Selvom vejret var noget ustabilt, vurderer Prost den første testdag til at have været meget nyttig. "Denne test har gjort det muligt for os at samle en hel del information til næste sæsons udviklingsprogram. Stephane gjorde et godt arbejde og hans meget akkurate feedback har hjulpet os til gøre fremskridt gennem tidskørslen, "fortæller John Walton, som er teamets sportslige leder. Sarrazins bedste tid var 1:17,672.
Dagens tider:
Kører | Team | Tid | Omgange |
Jenson Button | Williams | 1:20,898 | 44 |
De tre skuffede deltagere i testen var BAR, Jordan og Jaguar. Begge BAR's testkørere, Patrick Lemarie og Darren Manning, var til stede. Lemarie testede den nyeste udvikling af Honda-motoren, mens Manning arbejdede med ændringer til næste sæsons racer.
Hos Jordan stod Jarno Trulli for kørslen. Han testede også de seneste motorforbedringer til Suzuka og dele til Jordans 2001-model på sine 46 omgange. Derudover så man nærmere på stabiliteten.
Eddie Irvine var på arbejde for Jaguar i dag. Her koncentrerede man sig dækkene. Irvine var den, der fik kørt flest omgange på den regnvåde bane, nemlig 51. Bridgestone har fortalt at de kun medbringer 3 forskellige typer dæk til Japan: et tørverjsdæk (medium-hårdt) og to regnvejrsdæktyper.
Af de fire kørere var jarno Trulli hurtigst, en anelse hurtigere end Eddie Irvine. De to BAR-teskørere ligger lidt efter. I morgen forsætter testen på Silverstone.
Dagens tider:
Kører | Team | Tid | Omgange |
Jarno Trulli | Jordan | 1:28,34 | 43 |
Eddie Irvine | Jaguar | 1:28,48 | 52 |
Darren Manning | BAR | 1:29,01 | 19 |
Patrick Lemarie | BAR | 1:30,85 | 35 |
Den 58-årige sikkerhedsmand William Andis blev påkørt af en flugtbillist uden for en af Indianapolis' banens indgangsporte. Andis blev straks kørt på hospitalet hvor lægerne konstanterede et brækket bækken, brud på nakken og hjernerystelse.
Senere samme aften arresterede politiet den ansvarlige for påkørslen - Juan Diaz fra Indianapolis - og sigtede ham for spirituskørsel og for at forlade ulykkestedet uden at undersøge Andis' tilstand.
Julia Jensen
Michael Schumacher er efter sine to sejre i træk favorit med odds'ene 7/5. Troen på at Mika Hakkinen vinder sit tredje mesterskab i træk er knapt så stor. Her er odds'ene blot 5/1.
Tallene viser at det store hit var den forsinkede udsendelse på Fox. 4,7% af seerne fandt sig til rette for at se Formel 1 - det svarer til 43.000 seere... Løbet blev fulgt af 3,4% under den direkte udsendelse. Det er skuffende tal. "Vi ville gerne have haft bedre seertal, og det forventede vi," siger Jerry Harbin der er leder hos Fox's afdeling i Indianapolis.
Løbet bød på nogle tætte kampe - men de amerikanske seere blev væk
Ser man på hele USA blev tallet mindre - i flere stater nåede den end ikke op over 1%. Så den helt store PR fik de 11 teams og deres sponsorer ikke ud af det.
David Coulthard har lovet sig selv som loyal andenkører og støtte for Hakkinen, og vil gøre hvad han - indefor reglementet, selvfølgelig - kan for at holde Schumacher fra fadet. Hakkinen skal under alle omstændigheder vinde på Suzuka hvis drømmen om et vaskeægte hattrick stadig skal være i live.
Ferrari-teamchef Jean Todt håber da også at der bliver kørt pænt - og det gælder både Coulthard og Barrichello. "Holdkammeraterne til Michael og Hakkinen skal være fair. Formel 1 er ikke noget man kan manipulere i," hævder han, selvom det vist er bevist før at det sagtens kan lade sig gøre... "Der er løbsledere til at følge løbet, og der folk der tager beslutninger, og dem skal vi være opmærksomme på," siger Jean Todt.
Såfremt der ikke bliver kørt fair - hvis en af de to andenkører "uheldigvis" kører den anden VM-rival af banen, så bliver det interessant at se hvilken straf der i givet fald bliver udmålt. Men det vil vi helst gerne være foruden.
Alle teams har planlagt test i denne uge. Man bliver så nødt til enten at bruge tilbageværende reservebiler og/eller deciderede testbiler. Og det er gør man. Adskillige baner er allerede taget i brug i dag.
Silverstone: BAR, Benetton, Jaguar og Jordan.
Fiorano: Ferrari.
Mugello: Sauber.
Magny Cours: McLaren og Prost.
Estoril: Williams.
Alle teams vil selvfølgelig benytte sig af deres testkører, men ikke alle kørere vil deltage i denne uges test. Eksempelvis vil både Mika Hakkinen og David Coulthard holde ferie indtil weekenden, hvor de tager til østen for at opfylde forpligtigelser overfor sponsorerne, så Olivier Panis tester alene for McLaren. Hos Ferrari er Luca Badoer startet i dag, og torsdag vil Michael Schumacher deltage også. Ferrari har allerede meddelt at de også vil teste imellem det japanske og det malaysiske GP.
Prost mangler endnu at få forhandlet de sidste ting på plads med Internetportalen Yahoo. Det vides endnu ikke, hvorvidt de er interesseret i en forlængelse af deres sponsorat. Men måske er der håb forude. Et bryggeriselskab, Interbrew, som har bryggerier stort set over hele kloden, er interesseret i at skyde penge i teamet. Hvorvidt det drejer sig om køb eller sponsorat er endnu uvist. Men et medlem af den familie som kontroller selskabet, er set i dybe samtaler med Alain Prost, både på Monza og på Indianapolis, så måske er der drikkepenge til Prost teamet. Ifølge ikke officielle kilder, vil Interbrew ikke benytte selskabets navn, men et af deres store mærkers navn. Navnet på mærket er Stella Artois.
Hvis der er hold i disse forlydender, og de vil at mærke bliver til noget, vil det åbne for et par muligheder. Bertelsmann koncernen, som stadig udviser en lille interesse i Prost teamet, og så Interbrew. Det er også kommet frem, at hvis Prost kan skaffe nogle selskaber som er interesseret i, at skyde store penge i firmaet, er Vector, som ellers havde trukket sig, måske interesseret i et mindre sponsorat.
Det er godt man ikke hedder Alain Prost. Der er utroligt mange ender der snart skal bindes sammen, hvis man vil have en rimelig god fremtid i F1. Heldigvis har Alain Prost sikret sig Ferrari motorer for de næste to år.
Danny Sullivan som kørte formel 1 i 1983, men tilbragte det meste af sin karriere som Indy-kører udtalte om Indianapolis' nye status af Formel 1-bane: "Tony George har gjort et fantastisk job med at integrere det (ind i løbsprogrammet, red.) uden at det mister sin helhed i det øjeblikkelige Indianapolis 500 løb. Jeg synes at det viser, at det er her det (Formel 1, red.) skal finde sted."
Selv Michael Schumacher kom med en bemærkning om det specielle i at vinde det første Formel 1 løb i USA i næsten ti år: "Det at står her på podiet, være den første Formel 1 vinder i 10 år i USA, og den første på Indy er ret imponerende. Det betyder meget for mig. Jeg klarede de sidste runder ved at tænke på det."
Det kan vist roligt konkluderes at Indianapolis har været en succes. Men mon ikke det kan ses på billetpriserne til næste år...
Julia Jensen
Zanardi (th.) og Montoya (tv.) kan slet ikke sammen-lignes, siger Frank Williams, der er træt af at blive mindet om italienerens Formel 1-fiasko.
"Uden at diskutere Alex' problemer, så var han meget, meget god, da han var i ChampCar. Det fungerede bare ikke for ham i F1. Juan er langt yngre, en anden person, der viser et enestående talent," forklarer Williams og forsætter: "Vi får se. Jeg tror ikke at vi er på vej ind i næste sæson med tankegangen: 'Wow, Juan kommer til at banke dem alle sammen. Det er umuligt at gøre det. Sagens kerne er at han ved hvad han er oppe imod. Den mand, som han erstatter, bliver meget svær at leve op til. Det er klart at en team-ejer håber på at den kører han underskriver kontrakt med er bedre end den nuværende besidder, men det betyder på ingen måde sikkert at han er det. Vi bliver bare nødt at vente og se."
Prisen for Minardi-aktierne skulle være omkring $50 millioner. 15,5% af teamet er stadig ejet af en gruppe italienske investorer, de restende 14,5% tilhører Giancarlo Minardi.
Minardi har fået ny en ejer, og Gaston Mazzacanes karriere er sikret foreløbigt.
I 17 år har Rumi, bl.a. via sit firma Fondmetal, været involveret i F1, og han har været en del af ledelsen i Minardi siden 1996, men med salget er hans tid i F1 definitivt slut. Alt andet ville gøre for ondt, siger den 61-årige Rumi. "USA's GP var mit sidste løb, fra i morgen af vil jeg intet have at gøre med Formel 1. Jeg håber oven i købet at jeg aldrig kommer til at se det på tv igen, for ville være alt for smertefuldt for mig."
Men hvis Gabriele Rumis farvel til F1 er tårevædet, er det da i det mindste ikke på grund af lommesmerter. Rumi siger at han længe har vidst, at man før eller siden måtte følge tendensen og lade teamet gå over til et firma i mastodontklassen: "Det er et virkelig sørgeligt øjeblik, men det handler om at give teamet en fremtid og der er behov for en stærk partner. Jeg har gjort alt for Minardi, men Formel 1 har i dag brug for massive investeringer, som kun store industrielle grupper kan komme med. Jeg har tabt ikke penge på min investering, jeg har tjent alt ind, som jeg har puttet ind i Minardi, og jeg har lært meget over årene, men fra nu af vil jeg ikke have mere at gøre med Formel 1."
Men skotten synes ikke er en fair kritik. "Det er virkelig unfair. Jeg giver Michael ros for hans overhaling og respekterer at han er en god kører, og jeg kan ikke forstå hvorfor han går efter mig fordi vi ramte hinanden," siger Coulthard forundret. "Det er irriterende af ham at sige sådan noget om mig, men nu får vi at se efter sæsonen hvem der bliver mester," siger han truende.
Han kunne - hvis han havde været vild - have kørt tyskeren af banen. "Michael beskylder mig for at presse ham bredt, men da han var på ydersiden i sit overhalingsforsøg, kunne jeg have kørt ham af banen. Det gjorde jeg ikke, fordi det ikke var sportsligt," siger han videre.
Han trækker nu tilbage for at hjælpe Hakkinen til titlen. "Det er slet ikke forbi endnu, og jeg håber at få indflydelse på at hjælpe Mika til titlen. Jeg arbejder for teamet og jeg grødet jeg bliver bedt om, men jeg vil ikke gøre noget der uden for reglementet," siger skotten og satser derfor på at være en fair kører i de to sidste løb.
Det er ikke en umulig opgave - siger Dennis. "Man kan ikke vinde eller tabe et mesterskab i et løb. Det er stadig kun et løb," siger McLaren-bossen. "Der er 20 point tilbage og vi er otte point efter. Alt hvad Mika skal, er blot at vinde de to næste løb," fortsætter han - og forsøger at bevare optimismen efter finnens exit i USA. Han mener ikke det bliver svært - de næste to baner vil passe raceren godt. Schumacher har som modspil erklæret at han vil tage sejren i Japan og sikre sig VM med det samme...
Michael Schumacher:
"Selvom jeg kun behøver at blive nr. 2 i de sidste 2 løb, er det ikke det vi går efter. Vi kan ikke tillade os, at tænke på titlen eller begynde at slappe af, før den er vundet. Vi skal arbejde lige så hårdt til de næste 2 løb, som til alle de andre i sæsonen."
Ross Brawn er for første gang ude med en udtalelse om sine direkte forhåbninger, og det er ikke svært at regne ud, hvordan han mener det går.
Ross Brawn:
"Dem som er stærkest på Suzuka, vil højest sandsynligvis vinde VM. McLaren var rigtig gode der sidste år, men gør vi det rigtige, er jeg sikker på, at vi kan slå dem der. Vi vandt over dem på Monza i en ren kamp, og det var på en bane, hvor de har været næsten uovervindelige tidligere. Men vi skal stadig arbejde hårdt og bevare vores koncentration. Der bliver ikke tid til at slappe af, der er stadig meget arbejde at gøre."
Det må siges. Michael Schumacher var lige ved at smide det hele væk i Indianapolis, da et koncentrationssvigt gjorde, at han pludseligt "tabte" bilen, men han fik reddet situationen, og kunne køre i mål som vinder. "Det så vel ud som om jeg sov, jeg var ikke koncentreret. Jeg nærmest cruisede rundt på det tidspunkt. Det var et ordentlig hul ned til Rubens, og teamet bad mig om, at tage den med ro, hvilket jeg også gjorde. Lige pludselig ramte jeg græsset og spandt rundt. Teamet bad mig om at koncentrere mig noget mere, det gjorde også, og svarede dem: "Jeg er vågen nu"."
Hvis han var ved at falde i søvn, kunne det måske have været undgået. Han har udtalt følgende, som mange sikkert vil mene, er grunden til hans koncentrationssvigt - skal dog nok tages med et vist forbehold. "Jeg har hørt om en metode, hvormed man faktisk kan forlænge den periode hvor man er i dyb søvn. Ens krop skulle derigennem kunne restituere sig bedre, og hvis teorien passer, skal det kunne give en et længere liv. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve metoden." Hvis det er noget der virker, må Ferrari sørge for at han ikke falder i søvn ved rattet.
Sejren i søndags markerede en ny rekord for Ferrari teamet. Det var teamets 8 sejr i denne sæson, og man har scoret 143 points. Det er ny rekord for teamet, og da sæsonen ikke er slut endnu, kan det meget vel blive til en rekordforbedring eller to, når sæsonen er slut.
Ross Brawn er ikke den eneste, der er begyndt at være optimistisk i sine udtalelser. Også Jean Todt er begyndt at se lys for enden af tunnelen.
Jean Todt:
"En dag som denne, får en til at tænke på verdensmesterskabet, men vi ved også, at selvom der kun er to løb tilbage, så er intet afgjort endnu. Der skal stadig arbejdes hårdt."
Men hvad med Rubens Barrichello? Ham har vi slet ikke hørt om, han kom jo ind på en flot 2 plads, efter længe at have kørt rundt nede i feltet. Men han får faktisk mange roser med på vejen af Jean Todt. Han har tidligere i løbet af sæsonen udtrykt, hvor begejstret han er for at have Rubens som andenkører for Michael Schumacher. Og den begejstring er ikke blevet mindre efter søndagens GP, hvor Rubens resultat var med til at øge afstanden til McLaren i konstruktørernes mesterskab.
Jean Todt:
"Holdkammeraterne til Michael og Mika må nu køre fair. F1 er ikke noget man kan manipulere med. Der er officials som overvåger løbet, de er der for at tage nogle beslutninger i tilfælde af fejl og tvivl, og vi skal selvfølgelig rette os efter dem. Rubens har været enestående. Det var en af grundende til at vi skrev kontrakt med ham, fordi vi vidste at han ville være sådan. Vi er meget glade for at have ham hos os. Han er en god fyr, og en strålende kører. Det er vanskeligt at være medkører for Michael. Han er den stærkeste medkører som Michael nogensinde har haft."