Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.9.2004
 Kørere til test
 Toyota skriver kontrakt med Trulli
 
15.9.2004
 Sauber forsætter med Ferrari motorer
 Trulli ud - Villeneuve ind
 

Hop til top16.9.2004

Kørere til test

Flere kørere står på spring til et sæde i Formel 1. Det er jo ikke bare sådan at, det får man automatisk. Et par stykker er blevet bekræftet til test.

En af de kørere der står på spring til et sæde, er Vitantonio Liuzzi der netop har vundet den internationale Formel 3000 serie. Han er således blevet lovet en test for Sauber. Liuzzis egne forhåbninger har været at få et sæde direkte, men så let går det ikke. I hvert fald ikke hos Sauber, der i næste sæson har Felipe Massa og Jacques Villeneuve på kontrakt. Derfor kan der kun blive plads til Liuzzi som test- og reservekører hos Sauber. Sauber tester i disse dage i Spanien, hvor Liuzzi skal have den aftalte test. Et andet håb for Liuzzi, er BAR, der måske mister Jenson Button til Williams. BAR siger officielt at de ikke har travlt med at finde en anden kører i stedet for Jenson Button, men mon ikke det er en sandhed med modifikationer. Spørgsmålet her er hvor vidt man satse et sæde til en kører uden Formel 1 erfaring.

Hos Minardi er en anden Formel 3000 kører, østrigeren Patrick Friesacher, blevet lovet en test. Det sker dog først senere, nærmere bestemt i slutningen af november, hvor Friesacher er blevet lovet en test for Minardi. Denne test vil blive kørt på Misano banen i Italien. Friesacher har vundet flere løb i de sidste to år i den internationale Formel 3000 serie.

PDL  


Hop til top
Toyota skriver kontrakt med Trulli

I dag kom den så. Meddelelsen der officielt bekræfter at Toyota har hyret Jarno Trulli der allerede har forladt Renault.

Toyota har i udsendt den officielle bekræftelse på at man har skrevet kontrakt med Jarno Trulli som kører i teamet i 2005 og 2006. Rygtesmedenes antagelser har denne gang været rigtige. Trulli starter allerede i dag arbejdet for sin nye arbejdsgiver. Han skal nemlig være med i testarbejdet på Silverstone for sit nye team.

Det betyder samtidig lidt omrokeringer i teamet igen. Ricardo Zonta som har afløst da Matta i år, bliver igen test- og reservekører. Det betyder at han igen vil være med i fredagstræningerne som den tredje kører. Derudover skal han lave andet testarbejde sammen med Olivier Panis. Den sidste kører i teamet, Ryan Briscoe vil forsat være tilknyttet teamet via sin kontrakt, men vil kun i yderste nødstilfælde udføre arbejde for teamet. Teamet vil i stedet søge at finde en plads til Briscoe i en anden klasse.

Det betyder at kørersammensætningen i Toyota i næste sæson ser sådan ud:
Grand Prix kørere bliver Ralf Schumacher og Jarno Trulli. Test- og reservekører bliver Ricardo Zonta, mens Olivier Panis må nøjes med at være testkører.

PDL  


 

Hop til top15.9.2004

Sauber forsætter med Ferrari motorer

I de sidste otte år har Sauber kørt med Ferraris kundemotor. Det forsætter med også i 2005, Sauber har netop bekræftet at man forsætter med Ferrari motoren.

Bag ved kørerne i Sauber bilerne, har der i de sidste otte befundet sig en Ferrari motor, officielt hedder den Petronas, opkaldt efter en af Saubers helt store sponsorer. Petronas, et malaysisk olieselskab, betaler for at Sauber kan køre med Ferrari motorerne. Til gengæld siger Willy Rampf, teamets tekniske direktør, at man ikke vil forsætte med at anvende Ferrari gearkasserne. Det har været en ren undtagelse at man har benyttet den i 2004. Sauber næsten altid bygget deres egne gearkasser, og har for så vidt allerede udviklet en gearkasse til anvendelse i 2005.

I 2005 vil Sauber også benytte sig af deres første bil som er blevet udviklet i egen vindtunnel. Sauber teamet fik deres egen vindtunnel færdig i begyndelsen af i år, og har siden anvendt den til udvikling af aerodynamiske dele. Den nye C24 blev besluttet som koncept i maj måned, og i juni gik designerne i teamet i gang. Og allerede nu er de første dele til den nye C24 blevet testet i vindtunnelen. Dermed har teamet helt nye muligheder for at gøre bilen endnu bedre aerodynamisk end tidligere, hvor man skulle ud i byen for at afprøve udviklingerne.

Man har takket nej til Antonio Pizzonia. Pizzonia er ikke sikret noget job næste år endnu, men er i fuldt sving med at forhøre sig, og har bl.a. henvendt til Sauber. Sauber har takket nej, bl.a. med den begrundelse at man ikke vil have to brasilianere i teamet. Pizzonia leder videre, men siger at han skal tale med et par teams mere. Han har også fortalt pressen, at hvis ikke at han finder et ordentligt sæde, vil han hellere være testkører et år mere, end eksempelvis at skulle køre for Minardi eller Jordan. Pizzonia satte for øvrigt hastighedsrekord på Monza. Den tidligere rekord tilhørte M. Schumacher med en tophastighed på 368 km/t. Den lyder nu på 369,9 km/t.

PDL  


Hop til top
Trulli ud - Villeneuve ind

Sidst på dagen onsdag kom der spændende nyheder fra Formel 1 verdenen. Jarno Trulli skulle angiveligt have sagt op, mens Jacques Villeneuve skal teste for Renault onsdag og torsdag.

Jacques Villeneuve skal teste for Renault teamet på Silverstone onsdag og torsdag. Det har Renault meddelt sidst på dagen tirsdag. Annonceringen kommer efter at Jacques Villeneuve tirsdag var på Renaults fabrik i Enstone for at få lavet sæde til Renault raceren. Flavio Briatore siger i pressemeddelelsen også, at man godt kan forestille sig at Jacques Villeneuve vil køre de sidste tre Grand Prixer i år for teamet.

Det er jo en meddelelse der ikke passer Jarno Trulli ret godt. Hans forhold til Flavio Briatore har som alle ved, været under frysepunktet længe. Ifølge Jarno Trullis talsmand, har Jarno Trulli tirsdag aften forladt teamet, med andre ord sagt op. Talsmanden siger også, at Jarno Trulli nu kan starte med at arbejde for sit nye team langt tidligere end forventet. Det nye team er angiveligt Toyota, selvom der ikke har været nogen annoncering af dette fra nogen sider.

Er dette sandt, venter der et comeback for den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve efter næsten et års pause. Det bliver spændende at se hvad Jacques Villeneuve kan præstere efter en forholdsvis lang pause. Instinktet er der ganske givet, men kan han finde rytmen hurtigt nok til at kunne gøre sig gældende? Hvis Renault indsætter ham i de sidste tre Grand Prixer i år, er det vitterligt lidt af et sats. Renault kæmper med Villeneuves tidligere arbejdsgiver BAR om andenpladsen i konstruktørmesterskabet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk