Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.7.2005
 GP2 pitlane åben resten af sæsonen
 
1.7.2005
 Damon Hill imponeret over GP2 racer
 

Hop til top8.7.2005

GP2 pitlane åben resten af sæsonen

Efter succesen med åben pitlane for publikum i Frankrig, har GP2 arrangørerne udvidet muligheden for at se nærmere på racerne.

GP2 organisationen har efter det franske GP, hvor GP2 pitlane var åbent for publikum, besluttet at ved resten af GP2 løbene i år, skal der være mulighed for at komme i pitlane og få et nærmere kig på biler og kørere. I Frankrig var der over 5000 tilskuere der benyttede sig af denne mulighed.

Derfor skal det gentages ved resten af GP2 løbene i år. For Silverstones vedkommende bliver der mulighed for at man både fredag og lørdag mellem 17.30 og 19.00 kan komme tæt på både racere og kørere. Der er lavet aftale om at alle 24 kørere skal være til stede i pitlane når denne er åben for publikum, ligesom alle racere er stillet frem. Det betyder også at de som f.eks. valfarter til Hockenheim, Ungarn, Spa eksempelvis kan benytte sig af muligheden.

PDL  


 

Hop til top1.7.2005

Damon Hill imponeret over GP2 racer

Som tidligere omtalt, skulle Damon Hill og tre andre tidligere Grand Prix kørere teste den nye GP2 racer. Det blev en oplevelse udover det sædvanlige for dem alle.

Damon Hill, Adrian Campos, Patrick Tambay og Jacques Laffite. Det er navne som alle der husker op til ca. 25 år tilbage, kan nikke genkendende til. Disse fire tidligere kørere, var tirsdag ude at prøve den nye GP2 racer. Og det var en uforglemmelig oplevelse for dem alle. Prøveturen fandt sted på Paul Ricard. Sådan oplevede de herrer deres prøvetur.

Damon Hill:
"Det er virkelig en god bil. Det er nøjagtig dét som enhver ung kører har brug for i forberedelserne til at komme til Formel 1."

Damon Hill beskæftiger sig i dag med at spotte unge talenter i Storbritannien og få dem videre i deres karriere. Damon Hill har ikke kørt en formel racer siden han stoppede sin karriere i Formel 1 i 1999.

Adrian Campos:
"Det er den bedste bil jeg nogensinde har kørt."

Så kort var hans beskrivelse. Campos er i dag teammanager for Campos Racing i netop GP2.

Patrick Tambay:
"Jeg skulle ikke være kommet her i dag. Jeg har ikke kørt en lignende bil i godt 20 år, og lige nu har jeg mest lyst til at starte med at køre race igen."

Patrick Tambay kom først til Paul Ricard banen lige omkring frokosttid, og blev faktisk sat i raceren lige da han kom. Han påstod efter at have kørt, at han faktisk havde overvejet at blive væk, bl.a. fordi at han var vågnet kl. 4.00 om morgenen og spurgt sig selv om det i det hele taget var nogen go' ide. Hans kommentar taler vist for sig selv.

Jacques Laffite:
"Det var noget helt specielt. Bilen er bare så hurtig, jeg følte mig lige som en lille dreng igen."

Jacques Laffite er i dag nået en alder af 61, men har ikke glemt hvordan det er at køre formel biler. Således brillerede han med på en af de sidste omgange, at køre sidelæns rundt i det sidste sving før målstregen i en flot kontrolleret udskridning.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk