Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.9.2007
 100 mill. dollars i bøde, og tab af alle point i år
 
6.9.2007
 Italiens GP - McLaren preview
 

Hop til top13.9.2007

100 mill. dollars i bøde, og tab af alle point i år

Spionsagen mod McLaren, hvor de angiveligt skulle have modtaget fortrolige oplysninger fra Ferrari teamet, var i dag til behandling i FIA World Motor Sport Council i Paris.

Efter en hel dags høringer, faldt dommen over McLaren teamet:
De blev kendt skyldige, og skulle betale en rekord stor bøde på 100 millioner dollars, samtidig taber de samtlige point scoret til dette års konstruktør mesterskab i Formel 1 serien, ligesom de vil blive udelukket fra dette mesterskab resten af sæsonen.

McLaren teamets to kørere, Fernando Alonso og Lewis Hamilton, får dog lov til at beholde deres point i kørernes mesterskab, ligesom de kan fortsætte med at køre point ind i de resternende løb i denne sæson.

FIA World Motor Sport Council vil nøje gennemgå McLarens 2008 model, for at se om der er brugt oplysninger fra Ferrari materialet i forbindelsen med konstruktionen af denne racer - derefter vil de tage stilling til om der også rejses sanktioner overfor McLaren teamet i 2008.

McLaren teamet vil holde en pressekonference senere i aften, hvor de vil offentliggøre deres kommentarer og holdninger til sagen og fremtiden.

FIA præsidenten Max Mosley blev efter dommen spurgt om han fandt denne rimelig, hertil var svaret kort og kontant:
"Yes!"

Ferrari teamet har udsendt en pressemeddelelse, hvori de tilslutter sig domsafsigelsen, som de finder passende.

Sammenlignet hermed virker bøden på 50.000 dollars som McLaren teamet blev idømt efter løbet i Ungarn, for at køre med en ikke godkendt gearkasse næsten bagatelagtig.
Men samlet set gør det jo ikke tingenes tilstand bedre at de også blev dømt den gang!

AN  


 

Hop til top6.9.2007

Italiens GP - McLaren preview

Der er dømt revanche når McLaren Mercedes denne uge deltager i det Italienske Grand Prix på Monza banen.

Efter at være blevet sat på plads af Ferrari i det Tyrkiske Grand Prix, vender McLaren Mercedes denne uge blikket mod Monza, hvor de håber at genvinde noget af det tabte terræn til Ferrari. Og at dømme ud fra den netop overståede fire dages test i Monza, så har McLaren noget at have selvtilliden i. De satte nemlig hurtigste tid alle fire dage og såvel kørere som teamet virkede yderst tilfredse med testen.

En anden ting McLaren Mercedes kan søge trøst i, er, at Ferrariens åbenlyse forcer, denne weekend gerne skulle være sat ud af funktion. Forstået på den måde at, hvor McLaren Mercedes bil, har dens forcer på high downforce baner ala Monaco og Hungaroring, da har Ferrarien dens fordele på baner med hurtige langtrukne sving(Silverstone, Magny Cours), hvor den kan udnytte dens aerodynamik og gode stabilitet pga. dens længere akselafstand.


Fernando Alonso
(Foto: Motorsporten.dk)

Da Monza banen imidlertid er en stop and go bane, så skulle oddsene være mere udlignet denne weekend. En stop and go bane er kendetegnet ved lange lige stræk efterfulgt af hårde nedbremsninger og forholdsvis snævre chikaner. Det betyder at F1 holdene til denne bane bruger deres laveste downforce settings hele året. Ja faktisk tropper de fleste teams op med en decideret Monza aeropakke, hvor alt er sat ind på at reducere drag. Det betyder at vi på langsiderne kommer til at se hastigheder på over 320km/t. Det stiller store krav til bilens mekaniske greb, da kørene ikke kan sætte deres lid til den downforce, som normalt hjælper dem gennem svingene. Udover mekanisk greb, stiller banen store krav til såvel bremser som motor, da 80% af omgangen bliver kørt med fuld gas. Norbert Haug, Mercedes motorsportschef er da heller ikke i tvivl om at de næste to løb bliver utroligt hårde.

" Som planlagt starter vi i Monza med nye motorer i begge biler. Set i lyset af, at disse motorer også skal bruges på Spa, står vi foran den største udfodring på motorsiden, siden indførelsen af V8 motorerne." kommenterer Haug situationen.


Lewis Hamilton
(Foto: Motorsporten.dk)

Og der er ingen tvivl om at meget kan blive afgjort de næste to løb. Med et verdensmesterskab der er så tæt, har ingen af holdene råd til at udgå.

Hvem der står øverst på skamlen Søndag er svært at spå om, men der er ingen tvivl om at McLaren Mercedes vil sætte alle sejl ind, for at vinde det Italienske Grand Prix. Dels af ren stolthed ved at slå Ferrari i egen hule og dels for at få noget positivt energi ind i teamet. For med to verserende retsager hængende over deres hoveder og to kørere der, sagt diplomatisk, ikke ligefrem elsker hindanden, så ville en sejr på Ferraris hjemmebane være et tiltrænkt pusterum for teamet, der for øjeblikket er presset fra alle sider.

MR  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk