Silly Season


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.9.2000
 6 sæder mangler
 
16.9.2000
 Newey til Jaguar?
 David Brown til Jordan?
 

Hop til top19.9.2000

6 sæder mangler

Vi nærmer os hastigt afslutningen på denne sæson af Formel-1 og de sidste brikker begynder at falde på plads.
Der er nu bare 6 sæder fra forskellige teams, som endnu ikke er bekræftet.

Sauber har som bekendt Nick Heidfeld fra næste sæson, men hans makker er ikke offentliggjort endnu. Her er Alexander Wurz en hed kandidat til at erstatte Pedro Diniz. Ricardo Zonta har også været på tale, men er samtidig også aktuel for et job som testkører for McLaren.

Pedro Diniz og Zonta for den sags skyld, kunne være et emne hos Prost teamet. Her er Alesi klar, men der mangler en makker fra næste sæson, som erstatter Nick Heidfeld.

Minardi teamet vælger med al sandsynlighed at fortsætte med Marc Gené, men vælger formentligt at udskifte Gaston Mazzacane.

De sidste 2 sæder som mangler at blive bekræftet, er Arrows teamet. Meget tyder dog på at Tom Walkinshaw vælger at fortsætte med Verstappen og Pedro de la Rosa, som har gjort det utroligt godt iår.
FLY  


 

Hop til top16.9.2000

Newey til Jaguar?

De fortsætter hos Jaguar med at ruste sig til fremtiden. Næste mand de har i kikkerten er McLaren-designeren Adrian Newey. Den talentfulde designer der leverer VM-racere på samlebånd, kan måske føre Jaguar til storhed.

Ford er nemlig interesseret i at få flere topfolk til teamet og der kommer Newey ind i billedet som designer i Gary Andersons departement. På den ene side har Newey lyst til at prøve noget nyt, men på den anden side føler han sig meget godt hjemme hos McLaren.


Adrian Newey føler sig godt hjemme hos McLaren - vil han nu skifte arbejdsplads?

Dog skal de finde en pæn check frem, hvis de skal have fat i Newey. Han menes at tjene mellem 15 og 20 millioner kroner om året hos McLaren. Men det er næsten ugens tilbud! Irvine tjener hen ved 100 millioner kroner - og Newey kan meget vel levere en racer der sender Jaguar helt frem i kampen om sejre. Hvis altså raceren holder så langt.

Silly season er langt fra forbi - efter kørernes rokader er det folkene i teams'ene der er rift om. Her er Newey nok den mest interessante.

BB  


Hop til top
David Brown til Jordan?

Hos Jordan er der også nogle poster der skal fyldes ud. Sam Michael forlader Jordan efter denne sæson, og nu er den tidligere McLaren og Williams-ingeniør, David Brown sat i forbindelse med et job hos Jordan.

Brown hjælper her Damon Hill i '95

David Brown har de sidste par år været optaget af McLarens juniorteam. Han har arbejdet for flere af de store kørere i Formel 1 – Prost, Senna, Mansell, Hill og senest som ingeniør for David Coulthard hos McLaren. Nu er han måske igen klar til at genoptage arbejdet i Formel 1 efter en pause på et par år.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk