde dæk. Hvis ikke, kan vi søndag måske komme til at se nogle kørere få problemer med dækkene på den varme Monza-bane.

BB  


Hop til top
Ralf fastholder udtalelse

For et par dage siden kom Ralf Schumacher med nogle kritiske bemærkninger om Williams' valg af kørere til den kommende 2001-sæson, hvor han direkte har sagt at Williams har begået en stor fejl ved at sende Button væk.

Nu er det ikke sådan at han Ralf forsøger at dementer – han mener stadig at det er en fejl. "Det var meningen i det jeg sagde, selvom bladet som skrev det har gjort det noget anderledes," forklarer Ralf. Han er især ked af at miste en god holdkammerat – ja, den bedste han har haft i sin Formel 1-tid. "Jeg sagde at det var en skam at lade Jenson forlade os, fordi vi har fået et godt team i år. Vi har begge scoret mange point i år, hvilket har været godt for teamet, og vi har haft det godt sammen," siger Ralf, der ellers ikke er videre kendt for at være en holdspiller.

Han kan dog ikke gøre så meget ved teamets valg. "Frank har åbenbart en anden ide, som vi dog alle bliver nødt til at respektere," siger han. Det eneste som han trækker lidt i land med, er kommentarerne om Montoya – han har ikke talt med ham og har ikke set ham køre endnu. Måske er der også en anden grund til Ralfs udtalelser. "Det vil ikke være rigtigt at sige noget om Montoya, da jeg ikke har talt med ham endnu. Jeg håber at han ikke er for hurtig – lad os nu vente og se," slutter Ralf Schumacher.

6. september 2000 - Ralf: Button burde blive!

BB  


Hop til top
"Oprejsning" for Williams

Efter at have været placeret som manden i midten (Jenson Button) samt ham der lukker ledet (Ralf Schumacher) i gårsdagens frie træninger, så var de to Williams kørere i begge dagens frie træninger med helt fremme i feltet.

Deres resultater i de frie træninger ser således ud:
Kørsel Kører Tid Afstand Plac.
1. fri Jenson Button 1:27,170 + 2,133 sek. 12
Ralf Schumacher 1:28,347 + 3,290 sek. 21
2. fri Jenson Button 1:26,452 + 1,395 sek. 11
Ralf Schumacher 1:27,852 + 2,795 sek. 21
3. fri Jenson Button 1:24,581 + 0,319 sek. 2
Ralf Schumacher 1:24,864 + 0,602 sek. 5
4. fri Ralf Schumacher 1:24,352
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk