Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.9.2004
 Jordan teamet tilsyneladende solgt
 Fiorano test - onsdag
 Skarp kerpkant årsag til punkteringer
 Ny bil til Trulli - Jaguar skifter navn
 
1.9.2004
 Formel 1 test til Liuzzi
 

Hop til top2.9.2004

Jordan teamet tilsyneladende solgt

Ifølge flere af de større medier, er Jordan teamet blevet solgt i går onsdag til en gruppe af arabiske investorer. Jordan teamet har dog endnu ikke selv bekræftet disse forlydender.

Ved et møde i går onsdag har Eddie Jordan tilsyneladende solgt sit Formel 1 team til en gruppe investorer fra Dubai. Nyheden som er at læse på flere engelske nyhedssider, er endnu ikke officielt bekræftet, men en unavngiven talskvinde har tilsyneladende, trods mundkurv, ladet nyheden sive til pressen. Ifølge hende er teamet blevet solgt for ca. $ 90 millioner. Eddie Jordan beholder indtil videre 15 % af aktierne i teamet og bliver i teamet som teamchef i to år.

I sidste uge kom det ellers frem at forhandlingerne var afsluttet uden at man kunne komme til enighed, men tilsyneladende er der kommet en vending. Men som tidligere nævnt, har Jordan teamet endnu ikke selv bekræftet - eller afvist - oplysningerne.

PDL  


Hop til top
Fiorano test - onsdag

Ferrari's faste testkører var i år på Fiorano, fabrikkens egen testbane, for at teste i en F2004 model.

Badoer kørte 137 omgange på Fiorano, som udviklingstest for Bridgestone, og han sluttede dagen med en bedste tid på 0:57,340.

Testen fortsætter i dag.

AN  


Hop til top
Skarp kerpkant årsag til punkteringer

Ovenpå de mange punkteringer i det belgiske GP i søndags, har specielt Michelin - på opfordring - undersøgt årsagen til dette.

Williams teamet forlangte efter det belgiske GP i søndags, at Michelin skulle undersøge hvorfor Montoya udgik med en punktering. En punktering som ødelagde flere vitale dele i undervognen på bilen. Siden har Michelin kikket nærmere på årsagen. Michelin er kommet frem til at det er en for skarp kerpkant i den ombyggede busstop-chikane som er årsagen. Det begrunder man bl.a. med at en meget stor del af de mange punkteringer man oplevede, faktisk kom på banens længste strækning - Kemmel - eller lige efter. Michelin siger dog også at man ikke kun kan give kerpkanten skylden. De mange vragrester efterlod skarpe kulfiberstykker som er rasende skarpe, og de er også årsag til en del punkteringer.

PDL  


Hop til top
Ny bil til Trulli - Jaguar skifter navn

Ny bil til Trulli - Jaguar skifter måske navn og Nielsen bliver hos Renault. Vi har samlet et par af de seneste dages små korte nyheder.

Efter det belgiske GP klagede Jarno Trulli over at bilen var meget vanskelig at styre. Man har siden gået bilen igennem, inkl. dækkene da man først mente at det var der problemet var. Men nu er man nået til et andet resultat. Det har hele tiden været planen at begge kørere skulle have helt nye chassiser ved det kinesiske GP, men nu fremrykker man datoen i Trullis tilfælde. Han får et nyt chassis på Monza.

Ford er træt af Jaguar i Grand Prix sammenhænge. De store resultater er udeblevet. Alt tyder på at bestyrelsen hjemme i Dearborn i USA nu vil have Formel 1 indsatsen lanceret direkte under Ford navnet. Ifølge unavngivne kilder har teamchef Tony Purnell allerede fået underretningen. Dermed vil alle beslutninger blive styret fra USA. Det ventes at der kommer en officiel og mere dybdegående meddelelse fra Ford ledelsen sidst i denne måned.

Hos Renault har man en sportschef med et danskklingende efternavn, nemlig Steve Nielsen. Man har netop forlænget kontrakten med Steve Nielsen frem til og med 2006. Steve Nielsen har været i Formel 1 i godt 10 år, bl.a. hos Tyrrell, Arrows og Honda Racing Development. Renault har i øjeblikket lidt travlt med at sikre sig at udskiftningen ikke bliver alt for stor. Siden Mike Gascoynes afgang, har designeren Mark Smith også forladt teamet, og flere er måske på vej. Kontraktforlængelsen med Steve Nielsen, er den første for at imødegå for stor afgang. Der kommer sikkert flere småmeddelelser af lign. karakter fra Renault i den kommende tid. Der er dog rygter fremme om at de to ledende personer i teamet, Patrick Faure og Flavio Briatore forlader teamet næste, fordi der kommer ny bestyrelsesformand hos Renault næste år. En person som man måske har problemer med at samarbejde med???

PDL  


 

Hop til top1.9.2004

Formel 1 test til Liuzzi

Efter at have vundet Formel 3000 mesterskabet på Spa Francorchamps banen her i weekenden, så er Vitantonio Liuzzi nu på vej mod sin første Formel 1 test.

Vitantonio Liuzzi mødtes med Peter Sauber og hans Formel 1 team på den belgiske bane, og det forlyder at det var for at få tilpasset et sæde i en af Sauber racerne, men henblik på en test umiddelbart efter Italiens Grand Prix.

Der har gennem de sidste par uger verseret rygter om at Vitantonio Liuzzi har en langtidskontrakt med Ferrari teamet, som måske ser ham som en eventuel mulig afløser for Michael Schumacher når han en gang stopper som Formel 1 kører.
I den forbindelse er det naturligt at han først skal et par år 'i lære' hos Sauber teamet, der har et stort samarbejde med Ferrari teamet, som strækker sig udover blot at levere motore.

Det forlyder at den omtalte test skal køres på Jerez banen i Spanien.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk