Silly Season


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.10.2000
 Villadelprat til Prost?
 
8.10.2000
 Er der noget om Green-rygtet?
 

Hop til top9.10.2000

Villadelprat til Prost?

Der skal nogle større justeringer til hos Prost for at få rettet teamet tilbage på ret køl. Det franske team er derfor på jagt efter Joan Villadelprat. Han opsagde for nogle måneder siden sit job hos Benetton, og har siden været sat i forbindelse med Minardi.

Spanieren arbejdede nemlig på at flytte det italienske team til Spanien, såfremt Telefonica købte sig ind i teamet. Dette faldt til jorden og VIlladelprat står nu ikke Minardi så nær mere. Derimod ser det ud til at Prost er ved at arbejde sig henimod en aftale med spanieren.

Det ventes at Villadelprat vil få frie hænder til at gennemføre en omfattende omstrukturering af teamet, så de inden for kort tid kan gøre sig interessante overfor mulige partnere der kan levere motorer fra 2003 når kontrakten med Ferrari udløber.

25. februar 2000 - Minardi flytter til Spanien ???

BB  


 

Hop til top8.10.2000

Er der noget om Green-rygtet?

Der har været spekulationer fremme om, at Barry Greens forestående skifte til BAR teamet, skulle have være lækket til pressen, hvilket har fået Barry Green til at tænke sig om en ekstra gang. Den nuværende CART-teamchef er således måske ikke på vej til BAR-teamet, hvilket de seneste rygter ellers har gået på. Det menes, at være den nuværende direktør for BAR-teamet, Craig Pollock, som har lækket oplysningerne til pressen!

Barry Green var forventet til BAR-teamet fra næste år, for at styre teamet sammen med Craig Pollock. Barry Greens store erfaring med at styre et racerteam kombineret med Pollock ledelsesevner skulle have styrket teamet fra næste sæson.

Skotten vil således fortsætte med at lede teamet og have et tæt samarbejde med teamets stjernekører, Jacques Villeneuve, som anses for at være en vigtig brik i forholdet mellem BAR og Hondas samarbejde.

BAR-teamet ser ud til at have lidt under oprør, fordi forholdet mellem de to topdirektører, Craig Pollock og Adrian Reynard, ikke udviklede sig som forventet. Det ser også ud til, at flere ændringer har fundet sted og yderligere vil følge, som må ses i lyset af, at en senior-medarbejder fra sponsorteamet har forladt "butikken" og flere andre medarbejdere, ser ud til at følge samme rute.

Trods BAR-teamets enorme budget - som ligger i den tunge ende af skalaen - har teamet haft en skuffende performance i teamets 1. år, hvilket dog er vendt her i år 2000-sæsonen, hvor der er hentet 17 point og en nuværende placering som nr. 5 i konstruktørmesterskabet.

Man må håbe, at BAR-teamet får "vendt bøtten" fra næste sæson og bliver endnu mere konkurrencedygtige, da Formel 1 behøver kørere som Jacques Villeneuve i en konkurrencedygtig bil.

Per Liebst

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk