Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.2.2006
 Midland kørere mangler superlicens
 Bedre benzinøkonomi i Formel 1
 
16.2.2006
 Igen Formel 1 test på tre baner
 

Hop til top17.2.2006

Midland kørere mangler superlicens

Tre af Midland F1 kørerne mangler superlicensen. Selv om det kun er testkørere er den nødvendig til fredagstræningen.

Midland F1 teamets tre testkørere mangler superlicensen som er nødvendig for at køre i Formel 1. Sagen er den at hvilken som helst af dem kan blive fredagskørere - måske endda på skift - og så skal superlicensen være til stede.

Men det gør Midland F1 noget ved. Planen er at de tre kørere i denne uge i forbindelse med teamets test på Valencia banen, skal bestå 350 km prøven med tilhørende pitstop osv. De tre kørere er Markus Winkelhock, Giorgio Mondini og Adrian Sutil. Sutil ventes allerede at have bestået prøven i går torsdag, mens de to andre vil tage prøven i dag eller i morgen.

Ifølge flere tyske aviser, som selvfølgelig følger især Markus Winkelhock, skal de tre kørere deles om fredagskørslerne. Bladet Auto, Motor und Sport hævder at Mondini er garanteret mindst 9 af fredagskørslerne, mens Winkelhock og Sutil skal deles om de resterende.

PDL  


Hop til top
Bedre benzinøkonomi i Formel 1

Målet er at få en bedre benzinøkonomi i Formel 1. Så kort kan man forklare Max Mosleys hidtil seneste udmelding. Der kommer en lang stime af dem i øjeblikket fra FIA præsidenten.

Max Mosley håber på at Formel 1 fra 2011 vil være en væsentligt mere brændstoføkonomisk racerserie. Dette forslag kommer i forbindelse med en lang række udmeldinger. Og også i forlængelse af den megen snak om en ny Concorde aftale fra 2008 og frem. Blandt har Mosley forslået og næsten dikteret en snarlig udmelding om hvad man vil efter 2007 hvor den nuværende Concorde aftale udløber.

For at komme teams, konstruktører osv. lidt i møde er en evt. frist og reglementsgennemførelse udskudt til om nogle år. Forslaget om en tvungen benzinøkonomi vil derfor give førnævnte tid og mulighed til at få udarbejdet ideer inden da.

Blandt har Mosley introduceret et forslag om at man skal anvende den samme motor specifikation fra 2008 til 2010, for ikke at give motorkonstruktørerne alt for store mareridt. Med til forslaget om bedre benzinøkonomi hører også at der i EU i 2010 skal anvendes 5,75 % procent biobrændstof til personbiler, og det er blandt også i den sammenhæng at Mosley allerede nu lancerer sit forslag.

Max Mosley:
"Det vi tænker på her er en bedre brændstoføkonomi i Formel 1. Det er der mange gode grunde til - udover at være politisk korrekt. Alle bilfabrikanter arbejder med forbedret brændstoføkonomi, og der sker mange interessante ting. Kommer der en krise, hvilket kan være meget tænkeligt inden for de næste få år, så vil det være langt mere forsvarligt at kunne sige, "at vi arbejder skam med at forbedre brændstoføkonomien."

"Det kunne enten være en begrænset mængde brændstof til rådighed, hvilket er den enkleste måde at gøre det på, eller måske mere sofistikeret en ventil med hvilken at tilførslen af benzin reguleres af omdrejningstallet over hele omdrejningsområdet."

"Brændstoffet i 2008 vil alligevel blive brændstof hvor af 5,76 % er biobrændstof, simpelthen fordi det alligevel kommer i 2010 i hele EU, og vi ønsker ikke at være bagefter på det punkt. Andre steder fra er der kommet et argument eller forslag om at skifte til E85, hvilket er 85 % ethanol og som faktisk allerede nu er tilgængeligt i USA, dog endnu i begrænset omfang."

"Men så igen, når mesterskabet er på plads og vi ved hvem som vil deltage, vil vi sætte os ned sammen med dem og drøfte hvad der skal ske i 2011. Målet er at blive enige inden årets udgang, så alle kan have et opmærksomt, men også måske lav prioriteret research program kørende allerede fra næste år."

"Motorfabrikanterne arbejder meget med indsprøjtning og doseringsmængder. Det har en efterhånden dramatisk effekt på brændstofforbruget. Det vil være meget følsomt at begynde en indsats her, men vi behøver en lang indkøringsperiode ellers kommer det til at koste en formue."

Max Mosley tilføjer at FIA vil presse på for at få indført en væsentligt mere miljøvenlig benzin i fremtiden, men indrømmer også at teamene behøver tid for at kunne forberede teknologien til dette og i det hele taget mere brændstoføkonomiske motorer.

PDL  


 

Hop til top16.2.2006

Igen Formel 1 test på tre baner

Valencia, Sakhir og Circuit de Catalunya lagde igår asfalt til tre Formel 1 testkørsler, hvor ialt 18 kørere var på banen fordel på de tre baner.

På Valencia banen var det lidt overraskende den nye Williams kører Nico Rosberg der satte den hurtigste tid, han var her 0,205 sekund hurtihere end McLaren køreren Kimi Raikkonen.

Onsdagens tider fra Valencia:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Nico RosbergWilliams1:10,994121
2Kimi RaikkonenMcLaren1:11,19915
3Heikki KovalainenRenault1:11,380115
4Giancarlo FisichellaRenault1:11,43884
5Mark WebberWilliams1:11,56933
6Christian KlienRed Bull1:11,79163
7Juan Pablo MontoyaMcLaren<
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk