Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.9.2002
 Richards - Schumacher fumlede!
 Ny Ferrari-farce
 
29.9.2002
 Ferrari pole i USA
 

Hop til top30.9.2002

Richards - Schumacher fumlede!

Det var ikke med vilje at Barrichello skulle vinde. Det var slet og ret et mega-brøler af Michael Schumacher der gav afslutningen på det amerikanske Grand Prix.

Igennem hele løbet havde Michael Schumacher ellers været i spidsen, mens Barrichello godt nok havde presset på - dog uden at komme til overhalingsforsøg. På selve målstregen slipper brasilianeren dog forbi - og det blvier af BARs teamchef oplevet som ren fumleri.

"Det var ikke en opstaltet afslutning - det var fumleri! Det eneste de forsøger er at dække sig ind. Michael slap speederen og det gjorde Rubens ikke. Han havde ikke i sinde at lade Rubens komme forbi," mener David Richards.


Hovsa - det var nok ikke meningen at Rubens skulle vinde!
(Foto: Shell Ferrari)

I stedet blev den fornemme parade til et uheldigt kiks hvor Barrichello slap forbi. Richards forsøger dermed også at mane alle konspirationsteorier til jorden. "Vi laver alle fumlenumre i livet, og det var så Michaels i år," mener teamchefen og forklarer videre: "Sådan er sport - sport leverer usædvanlige forhold." Så det er vel at sidestille med en noget uheldig fodboldmålmand der på selve målstregen får fedtet et ufarligt forsøg ind i mål. Heldigt for Schumacher at han spiller angriber i sin fodboldklub...

BB  


Hop til top
Ny Ferrari-farce

Ferrari kørt, så og sejrede. Men igen blev der stillet spørgsmål ved den måde som løbet blev afsluttet. Michael Schumacher havde ført fra start til næsten mål. Side om side kørte de to stort set over målstregen - med Barrichello marginalt foran - blot 0,011 sek. hurtigere.

Efterfølgende var der noget tvivl om hvorvidt det var med vilje eller ej. Michael Schumacher: "Måske". Rubens Barrichello: "Det var ikke planlagt!" Det sætter igen gang i en masse debat - men glem det! Det kan godt være at det ligner den rene farce set udefra, men hvad betyder det egentlig? Vi ved jo at der sker ting og sager når Ferrari kører på sidste omgang. Så har vi da en grund til alligevel at forsøge at holde sig vågen de mellemliggende omgange efter starten er gået!

Lidt halv-arrogant (det er selvfølgelig en total subjektiv holdning) var kommentaren fra Schumacher efter løbet: "Nu har vi så mange rekorder og en af dem er nu den tætteste afslutning. I dag var der en god mulighed for at køre over stregen sammen. Vi forsøgte men vi missede lidt," lød det fra Schumacher. Men Ferrari har så efterhånden også fået en ny rekord - i antallet af kontroversielle "sidste omgangs overhalinger!"

Ellers bød løbet ikke på den store oplevelse. David Coulthard sikrede sig en plads på podiet, uden at kunne matche Ferrari. Montoya og Ralf Schumacher havde deres problemer - de havde kontakt med hinanden, hvilket kostede tyskeren resten af løbet da han tabte bagvingen.

Jarno Trulli sikrede sig en 5. plads, mens der var point for en anden tidligere Indy 500-vinder, Jacques Villeneuve på 6. pladsen.

BB  


 

Hop til top29.9.2002

Ferrari pole i USA

Med knusende dominans sikrede Michael Schumacher og Rubens Barrichello sig en ren Ferrari-front på Indianapolis. David Coulthard blev best of the rest - med en afstand på massive 6/10 sek.

Og netop en afstand på 6/10 er voldsom på en bane hvor bedste tid ligger på 70 sekunder! Juan Pablo Montoya kørte sig ind på en 4. plads - blot 1/1000 sek. dårligere end Coulthard.

Et par overraskelser og skuffelser var der også. BAR-raceren med Villeneuve var i god form, og den tidligere Indy 500-vinder starter løbet ud på 7. pladsen. Hos Sauber fik Frentzen sit comeback siden har i starten af 1997 skiftede til Williams, hvorefter han har været rundt hos flere forskellige teams. Nu vender han altså tilbage hvor Formel 1-karrieren startede - og så vender han endda tilbage tidligere end aftalt, da Sauber-teamet har valgt at lade Felipe Massa gå, efter at han blev pålagt at skulle rykkes 10 pladser tilbage på grid'en. En dom han således stadig slæber rundt på indtil han kører sit næste Formel 1-race!

Jaguar lovede ellers rigtig godt efter træningerne, hvor især Eddie Irvine havde været med fremme. Men det blev en stor skuffelse. En 13. plads til Irvine og 17. plads til de la Rosa var ikke det som teamet havde sat næsen op efter. Især i betragtning af resultatet på Monza for 14 dage siden! Katastrofal kvalifikation må dog være overskriften for Toyota. Allan McNish starter bedst ud som 16'er, mens Mika Salo ligger i sidste række sammen med umuliussen Alex Yoong.

Løbet køres klokken 20.00 dansk tid og vises live på DR2, og genudsendes sent på DR1.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk