Monza er så også den eneste bane nogen sinde hvor Montoya har været i stand til at konvertere en pole til sejr, da han vandt på banen sidste år. Med tiden 1:20,264 slog colombianeren den tidligere rekord for den hurtigste gennemsnitsfart. På Silverstone i et tidligere layout end det vi kender det i dag, kørte Keke Rosberg den hidtil hurtigste omgang – indtil i dag! Nu hedder rekorden 259,379 km./t.
Som altid blev meget af kvalifikationen brugt på ventetid – kørerne ventede så længe som muligt. Den første til at bryde den larmende tavshed var Mark Webber der som enlig solist kørte sin Minardi rundt i Monza-parken. Imens stiger varmen og temperaturen og den første runde gennemføres. Michael Schumacher foran Montoya i første forsøg.
Rubens Barrichello tager som den første af de "store" sit andet forsøg – det første forsøg til brasilianeren gik i vasken efter en mindre kørerfejl. Også McLaren forsøger at være med, men er langt efter Williams og Ferrari. Michael Schumacher rykker pole længere væk, for blot at blive slået tilbage af sin broder der nu har overtaget spidsen. Montoya følger efter og kiler sig ind mellem de to brødre – Ralf fører nu foran Montoya og Michael.
Tredje runde giver også et par overraskelser efter de førende. Blandt andet er Eddie Irvine rigtig godt kørende og kommer indenfor i top 6, og også BAR-racerne holder sig godt til. Montoya kører ind sin toptid og hverken Ralf eller Michael kan svare igen – den eneste der forbedrer sig er Michael der sikrer at Ferrari har én racer i forreste række i morgen. Til sidst kører de to Williams-racere en sidste kamp om pole – men ingen af de to kørere forbedrer sig.
Barrichello nåede ikke rigtig med i topkampen og skal starte som 4'er, mens Kimi Raikkonen – et godt stykke efter – blev 5er. Meget overraskende kan Eddie Irvine findes fremme på 6. pladsen, og efter at han scorede point på Spa ser det ud til at Jaguar er ved at få vendt skuden. Det har så også taget et godt stykke tid! David Coulthard skuffede igen og blev sat til vægs af sin yngre holdkammerat, og skal starte fra en skuffende 7. plads. Jacques Villeneuve viste pæne takter og blev bedste Honda-kører på 9. pladsen, og dermed fik Honda slået Toyota, der har Mika Salo fremme på en hæderlig 10. plads. Renault havde en decideret ringe kvalifikation. Trulli som nummer 11 og Button helt tilbage på 17. pladsen er langt fra det forventelige. Sauber er også faldet tilbage og ligger i den tungere ende, ligesom Jordan heller ikke viste prangende form. Minardi – jo, det er som det plejer. Og Yoong kvalificerede sig for en gangs skyld – men på Monza gælder det jo stort set også om at holde klampen i bund, selvom det måske nok ikke lige er det malaysierne er mest kendt for.
Kortene kunne se ud til at være blandet godt, men mon ikke taktisk snilde og spil kommer til at gøre udslaget i sidste ende – Ferrari ser stadig ud til at være det bedste bud på sejren!
Sauber har benyttet Bridgestones dæk siden 1999 sæsonen og Peter Saubers kommentar til forlængelsen af kontakten var:
"Det er et vigtigt skridt for Sauber teamet til at siker den tekniske kontinuitet samt konkurranceevnen. Bridgestone har været en pålidelig partner, som har givet teamet konkurrence dygtige dæk, og jeg er sikker på at partnerskabet fortsat vil være en succes."
I den første fri træning var det Ferrari køreren Michael Schumacher der var forrest, herefter kom de to Williams racere med Juan Pablo Montoya foran Ralf Schumacher.
På de næste pladser var det Pedro de la Rosa, Jarno Trulli samt Eddie Irvine.
For McLaren teamet gik det knapt så godt, David Coulthard og Kimi Raikkonen sluttede på 8. og 9. pladsen.
Dagens anden fri træning er lige som den først på 60 minutter, og der er ingen begrænsning på antallet af kørte omgange.
Den kører der nåede flest omgange i den første fri træning var BAR køreren Olivier Panis, han nåede op på 21, hvilket er næsten en halv løbslængde på Monza banen, hvor løbet er sat til 53 omgange af hver 5783 meter.
Solen er brudt gennem skyerne her tik den anden træning, og banetemperaturen er i øjeblikket 23 C.
Italiens Grand Prix - 2. fri træning:
Tid | Hændelse | ||||||||||||||||||||||||||
13:00 | Der holder en ensom Jaguar klar i pitudkørslen. Så er de grønne lamper tændt, og dagens anden og sidste fri træning er i gang. | ||||||||||||||||||||||||||
13:02 | Der er nu livlig trafik på banen, og også Rubens Barrichello er på banen, så Ferrari må have fået klaret hans bremse problem. | ||||||||||||||||||||||||||
13:04 | Raikkonen - 1:23,828 - 3. pl. Irvine - 1:24,582 - 6. pl. | ||||||||||||||||||||||||||
13:05 | Så er der gule flag fremme ude på banen, det er Coulthard der er kørt i gruset ved Lesmo, og han kommer ikke fri derfra igen ved egen kraft, dermed er hans dag omme. Fisichella - 1:25,033 - 9. pl. Salo - 1:25,080 - 11. pl. | ||||||||||||||||||||||||||
13:08 | Villeneuve - 1:25,590 - 14. pl. Button - 1:25,049 - 11. pl. | ||||||||||||||||||||||||||
13:10 | Barrichello - 1:28,844 - 20. pl. Han er stadig 1,5 sek. langsommere end Webber på 19. pladsen! | ||||||||||||||||||||||||||
AN Italiens Grand Prix på Monza banen er det sidste løb i den europæriske det af årets Formel 1 sæson, og selv om både kørernes og konstruktørenes mesterskab er afgjort, så er der stadig meget for teamne at køre om.
Monza banen er en af de ældste baner som stadig benyttes til Formel 1 løb, men den er selvfølgelig blevet bygget om mange gange i tiden løb, og således også til dette års Grand Prix. Der vil kun være 20 racere til start her i den første fri træning, da Arrows teamet ikke stiller op denne weekend på grund af deres økonomiske problemer. Vejret her til den første fri træning er overskyet, og luft temperaturen er 17 C.
Italiens Grand Prix - 1. fri træning:
|