Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.9.2008
 Men nu til noget helt andet
 Singapore - tidsplan
 
13.9.2008
 Skal kundebiler stadig være tilladt i Formel 1?
 

Hop til top25.9.2008

Men nu til noget helt andet

For to uger siden skete der noget nyt i Formel 1 - et lille team og en ung mand vandt deres første løb. Ikke noget man ser hver dag i Formel 1. Og nu skal vi til noget helt nyt igen. For første gang skal der køres et natteløb i Formel 1 og hvordan det får indflydelse - om overhovdet skal blive spændende at se.

For os her i efterårslune Danmark betyder det at løbet bliver sendt på sædvanlig tid - klokken 14. For kørerne betyder det at de skal forholde sig til at køre i en mørket, med en bane oplyst af kunstigt lys. Om det får betydningen for nogle af kørerne er ikke til at sige på forhånd, men spændende skal det blive.

Kørerne virker på forhånd positive overfor banen, så der er begrundet håb om at vi kan blive godt underholdt søndag eftermiddag. Om det så bliver ligeså spændende som de to sidste løb er jo langtfra sikkert, men mindre kan vel også gøre det.

Lewis Hamilton og McLaren er under pres - der skal helst en sejr og ti point ind på kontoen og hvis Felipe Massa så ville være så venlig at forlade løbet i en røgsky, ville Ron Dennis og Co. være ganske begejstrede. Raikkonen er kørt agterud, men hans interesse for Massas succes kan nok ligge på et meget lille sted. Han ville, hvis omstændighederne er til det, nok blive nødt til at hjælpe ham, men han ville nok ikke græde mange tårer hvis Hamilton klarer sig bedst og Raikkonen selv næste år stadig er den eneste verdensmester hos Ferrari.

En gang var Robert Kubica outsider til titlen, men den rolle er efterhånden forduftet - BMW har ikke været i stand til at bevare det momentum de havde i starten af sæsonen. Overraskende nok er det nærmest Toro Rosso der har overtaget rollen som det 3. bedste team - i al fald hvis man kigger på deres formåen i de sidste to løb. Om de kan bevare den placering skal der være interessant at se, men det kan hurtigt gå den anden vej igen for små teams der får små drys af succes,

Toro Rossos storesøster Red Bull har egentlig også klaret sig meget fornuftigt på det sidste, omend de er meget i skyggen af den frække lillesøster. Toyota, Williams og Renault derimod har ligesom BMW ikke udviklet sig meget på det sidste - at næste sæson fylder meget i tankerne er både tydeligt og logisk. Der er alligevel ikke meget mere for nogen af dem at hente i år.

MMT  


Hop til top
Singapore - tidsplan

Den kommende weekend skrives der Formel 1 historie, og det endda i dobbelt forstand. For det er første der skal køres et Formel 1 Grand Prix løb i Singapore's gader, og samtidig er det første gang at et Formel 1 Grand Prix bliver kørt efter mørkets frembrud.

Grunden til at man kørere Formel 1 løbet i Singapore om aftenen, skyldes hovedsageligt at man ønsker at køre løbet live i primetime på de europæriske TV stationer, hvilket betyder at løbet startes klokken 20:00 lokal tid, hvilket svarer til klokken 14:00 her i Europa.

Tidsplan for Singapores Grand Prix:
(Danske tider)
Fredag den 26. september:
13:00 - 1. fri træning
15:30 - 2. fri træning

Lørdag den 27. september:
13:00 - 3. fri træning
16:00 - kvalifikation

Søndag den 28. september:
14:00 - race

Gadebane i Singapore er 5067 meter lang, har 23 sving, og der køres mod uret rundt.
Formel 1 deltagerne skal køre 61 omgange, svarende til 309,087 km.

AN  


 

Hop til top13.9.2008

Skal kundebiler stadig være tilladt i Formel 1?

Oprindeligt var det planlagt og vedtaget at kundebiler ikke længere skulle være tilladt efter 2009. Et nyt forslag forlænger måske denne frist.

Kundebiler eller biler bygget af et andet team bliver ifølge et kommende reglement forbudt, men et nyt forslag fra Formula One Group forlænger måske levetiden af det nuværende reglement på dette punkt.

Der har været en del uro om kundebiler eller biler bygget af et andet team. Genstand for debatten har blandt andet været Toro Rosso, som har kørt og kører i biler der oprindeligt er bygget af Red Bull, dog med visse modifikationer. Efter 2009 skulle dette ikke være muligt efter stor modstand fra flere teams, men et nyt forslag kan måske gøre det muligt alligevel.

Hvad forslaget lyder på i detaljer er ikke kommet frem, men det står klart at alle teams igen skal debattere forslaget som indeholder en del ændringer i forhold til tidligere, som vil gøre det muligt for Toro Rosso at forsætte. Ellers skulle teamet enten udvikle deres egen bil, eller sælges som Red Bull ejeren Mateschitz også har annonceret.

Ved at ændre reglerne med et indhold med kompromisser, kan man også sikre at feltet indeholder nok teams og ikke mindst biler, således at feltet har det antal biler som reglementet også foreskriver, nemlig 20 biler.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk