Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.9.2000
 Indy-vindere roser løbet
 Montoya er ingen ny Zanardi
 Minardi solgt
 Coulthard afviser kritik
 Dennis - Det er kun to sejre
 Ferrari forbereder sig til slutspurten
 
25.9.2000
 Den kedelige 4. plads
 Frentzen uheld endelig vendt
 Williams om Montoya
 Panik i Minardi-pitten
 Prost med både Ferrari motor og gearkasse
 Mere ballade mellem topkørere
 

Hop til top26.9.2000

Indy-vindere roser løbet

15 ud af de 20 nulevende vindere af Indianapolis 500 besøgte banen under Formel 1's historiske comeback i søndags. Og der er ingen tvivl om at de gamle mestre fuldt ud bifalder den længe ventede tilbagevendelse. Udover Jacques Villeneuve, som vandt Indy 500 i 1995 og Juan Pablo Montoya var følgende vindere tilstede: A.J. Foyt, Johnny Rutherford, Rodger Ward, Emerson Fittipaldi, Al Unser Jr., Arie Luyendyk, Danny Sullivan, Parnelli Jones, Jim Rathmann, Buddy Lazier, Bobby Rahal, Mario Andretti and Eddie Cheever Jr.

Danny Sullivan som kørte formel 1 i 1983, men tilbragte det meste af sin karriere som Indy-kører udtalte om Indianapolis' nye status af Formel 1-bane: "Tony George har gjort et fantastisk job med at integrere det (ind i løbsprogrammet, red.) uden at det mister sin helhed i det øjeblikkelige Indianapolis 500 løb. Jeg synes at det viser, at det er her det (Formel 1, red.) skal finde sted."

Selv Michael Schumacher kom med en bemærkning om det specielle i at vinde det første Formel 1 løb i USA i næsten ti år: "Det at står her på podiet, være den første Formel 1 vinder i 10 år i USA, og den første på Indy er ret imponerende. Det betyder meget for mig. Jeg klarede de sidste runder ved at tænke på det."

Det kan vist roligt konkluderes at Indianapolis har været en succes. Men mon ikke det kan ses på billetpriserne til næste år...

Julia Jensen

CBA  


Hop til top
Montoya er ingen ny Zanardi

Williams har allerede brændt fingrene en gang, da Alessandro Zanardi blev hentet hjem til Formel 1, men det forhindrede dem ikke i at skifte stjerneskuddet Jenson Button ud med Juan Pablo Montoya. Den sammenligning håber Sir Frank Williams dog at slippe for i fremtiden. Situationen med Zanardi og situationen med Montoya er vidt forskellige, mener han.

Zanardi (th.) og Montoya (tv.) kan slet ikke sammen-lignes, siger Frank Williams, der er træt af at blive mindet om italienerens Formel 1-fiasko.

"Uden at diskutere Alex' problemer, så var han meget, meget god, da han var i ChampCar. Det fungerede bare ikke for ham i F1. Juan er langt yngre, en anden person, der viser et enestående talent," forklarer Williams og forsætter: "Vi får se. Jeg tror ikke at vi er på vej ind i næste sæson med tankegangen: 'Wow, Juan kommer til at banke dem alle sammen. Det er umuligt at gøre det. Sagens kerne er at han ved hvad han er oppe imod. Den mand, som han erstatter, bliver meget svær at leve op til. Det er klart at en team-ejer håber på at den kører han underskriver kontrakt med er bedre end den nuværende besidder, men det betyder på ingen måde sikkert at han er det. Vi bliver bare nødt at vente og se."

CBA  


Hop til top
Minardi solgt

Det lille Minardi-team er nu på argentinske hænder. Gabriele Rumi har solgt sine 70% af Minardi til kabel- og satellit-giganten Pan American Sport Network, forkortet til PSN. PSN har rettighederne til F1-transmissionerne til det meste af Sydamerika og ejer også en andel i spanske Telefonica, der har sponsoreret teamet igennem de sidste år.

Prisen for Minardi-aktierne skulle være omkring $50 millioner. 15,5% af teamet er stadig ejet af en gruppe italienske investorer, de restende 14,5% tilhører Giancarlo Minardi.

Minardi har fået ny en ejer, og Gaston Mazzacanes karriere er sikret foreløbigt.

I 17 år har Rumi, bl.a. via sit firma Fondmetal, været involveret i F1, og han har været en del af ledelsen i Minardi siden 1996, men med salget er hans tid i F1 definitivt slut. Alt andet ville gøre for ondt, siger den 61-årige Rumi. "USA's GP var mit sidste løb, fra i morgen af vil jeg intet have at gøre med Formel 1. Jeg håber oven i købet at jeg aldrig kommer til at se det på tv igen, for ville være alt for smertefuldt for mig."

Men hvis Gabriele Rumis farvel til F1 er tårevædet, er det da i det mindste ikke på grund af lommesmerter. Rumi siger at han længe har vidst, at man før eller siden måtte følge tendensen og lade teamet gå over til et firma i mastodontklassen: "Det er et virkelig sørgeligt øjeblik, men det handler om at give teamet en fremtid og der er behov for en stærk partner. Jeg har gjort alt for Minardi, men Formel 1 har i dag brug for massive investeringer, som kun store industrielle grupper kan komme med. Jeg har tabt ikke penge på min investering, jeg har tjent alt ind, som jeg har puttet ind i Minardi, og jeg har lært meget over årene, men fra nu af vil jeg ikke have mere at gøre med Formel 1."

CBA  


Hop til top
Coulthard afviser kritik

Efter det amerikanske grand prix kritiserede Michael Schumacher i hårde vendinger den måde som Coulthard kørte på. De to kørere bankede hjulene sammen - men Schumacher var ikke helt så arrig over det, da han jo i sidste ende sejrede.

Men skotten synes ikke er en fair kritik. "Det er virkelig unfair. Jeg giver Michael ros for hans overhaling og respekterer at han er en god kører, og jeg kan ikke forstå hvorfor han går efter mig fordi vi ramte hinanden," siger Coulthard forundret. "Det er irriterende af ham at sige sådan noget om mig, men nu får vi at se efter sæsonen hvem der bliver mester," siger han truende.

Han kunne - hvis han havde været vild - have kørt tyskeren af banen. "Michael beskylder mig for at presse ham bredt, men da han var på ydersiden i sit overhalingsforsøg, kunne jeg have kørt ham af banen. Det gjorde jeg ikke, fordi det ikke var sportsligt," siger han videre.

Han trækker nu tilbage for at hjælpe Hakkinen til titlen. "Det er slet ikke forbi endnu, og jeg håber at få indflydelse på at hjælpe Mika til titlen. Jeg arbejder for teamet og jeg grødet jeg bliver bedt om, men jeg vil ikke gøre noget der uden for reglementet," siger skotten og satser derfor på at være en fair kører i de to sidste løb.

BB  


Hop til top
Dennis - Det er kun to sejre

McLaren nægter at give op - der skal blot to sejre til: så kan Mika Hakkinen genvinde VM. Det kræver dog at Michael Schumacher mindst én gang i de to resterende løb slutter på 3. pladsen eller det der er dårligere.

Det er ikke en umulig opgave - siger Dennis. "Man kan ikke vinde eller tabe et mesterskab i et løb. Det er stadig kun et løb," siger McLaren-bossen. "Der er 20 point tilbage og vi er otte point efter. Alt hvad Mika skal, er blot at vinde de to næste løb," fortsætter han - og forsøger at bevare optimismen efter finnens exit i USA. Han mener ikke det bliver svært - de næste to baner vil passe raceren godt. Schumacher har som modspil erklæret at han vil tage sejren i Japan og sikre sig VM med det samme...

BB  


Hop til top
Ferrari forbereder sig til slutspurten

Efter den overbevisende sejr i søndags i Indianapolis, ligger Michael Schumacher rimelig godt til at vinde VM i år. 2 andenpladser i de resterende 2 løb er faktisk nok, men det får hverken Ferrari eller Michael Schumacher til at slappe af.

Michael Schumacher:
"Selvom jeg kun behøver at blive nr. 2 i de sidste 2 løb, er det ikke det vi går efter. Vi kan ikke tillade os, at tænke på titlen eller begynde at slappe af, før den er vundet. Vi skal arbejde lige så hårdt til de næste 2 løb, som til alle de andre i sæsonen."

Ross Brawn er for første gang ude med en udtalelse om sine direkte forhåbninger, og det er ikke svært at regne ud, hvordan han mener det går.

Ross Brawn:
"Dem som er stærkest på Suzuka, vil højest sandsynligvis vinde VM. McLaren var rigtig gode der sidste år, men gør vi det rigtige, er jeg sikker på, at vi kan slå dem der. Vi vandt over dem på Monza i en ren kamp, og det var på en bane, hvor de har været næsten uovervindelige tidligere. Men vi skal stadig arbejde hårdt og bevare vores koncentration. Der bliver ikke tid til at slappe af, der er stadig meget arbejde at gøre."

Det må siges. Michael Schumacher var lige ved at smide det hele væk i Indianapolis, da et koncentrationssvigt gjorde, at han pludseligt "tabte" bilen, men han fik reddet situationen, og kunne køre i mål som vinder. "Det så vel ud som om jeg sov, jeg var ikke koncentreret. Jeg nærmest cruisede rundt på det tidspunkt. Det var et ordentlig hul ned til Rubens, og teamet bad mig om, at tage den med ro, hvilket jeg også gjorde. Lige pludselig ramte jeg græsset og spandt rundt. Teamet bad mig om at koncentrere mig noget mere, det gjorde også, og svarede dem: "Jeg er vågen nu"."

Hvis han var ved at falde i søvn, kunne det måske have været undgået. Han har udtalt følgende, som mange sikkert vil mene, er grunden til hans koncentrationssvigt - skal dog nok tages med et vist forbehold. "Jeg har hørt om en metode, hvormed man faktisk kan forlænge den periode hvor man er i dyb søvn. Ens krop skulle derigennem kunne restituere sig bedre, og hvis teorien passer, skal det kunne give en et længere liv. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve metoden." Hvis det er noget der virker, må Ferrari sørge for at han ikke falder i søvn ved rattet.

Sejren i søndags markerede en ny rekord for Ferrari teamet. Det var teamets 8 sejr i denne sæson, og man har scoret 143 points. Det er ny rekord for teamet, og da sæsonen ikke er slut endnu, kan det meget vel blive til en rekordforbedring eller to, når sæsonen er slut.

Ross Brawn er ikke den eneste, der er begyndt at være optimistisk i sine udtalelser. Også Jean Todt er begyndt at se lys for enden af tunnelen.

Jean Todt:
"En dag som denne, får en til at tænke på verdensmesterskabet, men vi ved også, at selvom der kun er to løb tilbage, så er intet afgjort endnu. Der skal stadig arbejdes hårdt."

Men hvad med Rubens Barrichello? Ham har vi slet ikke hørt om, han kom jo ind på en flot 2 plads, efter længe at have kørt rundt nede i feltet. Men han får faktisk mange roser med på vejen af Jean Todt. Han har tidligere i løbet af sæsonen udtrykt, hvor begejstret han er for at have Rubens som andenkører for Michael Schumacher. Og den begejstring er ikke blevet mindre efter søndagens GP, hvor Rubens resultat var med til at øge afstanden til McLaren i konstruktørernes mesterskab.

Jean Todt:
"Holdkammeraterne til Michael og Mika må nu køre fair. F1 er ikke noget man kan manipulere med. Der er officials som overvåger løbet, de er der for at tage nogle beslutninger i tilfælde af fejl og tvivl, og vi skal selvfølgelig rette os efter dem. Rubens har været enestående. Det var en af grundende til at vi skrev kontrakt med ham, fordi vi vidste at han ville være sådan. Vi er meget glade for at have ham hos os. Han er en god fyr, og en strålende kører. Det er vanskeligt at være medkører for Michael. Han er den stærkeste medkører som Michael nogensinde har haft."

PDL  


 

Hop til top25.9.2000

Den kedelige 4. plads

Næsten i hel OL-stil, så er 4. pladser ikke helt så meget værd. Godt nok giver det 3 gode point, men det giver et særligt boost at få en plads på podiet.

Derfor var Villeneuve ikke rigtig tilfreds med sin 4. plads - han var under 3/10 fra BARs første podieplads. "Det er et godt resultat, men jeg er irriteret over ikke at have fået tredjepladsen. Vi kørte med mere downforce i dag," forklarer canadieren, og derfor var han ikke i stand til at følge tyskeren rundt på langsiden. Han forsøgte dog en enkelt gang - og tror selv at det kunne have været lykkedes.

!Jeg var ikke rigtig tæt nok på, men jeg besluttede at det var værd at tage en chance og bremse sent og forhåbentlig blive på banen. Problemet var at jeg kom på indersiden og jeg mistede banen lige hvor svinget var. Da jeg bremsede, vidste jeg at jeg bremsede alt for sent - jeg skulle have bremset få meter tidligere og så ville jeg stadig have overhalet ham," vurderer Villeneuve - men mon dog.

BB  


Hop til top
Frentzen uheld endelig vendt

Det lykkedes langt om længe for Heinz-Harald Frentzen at sikre sig en plads på podiet. Tyskeren der sidste år sejrede to gange og en kort overgang var med i VM-kampen, sikrede sig den sidste plads på podiet – og det resultat har han jagtet længe.

I slutfasen viste det sig at hans opsætning nok var den mest fordelagtige. "Jeg havde sat min racer op til topfart, men det betød at jeg kæmpede på inderkredsen. Jeg blevet presset meget hårdt af Jacques Villeneuve, og han forsøgte meget optimistisk at overhale mig en gang, og kørte ud på græsse, hvilket gav mig et pusterum," siger Frentzen.


Frentzen blev hårdt presset af Villeneuve - men holdt stand

Villeneuve kom dog tilbage, men kom ikke igen rigtig tæt på til at forsøge en overhaling. 3. pladsen betyder meget for Jordan, idet kampen om placeringerne 4-6 i konstruktørernes mesterskab ligger meget tæt. "Jeg vidste hvor vigtig denne tredjeplads ville være for mig og teamet. Vi har haft mange chancer for at slutte på podiet denne sæson, men heldet er aldrig gået vores vej," glæder Frentzen sig.

BB  


Hop til top
Williams om Montoya

Der har været talt og diskuteret meget om andenkøreren hos Williams. Udefra ser det lidt mærkværdigt ud, at Frank Williams skifter andenkøreren ud hvert år, som han har gjort et par gange i træk nu. Ralf Schumacher har gjort det rigtigt godt hos Williams. Men en fast makker i teamet har han endnu ikke opnået at have. Det var ingen succes med Alex Zanardi. Nu skifter man Jenson Button ud. Og ind kommer endnu en ny makker til Ralf Schumacher. Nemlig Juan Pablo Montoya. Frank Williams har udtalt sig om dette:

"Juan er en ung kører, en anderledes personlighed og meget talentfuld. Jeg tror dog ikke at vi næste år vil sige: "Her kommer en der vil køre de andre agterud." Det er umuligt at gøre dette. Det væsentlige er, at han ved hvad han er oppe imod. Han skal erstatte en anden, og det vil i dette tilfælde blive meget svært. Alle teamejere håber selvfølgelig på, at den nye kører man ansætter, vil være bedre end forgængeren, men det er der ikke altid en garanti for. Nu må vi vente og se."

Det virker som en meget politisk udtalelse. Frank Williams handlemåder er sommetider totalt uforståelige. Men han må være overbevist om, at hans beslutninger er rigtige.

Han forsætter sin forklaring om konkurrencen i F1:
"Der findes mange potentielle verdensmestre i Kina f.eks. Hvis de eksempelvis kom til Europa, vil vi alle se deres evner og potentiale. Det samme er der med de amerikanske kørere. Der er mange gode kørere derovre. Nu har der været et F1 GP , og det vil måske hjælpe dem til et gennembrud. Jeg tror heller ikke forskellen til McLaren og Ferrari er ret stor. De har de bedste kørere, og de er altid et sekund hurtigere end alle andre. De er bare det bedre til at gøre tingene fuldt ud, end alle andre. Men jeg vil hellere holde lav profil, og så lave gode resultater, end omvendt."

Alle er efterhånden blevet overbevist om, at Jenson Button har klaret sig over al forventning. Hvis ikke Montoya klarer det lige så godt næste år, kan det virke som om, at Flavio Briatore og Benetton kunne blive de store vindere, i hvert fald i forhold til kørere.

PDL  


Hop til top
Panik i Minardi-pitten

Minardi leverede igen pitstops der ikke kan anbefales at efterfølge. Denne gang slog teamet alle rekorder: begge kørere skadede hver en mekaniker! Når man ikke kan få ram på pointene kan man jo altid...

Kørerne giver dog den våde asfalt og den øgede fart i pitten skylden for de to kedelige uheld, hvor to mekanikere brækkede benet. "Jeg lavede en fejl under nedbremsningen ved det andet stop og blokerede mine dæk, og kørte to fra mit hold over," siger en ærgerlig Mazzacane, der i øvrigt sloges med Mika Hakkinen - i reel kamp!!!

Marc Gene var også i gang med at påkøre mekanikerne. "Jeg lavede en fejl under pitstoppet og bremsede ikke det rette sted. Jeg mistede 20 sekunder og nogle af mekanikerne blev lidt skadede. Det var vådt og jeg var på slicks, og de burde have advaret mig," klager Gene og Mazzacane har også en forklaring. "Normalt er farten i pitten 80 km/t, men til dette løb var den på 120 km/t. Jeg synes det var lidt farligt. I disse forhold - med en våd bane - kørte jeg nok for hurtigt," siger argentineren der udgik 14 omgange før tid.

Teamet var kede af at det skulle slutte på en sørgelig måde. "Begge køreres præstation viste sig at være rigtig gode. Desværre lavede de to fejl ved det andet stop, ved at påkøre to mekanikere," siger Gabriele Rumi. Da de to blev skadet blev fokus taget væk fra løbet. "Kort efter var løbet ikke så vigtigt mere, og vi tog os af det der skete i garagen, hvilket var langt mere vigtigt for os," siger Rumi. Marc Gene sluttede på 12. pladsen

BB  


Hop til top
Prost med både Ferrari motor og gearkasse

Nu skulle det være ganske vist. Prost teamet vil bruge Ferrari motorer de næste 2 år. Man har nu sikret sig Ferraris motorer de næste 2 år, til en pris i omegnen af $ 27 mill. om året. Man har desuden sikret sig en option, for at forlænge aftalen med endnu et år.

Det bliver samme motor som Sauber teamet får, altså en motor der er 1 år gammel. Deri ligger at man kan bruge evolutioner af motoren, i takt med den udvikling Ferrari har lavet på motoren, for et år siden. Det forlyder også, at Prost vil benytte Ferrari gearkasser. Men der endnu ikke klare oplysninger om dette. Det er heller ikke afklaret endnu, om der kommer til at stå Ferrari på motoren, eller et andet navn, som eksempelvis Sauber benytter sig af. Ferrari har, for at kunne leve op til sine forpligtigelser overfor Sauber, og fra næste år, også Prost, startet en ny afdeling til kun at håndtere levering af kundemotorer.

Nu er motoren så på plads for Prost. Jean Alesi har allerede offentliggjort, at han forsætter hos Prost. Men et stort problem er ikke løst endnu. Hvem skal designe 2001 modellen? Alain Prost vil gerne have, at John Barnard tager sig af dette, men John Barnard er ikke interesseret i dette mere, han koncentrerer sig om at udvikle og producere nye dele til bl.a. Prost teamet. Alesi er lidt i bekneb for en bildesigner, efter at Alan Jenkins blev gået tidligere på året.

PDL  


Hop til top
Mere ballade mellem topkørere

Det er ikke første gang i denne sæson at Michael Schumacher og David Coulthard duellere på ord - efter lidt ballade på banen. Skotten kiksede sin start og da det blev klart for McLaren at han måtte ind til en ti-sekunders straf, blev han beordret til at køre taktisk overfor Michael Schumacher.

Den taktik følte Michael Schumacher var lige på grænsen - selvom det er tilladt at køre defensivt og taktisk. Tyskeren stiller ikke spørgsmålstegn om hvorvidt det var i orden, da det er tilladt at køre taktisk - blot det sker indenfor reglementet. Men han tvivler på om skottens intentioner hele tiden var reelle. "Jeg overhalede ham på ydersiden i første sving. Jeg kørte meget bredt for at sikre mig at han ikke ramte mig, og jeg vil sige at han ikke tog den snævreste for at undlade at ramme mig," siger han.

Han beskylder skotten for at ville køre ham af. "Han kørte på en måde så han troede at et sammenstød kunne ske, og han forsøgte simpelthen ikke at undgå det," raser tyskeren. Nu overlevede han og sikrede sig også sejren, men det psykologiske spil fortsætter også udenfor banen. "At køre langsomt er i orden. At køre ind i nogen, det bør ikke være tilfældet, da man ikke kan vide hvordan det vil udvikle sig - og det ønsker vi ikke at se," siger Schumacher videre, og dermed fortsætter den drabelige duel på ord som brød ud på Spa i 1998.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk