Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.9.2002
 Villeneuve bliver fri på markedet
 
24.9.2002
 Button klar til US GP
 Massa tilbage i Japan
 

Hop til top25.9.2002

Villeneuve bliver fri på markedet

Jacques Villeneuve har hele tiden fastholdt at vil opfylde sin kontrakt hos BAR såfremt der var fremgang at spore. Hans kontrakt udløber efter næste sæson.

På trods af hans beslutning om at opfylde sin kontrakt hos BAR, så kan det se ud som at han efter næste sæson godt kan se sig om efter en anden arbejdsgiver. JV er en stor belastning for økonomien hos BAR. Som han selv ser det, så er føler han sig efterhånden ikke mere ønsket i teamet. David Richards har tidligere været fremme med antydninger om hvor stor en belastning som JV's gage er for teamet. Det blev sagt at en stor del af JV's løn ligeså godt kunne være blevet brugt til andre ting.

Jacques Villeneuve:
"Den situation som rygter efterhånden har skabt er blevet meget trættende fordi den viser at en masse energi ikke er blevet brugt de rigtige steder. Det er latterligt og jeg forstår det ikke. Jeg har i lang tid vidst at jeg vil være hos BAR også i næste sæson, mange har ikke troet på det pga. de mange rygter."

Det vil sige at JV allerede nu har gjort opmærksom på at han ikke vil forlænge hos BAR. Så er spørgsmålet hvor han kan finde et sæde, men det er selvfølgelig alt for tidligt at spekulere i. Ét eller to andre teams med base i England kunne være mulige emner.

PDL  


 

Hop til top24.9.2002

Button klar til US GP

Der har været sået tvivl om Jenson Buttons deltagelse i det amerikanske Grand Prix efter at han i sidste uge led en hel del af svimmelhed. Han er nu meldt klar.

Da Renault testede i sidste uge måtte man undvære Jenson Button. Årsagen var at han led af svimmelhed, en svimmelhed som for øvrigt også ramte Fernando Alonso. Begge havde fået fat i en infektion i ørerne. Men efter behandling er begge kørere igen meldt klar.

Mike Gascoyne:
"Han følte sig en lille smule utilpas. Han blev bedt om at tage noget penicillin, og vores læge tilså ham og sagde at det ikke var det helt store. Om de har bukket sig ned efter noget på hotellet eller hvad, ved vi ikke. Det er ikke noget særligt, og selvfølgelig er det noget som noget penicillin kan klare. Men selvfølgelig er det sådan som Formel kører, at når du bremser så ryger hovedet selvfølgelig lidt fremad. Det er ikke lige der at man skal begynde at føle sig svimmel. Så det bedste var at lade Jenson hvile sig og sørge for at han bliver klar til weekenden."

PDL  


Hop til top
Massa tilbage i Japan

Felipe Massa er ude til det amerikanske Grand Prix, men er blevet lovet at han kommer til at køre i Japan. Frentzen låner sædet i USA.

Som det tidligere er blevet afsløret, skal Frentzen køre for Sauber i USA's Grand Prix i weekenden. Det sætter Massa udenfor, men han er blevet lovet at han er tilbage i bilen i det japanske Grand Prix. Men så er det nok også hvad Massa får ud af resten af sæsonen. Felipe Massa har ikke fået lov til at beholde sit sæde hos Sauber efter sin noget diskutable kørsel flere gange i år. Han er meget hurtig hvad Nick Heidfeld også har fundet ud. Men til tider glemmer han at tage hovedet med når han kører. Det har han ikke forbedret på noget tidspunkt igennem sæsonen. Flere kørere har udtrykt deres tvivl om hans kvalitet, og han har heller ikke ligefrem sparet på materiellet.

Nu får Frentzen chancen i USA. Det sker ifølge de sædvanlige velunderrettede kilder for at teamet vil prøve på den led at sikre sig den 6 plads man har i konstruktørernes mesterskab. Imens må Felipe Massa se til fra sidelinien.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk