Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.9.2002
 Ferrari pole i USA
 
27.9.2002
 Jaguar bliver i F1
 

Hop til top29.9.2002

Ferrari pole i USA

Med knusende dominans sikrede Michael Schumacher og Rubens Barrichello sig en ren Ferrari-front på Indianapolis. David Coulthard blev best of the rest - med en afstand på massive 6/10 sek.

Og netop en afstand på 6/10 er voldsom på en bane hvor bedste tid ligger på 70 sekunder! Juan Pablo Montoya kørte sig ind på en 4. plads - blot 1/1000 sek. dårligere end Coulthard.

Et par overraskelser og skuffelser var der også. BAR-raceren med Villeneuve var i god form, og den tidligere Indy 500-vinder starter løbet ud på 7. pladsen. Hos Sauber fik Frentzen sit comeback siden har i starten af 1997 skiftede til Williams, hvorefter han har været rundt hos flere forskellige teams. Nu vender han altså tilbage hvor Formel 1-karrieren startede - og så vender han endda tilbage tidligere end aftalt, da Sauber-teamet har valgt at lade Felipe Massa gå, efter at han blev pålagt at skulle rykkes 10 pladser tilbage på grid'en. En dom han således stadig slæber rundt på indtil han kører sit næste Formel 1-race!

Jaguar lovede ellers rigtig godt efter træningerne, hvor især Eddie Irvine havde været med fremme. Men det blev en stor skuffelse. En 13. plads til Irvine og 17. plads til de la Rosa var ikke det som teamet havde sat næsen op efter. Især i betragtning af resultatet på Monza for 14 dage siden! Katastrofal kvalifikation må dog være overskriften for Toyota. Allan McNish starter bedst ud som 16'er, mens Mika Salo ligger i sidste række sammen med umuliussen Alex Yoong.

Løbet køres klokken 20.00 dansk tid og vises live på DR2, og genudsendes sent på DR1.

BB  


 

Hop til top27.9.2002

Jaguar bliver i F1

Så kom den længe ventede udmelding fra Jaguar. Efter flere månedes uvished, er det nu sikkert at Ford stadig støtter Jaguar-projektet, til trods for at de også i den kommende tid giver support til Jordan.

Det var ventet at Ford og Jaguar kom frem med deres planer i forbindelse med løbet på "hjemmebanen" i USA. Men der har været store overvejelser om hvad der skulle blive fremtiden for teamet. En rapport blev forelagt ledelsen i Ford-koncernen, og de har altså valgt at lade det storstilede projekt køre videre. Blandt andet konkluderes det at Jaguar på ingen måde er undevejs til at blive solgt, eller at de har planer om at forlade Formel 1. Derfor vil Ford, og de øvrige firmaer der ligger indenunder koncernen, arbejde endnu tættere sammen for at komme til at opnå målet at vinde i Formel 1.

"Med vores fabriksteam, Jaguar Racing, er vi i Formel 1 for at blive. Formel 1 er helt sikkert verdens hårdeste prøveområde, som kræver en stor koncentration for at opnå succes," siger Parry-Jones, der endvidere forsikrer at Jaguars planer er langsigtede og ikke kortsigtet.

Dermed er der for en tid lagt låg på en meget betændt debat - Jaguar bliver altså. Men der skal stadig resultater på bordet for at legitimere den dyre indsats i sporten. En 3. plads på Monza er ikke nok!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk