Silly Season


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.6.2000
 Silly season - vol. 1
 
26.10.1999
 Silly Season med dansk indhold
 

Hop til top12.6.2000

Silly season - vol. 1

Vi er blot i den fjerde måned af sæsonen og 'Silly season' er allerede i fuld gang. Rygterne ruller i Formel 1 om hvem der ventes at skifte team til sæsonen 2001. Det er et stort puslespil at fordele kørerne til de 22 sæder der skal besættes til sæsonpremieren i 2001-sæsonen. Vi samler her rygterne for de enkelte teams.

Vi kan meget passende lægge ud med de førende i VM, Ferrari. Dem er der nemlig ikke så forfærdelig meget at sige om - de har allerede kontrakt med Michael Schumacher og Rubens Barrichello, så her er der ikke så meget at rafle om. Ferrari har før været rygtedes at være interesseret i Michelin som dækleverandør, men de ventes at holde sig til Bridgestone. På et helt andet område har Ferrari måske større planer om at sikre sig Adrian Newey, men dette har dog lidt længere udsigter, så det kommer ikke til at påvirke sammensætningen af Ferrari-teamet i 2001. Ingen større ændringer hos Ferrari!

Derimod er der flere rygter omkring hvad der kunne ske med McLaren. Der har været mange meldinger om at Mika Hakkinen var på vej væk, men han har en længere kontrakt med McLaren og ventes at fortsætte i teamet. Men rygterne om et eventuelt skifte til et andet team før tid ligger stadig i luften. Kritikken har flere gange væltet ned over David Coulthard men efter at han har kørt lige op med Hakkinen, ligner skotten et godt kort som McLaren kan spille ud mod Schumacher i år. Ron Dennis har fortalt at han egentlig ønsker at beholde begge kørere, men i kulissen tales der også med andre - sådan som de gjorde det sidste år, på trods af at de også der fortalte omverden at de ville beholde deres nuværende line-up.
Jacques Villeneuve har været nævnt, men det formodes at de to parter er gledet fra hinanden. Der har også været interesse i Heinz-Harald Frentzen der som tysker kan give Mercedes lidt mere PR i hjemlandet. Teamets tredjekører, Olivier Panis kan også få chancen, men de anses for at være små i forhold til især Coulthard.

Et af de store omdrejningspunkter i agurketiden har været Williams. Det er sådan set her at en del af kabalen især skal løses. Ralf Schumacher er sikret, så hans sæde kommer ikke i fare. Derimod er der tvivl om hvem der skal have det andet sæde. De to kandidater: Jenson Button og Juan Pablo Montoya. Williams menes at være mest stemt for at få fat i Montoya, men har samtidig også en forpligtelse overfor Button der har en femårig kontrakt med teamet.

Det er Montoya som er en af de brikker som skal passes ind - eller skal han?
Foto: Allsport

Dermed skal han udlånes til et andet team, men dette anses ikke for at være et stort problem. Det er imidlertid i USA at den endelige afgørelse skal træffes - Chip Ganassi, manden der står bag det team som Montoya kører for i ChampCar, har nemlig colombianeren på lejekontrakt i yderligere et år. Derfor skal Ganassi og Williams blive enige inden det endeligt kan falde på plads.
På det tekniske område har Williams sikret sig Michelin som dækleverandør fra 2001-sæsonen.

Hos Jordan har man ikke haft den bedste start på 2000-sæsonen efter sidste års fantomsæson. Jarno Trulli har kontrakt med Jordan i 2001 og er derfor sikker i sit sæde. Derimod er det kendt at Heinz-Harald Frentzen ikke har nogen kontrakt i 2001-sæsonen. Han er dog storfavorit til at bevare sit sæde - Jordan og Frentzen har begge i al offentlighed bekendtgjort at de ønsker at forlænge samarbejdet, men selvfølgelig med de bedst mulige betingelser. Et enkelt kandidat har rundet Jordan - Jenson Button der kan blive ledig hvis Montoya kommer ind i Williams-teamet. Dog har Eddie Jordan afvist at de ønsker at leje Button, hvorfor den samme line-up lader til at være det mest oplagte.

BB  


 

Hop til top26.10.1999

Silly Season med dansk indhold

Rygter svirre i motorsportsverdenen når sæderne for næste sæson skal fordeles. Det gælder også for CART, hvor et af de seneste rygter er, at Jan Magnussen og Tom Kristensen kan gå hen og blive et rent DANSK kører-team. Det forlyder nemlig at Chip Ganassi er interesseret i at hans "andet team" skal bestå af de to danskere, samt at Carslberg skal være interesseret i at blive ene sponsoren.

Kommentaren herfra: "Det lyder for godt til at være sandt, men man har vel altid lov at håbe det bedste for de danske kørerer!!"

Hans Peter Roth

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk