Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.9.2005
 Italiens GP - Teams preview - Top 5
 Monza optakt
 Italiens GP - Teams preview - Bunden
 
31.8.2005
 Italiens GP - Dæk preview
 

Hop til top1.9.2005

Italiens GP - Teams preview - Top 5

Fra en helt ny bane til den ældste nuværende bane på Formel 1 kalenderen. På den måde lidt af et kvantespring. Det italienske GP har tradition for at være et af de mere spændende.

Ferrari og Minardis hjemmebane. På de to italienske hjemmebaner er der altid masser af tifosis, men spørgsmålet er om de får hvad de kommer efter denne gang. Svaret er sikkert et temmelig stort nej. Ferrari er langt fra sidste års præstationer. Derimod er der to andre kombattanter som man kan glæde sig over, nemlig Renault og McLaren, og måske med BAR som en lille outsider i det spil.

Renault:
Hos Renault er der for så vidt stor enighed om setuppet. Man arbejder nu med de sidste små kompromisser der skal bruges i setuppet til den klassiske bane, som i visse sving er noget ujævn, blandt andet i Parabolica. Det er også en bane hvor man bruger kerbs en del. Undervognen skal afpasses til disse forhold. Samtidigt er det nødvendigt at man kan udnytte den lave downforce på de lange lige stræk. Hos Renault arbejder man på at optimere setuppet så det passer til både den hurtige og langsomme del. Kørerne glæder sig meget til denne bane. Det er en af de gamle klassiske baner, samtidigt hjemmebane for Fisichella og Briatore hvis vi tager det andet italienske islæt med i den sammenhæng. Der har været lidt snak om teamordrer hos Renault i forbindelse med det tyrkiske GP. Det afviser man blankt. Det sker under henvisning til at Fisichella på de første omgange havde problemer med dækkene, og at Alonso som var hurtigere derfor skulle overhale. Renault har som de fleste andre teams testet på banen i sidste uge. Både med henblik på det italienske GP, men også det belgiske GP som kommer en uge efter det italienske. Generelt set er der en god stemning hos Renault, hvor målsætningen er at bevare førstepladsen i begge mesterskaber - ikke nødvendigvis med sejre, men med podiepladser.

McLaren:
McLaren er på jagt. Begge mesterskaber er inden for rækkevidde, men stabilitet er et nøgleord i den forbindelse. Begge biler skal i mål i pointene og helst på podiet for at tage så mange point fra Renault som muligt. Statistikken taler for McLaren på nuværende tidspunkt hvis man ser på denne sæson. 6 sejre i de seneste 9 GP'er - fraregnet Indianapolis hvor ingen af Michelin teamene deltog. McLaren har også været i føringen i det højeste antal omgange i denne sæson. Det giver stor optimisme i teamet. Nu skal man "blot" sørge for at bevare formkurven, uden at udgå eller lave andre fejl. I teamets pressemeddelelse indikeres der at man vil køre med et forholdsvis blødt setup. Det fortæller at man vil bevare stabilitet under de kraftige nedbremsninger, ligesom at det giver mulighed for at angribe kerbs temmelig meget. Man vil sikre et godt mekaniske grib, da man vil køre med en meget lav downforce. Og som altid så glæder kørerne sig til det kommende GP. De håber selvfølgelig begge to på, at det lige bliver dem der vinder.

Ferrari:
Ferrari kan intet nå i år, selvom der arbejdes hårdt på at opnå så gode resultater som muligt. Tendensen i GP'erne har været at det går hæderligt i den første del af løbet, hvorefter det går nærmest baglæns i forhold til konkurrenterne. En analyse af teamets til dels forgæves arbejde gennem året kunne være interessant at se når sæsonen er slut. Samspillet mellem bilen - som måske ikke har været god nok - og Bridgestone har været sat på prøve i år. Om det er det der er årsagen, eller om det i virkeligheden er bilen der er problemet, kan vi indtil videre kun gisne om. Men ihærdighed skal de ikke have skyld for at mangle. Der er testet, udviklet og atter testet i en uendelighed gennem hele sæsonen. Dog ikke mere den store succes til følge. De mange italienske tifosis bliver nok ikke særligt tilfredsstillede på Monza. Håbet er der selvfølgelig, men en yderst vanskelig opgave er det for Ferrari. Det er nok heller ikke nemmere nu hvor Barrichello har fundet en ny arbejdsgiver. Motivationen kan ikke være på samme niveau mere. M. Schu

PDL  


Hop til top
Monza optakt

Der bliver nok ikke megen fest på Monza i år. Tilskuerne på banen plejer kun at holde med biler der er røde, italienske og hedder Ferrari. Og hvis man kigger på Ferraris resultater i år, er der ikke meget der tyder på at de kommer til at vinde ret meget, og slet ikke på bane hvor hastighed er væsentlig.

Tilskuerne er dog tilsyneladende klar over dette og salget af billetter til Monza har været dårligere end i mange år. De rigtige fans sidder der naturligvis stadigvæk, for at holde gejsten oppe hos "deres" team her midt i modgangen. Men man behøver nu ikke at frygte for at der skal blive tomt på tribunerne. Ferrari har trods alt så mange fans i Italien, at der nok skal komme gang i en lille fest alligevel.

Værre ser det ud for teamet. Her er festen i 2005 aldrig rigtig kommet i gang. Der har et par gange været tilløb til det, specielt på Imola og Hungaroring. Men helt i front er de ikke kommet. Det kan måske være en trøst og et håb for de italienske fans at Ferrari netop klarede sig godt på hjemmebane ved San Marinos Grand Prix. Det kunne jo være historien gentog sig. For alle fjernseere ville heller ikke være dårligt med en gentagelse af den spændende afslutning hvor Schumacher kæmpede forgæves for at finde en vej forbi Fernando Alonso. Ren kørsel fra begge kørere i en lang duel - det er Formel 1 når det er bedst.

Men kampen på Monza kommer sandsynligvis til at stå mellem McLaren og Renault. Og hvis en har en fordel, må det være McLaren. De har gennem sommeren vist en stor styrke, motoren virker stærk og kørerne er begge topmotiverede. Kimi Raikkonen halter godt nok gevaldigt efter i mesterskabskampen, men hvis Fernando Alonso bliver ramt af lidt af det uheld som tidligere har forfulgt finnen, kan hullet i hurtigt blive lukket.

Monza handler om fart og fart har McLaren masser af. Det store spørgsmål er som altid om bilen dennegang har tænkt sig at holde hele vejen hjem. Renaults force har sæsonen igennem været holdbarheden. McLaren har ikke råd til flere uheld, hvis håbet om guldmedaljer skal bevares. Sejren skal i hus og helst en 2. plads også. Og med Kimi Raikkonen og Juan Pablo Montoya har man folkene til at gøre det.

Hos Renault virker tingene lidt anderledes. Fernando Alonso er den ubestridte stjerne i det team og Giancarlo Fisichella virker som om han er kørt lidt ud på et sidespor. Og samtidig er det også tydeligt at han ikke er i stand til at levere toppræstationer med samme kontinuitet som de tre andre. Fisichella er ikke nogen dårlig kører, slet ikke. Men han er andenkører typen, og som sådan kan han være ganske værdifuld for et topteam. Renault ville være tjent med at klappe ham lidt mere på ryggen, specielt hvis man alligevel ikke er interesseret i en konkurrent til Alonso.

Toyota, Ferrari, BAR og Williams kan så ligge i slipstrømmen fra McLaren og Renault og kæmpe om de resterende pladser. Den interne kamp mellem de fire teams kan gå alle veje. Og de kan blande sig helt i front, eller de kan ryge ned bag Red Bull og Sauber. Forudsigeligt er det ikke. Ferrari er lidt svær at gætte for meget på. Deres Bridgestone dæk er en faktor der er lidt uberegnelig. Der er uden tvivl fart i bilen, omend den sikkert ikke ville være noget match for McLaren og Renault under nogen omstændigheder. Men meget afhænger også af hvordan dækkene opfører sig.

De tre Michelin hold er lidt lettere at vurdere. BAR har været gode på det sidste og måske er Jenson Button det bedste bud fra den gruppe, på en podieplacering. Toyota bilerne har ikke været så stærke som det ellers ud til at de ville blive. Men holdet er stadig nyt og det tager tid at lære. En ting er sikkert - den første sejr til det japanske hold er rykket betragteligt nærmere i år i forhold til sidste år.

Monza er en klassiker, en af de få tilbageværende. At se netop det løb er altid en fornøjelse, Formel 1 hører hjemme på den slags baner, fremfor mange af de moderne sterile og historeløse kreationer. Og sådan som VM ser ud i

MMT  


Hop til top
Italiens GP - Teams preview - Bunden

BAR teamet har fået gang i bilen, og haler nu kraftigt ind på Red Bull. I Tyrkiet blev der dog også point til Red Bull. Men hvor længe kan de holde BAR bag sig?

BAR teamet er på hastig fremmarch og har nu fået points i de sidste 5 GP'er. Sjettepladsen er nu inden for rækkevidde. Sauber virker som noget der er gået i stå, måske meget forståeligt idet man ikke kan nå noget. Og så er der et ejerskifte lige om hjørnet. Jordan og Minardi, ja, Jordan kommer nu med en B version af bilen, kan den få teamet lidt længere frem? Minardi fornemmer også fremgang, men det er ikke nok til at komme forbi Jordan. Pointene er for langt væk.

Red Bull:
Red Bull er sådan en underlig størrelse. Der kommer så godt som intet nyt fra teamet. Dog er de tilstede. Teamet var også til stede på Monza i sidste uge da der var test på stedet. Red Bull havde deres tre kørere med, men ingen gjorde særlig meget væsen af sig. Teamet har endnu ikke afgjort hvem der skal køre sammen med DC næste år. Det var ventet at der var kommet en afgørelse, men teamet har ændret deres planer desangående. Dog skulle det være sikkert at Scott Speed bliver fredagskører i næste sæson.

BAR:
BAR er på hastig fremmarch, men kan vel realistisk set ikke nå mere end sjettepladsen, men det vigtig for teamet at bevise at de kan efter flere større og mindre minusser i denne sæson. Ved testen i sidste uge blev der testet aerodynamik, motor og dæk. Og ikke nok med det, man testede også forskellige ting til næste sæson i en udviklingsbil. Jenson Button håber på at gentage podieplaceringen fra sidste år på Monza. Monza er en bane hvor BAR - hvis bilen fungerer optimalt - kan vise at de også kan følge med de forreste to teams. Om det lykkedes, får vi at se søndag. I hvert fald hersker der nu en god og positiv stemning i teamet. Især Honda folkene er meget optimistiske efter at man i IRL serien har stor succes.

Sauber:
I teamets udtalelser forud for det italienske GP, tyder det på at man vil anvende et setup lignende det man anvendte i Canada. Dog nok med mindre downforce. I Canada kørte Sauber bilerne faktisk temmelig hurtigt, og man føler i teamet, at man godt kan arbejde udfra det setup. Men også værdifulde data fra testen i sidste bliver implementeret i arbejdet. Så må vi se om det er den rigtige vej at gå. Det virker lidt som at teamet er gået i stå. Især efter at det er blevet kendt at teamet næste er ejet af og skifter navn til BMW. Begge kørere kender banen rigtig godt. Ikke alene fra Formel 1, men også fra tiden inden de kom i Formel 1. Teknisk direktør Willy Rampf spekulerer også lidt i pitstop strategi. Tilsyneladende arbejder man både med et og to planlagte pitstops. Om det bliver det ene eller andet, eller måske begge dele, svæver lidt i luften. Måske at kvalifikationen vil indikere det. I hvert fald føler teamet at de har et godt udgangspunkt denne gang.

Jordan
Jordan teamet havde meget travlt i sidste uge. Udover at teste EJ15B, skulle man også udføre den afsluttende test på EJ15B, som det siden er blevet besluttet at Tiego Monteiro skal køre. Afgørelsen faldt ved simpel lodtrækning i form af plat eller krone. Der blev kørt godt 1400 km i den nye B version ved testen. Og foreløbig er stor begejstring for bilen. Også Kiesa prøvede den og udtalte at det ser meget lovende ud. En klar forbedring. Og da testen forløb stort set problemfrit, og man faktisk fandt et godt race setup, så vil størstedelen af tiden fredag og lørdag gå med at finde det rigtige dækvalg til racet søndag. Stor optimisme i teamet forud for det italienske GP.

Minardi:
Det lille oversete team fra Faenza, Minardi, skal man ikke kimse af. Bemærk at trods fremgangen blandt de store teams, så følger Minardi med. Trods hurtigere og hurtigere biler blandt de store teams, så halter Minardi ikke bagefter. De bliver ikke kørt længere bagud end de plejer. Endda er det faktisk sådan i år at, efter introduktionen af PS05 modellen, så er det faktisk blevet vanskelig

PDL  


 

Hop til top31.8.2005

Italiens GP - Dæk preview

Havde Michelin et problem i Tyrkiet? Sandsynligvis ikke. Den direkte årsag er ikke opklaret endnu. Men hvad har Bridgestone at byde på denne gang?

Var det Williams teamet eller Michelin der havde et problem i det tyrkiske GP? Årsagen er endnu ikke opklaret, men det ligner et problem forårsaget af bilen. Begge parter er stadig i gang med undersøgelserne. Men nu gælder det dét næste GP nemlig en af klassikerne - det italienske GP.

Michelin:
Grip kan gå hen og blive et nøgleord. Banens karakteristik betyder at der køres med mindre downforce her end de fleste andre steder. Alligevel skal der være downforce nok visse steder. Til gengæld er der en del hurtige sving, hvor vedhængsevnen sættes på prøve. Sidste faktor er de lange stræk hvor de høje hastigheder kan genere varme i dækkene, og det betyder at dækkene kan slides for hurtigt. En faktor som også er nok så væsentlig er, at de fleste kørere bremser utrolig sent før svingene på denne bane. Det gør også noget ved dækkene. Michelin har en - efter eget udsagn - en ret speciel compound klar til netop dette GP.

Bridgestone:
Bridgestone støtter sig mest til samarbejdet med Ferrari - og det har jo ikke gået specielt godt i år. Vi er så langt henne på sæsonen, så man kan stille det spørgsmål, om man er i gang med forberedelserne til næste sæson. Ferrari kan ikke nå noget i år. Det er for længst afgjort. Alligevel er der arbejdet med flere forskellige ting. Ferrari har testet både her og der, og også på Monza. Som Michelin også har erfaret, så er man hos Bridgestone klar over at her er en bane hvor dækkene bliver stressede og dermed måske mere varme end hvad godt er. Bridgestone møder om med to tørvejrscompounds, men hvilke, vil man af gode grunde ikke ud med. Men mon ikke begge dækfirmaer kommer med noget omkring medium til den lidt hårdere side af skalaen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk