Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.7.2005
 Jos "the Boss" Verstappen i nyt racersæde
 
28.7.2005
 Samme team i to serier?
 

Hop til top30.7.2005

Jos "the Boss" Verstappen i nyt racersæde

Jos Vestappen, tidligere Formel 1 kører, har fundet et nyt sæde, hvor han skal sidde når han kører racerløb, og ja, det er i en Formel bil.

Jos Verstappen skal igen til at køre racerløb. Efter at det glippede med at komme tilbage i Formel 1, og efter at han blev valgt fra i CCWS, i øvrigt til fordel for Ronnie Bremer, ja så er smilet endelig kommet tilbage på hollænderens ansigt. Jos Verstappen har netop skrevet kontrakt med det hollandske A1 GP team og skal allerede i næste uge teste bilen for første gang. Det sker på Silverstone hvor den første officielle A1 GP test finder sted. Det hollandske team ser temmelig stærkt ud, hvis man kigger lidt på navnelisten. Jan Lammers som vel har kørt i alt, er teamchef. Med i ledelsen er også Huub Rothengatter, og nu er Jos Verstappen så blevet hyret som kører.

Men "Bossen" er ikke den eneste kører der netop er skrevet kontrakt med. Det brasilianske team har så godt som hyret en anden tidligere Formel 1 kører og testkører. Det er Antonio Pizzonia som er udpeget til at skal køre bilen for det brasilianske team. Antonio Pizzonia er i øjeblikket ved at få de sidste detaljer på plads. Han har stadig sine forpligtigelser for Williams teamet, men håber at der ikke er sammenfald af datoer. Han udtaler dog at hans primære mål, stadig er at få et fast sæde i Formel 1. Det brasilianske team ledes af den tidligere Formel 1 verdensmester, Emerson Fittipaldi, og i baggrunden står også fodboldstjernen, Ronaldo.

I England er udvælgelsen næsten slut. To navne er tilbage efter at James Rossiter, Ralph Firman er sorteret fra. Tilbage er Robbie Kerr, som flere anser for at være den største favorit, og Alex Lloyd. Datoen for den endelige afgørelse er endnu ikke fastsat. Det engelske team som ledes af en anden tidligere Formel 1 stjerne, John Surtess og Christian Horner, ham med Arden teamet. De to ledere har tidligere udtalt, at der måske er en mulighed for at lade to kørere dele sædet på skift.

Andre lande ser på deres kørermuligheder. Bl.a. emner som der endnu ikke er truffet nogen aftale med, nævnes bl.a. Alan Van der Merwe, Pedro Lamy, Mario Dominquez, Alex Yoong og flere andre. A1 GP serien starter til september med åbningsløb på den engelske Brands Hatch bane.

PDL  


 

Hop til top28.7.2005

Samme team i to serier?

Alt i mens vi her i Europa er meget optaget af Formel 1, så sker der en lidt sjov ting i det amerikanske. Et team planlægger at deltage både i CCWS og ICS.

Panther Racing som normalt kører i ICS serien, overvejer at deltage i CCWS også. Teamet er presset af sponsorer og måske også af kommende sponsorer. Ingen af serierne er så populære som tidligere når man ser på tv ratings. ICS har dog nok en lille overvægt i øjeblikket pga. den nye kvindelige kører, Danica Patrick, som klarer sig ganske fint i den ellers mandsdominerede sport. CCWS oplever dog også en generel fremgang, men ingen af serierne er på tidligere tiders niveau.

Panther Racing er det eneste større team som anvender motorer fra General Motors. General Motors trækker sig ud efter denne sæson, og så skal bl.a. Panther Racing på jagt efter en motorleverandør. Der er dog den lille finte i motorspørgsmålet, at General Motors motorerne i ICS, er bygget af Cosworth. Cosworth er ejet af CCWS ejerne, Kevin Kalkhoven og Gerry Forsythe. De har en dobbeltrolle i og med at de gerne ser nye teams i CCWS. Og kan Panther Racing finde økonomi til at køre i begge serier, så tilfredsstiller de både nuværende og nye sponsorer, og deres motorleverandør. En motorleverandør der allerede nu via General Motors leverer motor til teamet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk