Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.9.2009
 Renault til høring hos FIA
 
4.9.2009
 Toyota forventes at fortsætte
 Alonso: Jeg ved intet om 2010
 

Hop til top6.9.2009

Renault til høring hos FIA

FIA har bedt Renault om at møde op til en høring i et ekstraordinært World Motor Sport Council. Det sker efter at der er blevet rejst fornyet tvivl om Renault direkte bad Nelson Piquet om at køre sig selv af for at sikre Fernando Alonso en overraskende sejr.

Allererede efter løbet i Singapore blev der rejst enkelte spørgsmål, eftersom timingen af Piquets exit i muren var perfekt for strategien for Fernando Alonso der også endte med vinde løbet. FIA har efter sigende fået et tip der har ført dem til at undersøge sagen yderligere. Det mest oplagte vil være at det er Nelson Piquet der har givet oplysningerne videre efter at han for nylig blev fyret.

I meldingen fra FIA er det blevet indikeret at det drejer sig om at Renault direkte har beordret Piquet til at køre af, hvilket er et klart brud på artikel 151c i det sportslige reglement. Det er snyd og direkte i mod sportens interesser. Om det fører til alvorlige sanktioner må tiden vise, men det er nok ikke noget FIA vil se med milde øjne på.

Renault har udsendt en meddelelse hvor de siger at de har modtaget FIAs indkaldelse, og at de inden høringen ikke vil kommentere mere på sagen. Bliver Alonso efterfølgende frataget sejren kan det give Nico Rosberg en mulig skrivebordssejr - den tyske Williams kører blev nummer 2 i løbet.

BB  


 

Hop til top4.9.2009

Toyota forventes at fortsætte

Der har været mange rygter om at Toyota er på vej ud af Formel 1 og i det hele taget er der stor usikkerhed omkring teamet. De har endnu ikke skrevet under på Concorde aftalen, ligesom kørerne heller ikke har fået at vide om de er med igen i 2010. Men nu går trenden mod at de bliver i Formel 1, og vil endeligt kunne bekræfte det til november.

Alt sammen har selvfølgelig noget at gøre med økonomi, og det har været en offentlig hemmelighed at Toyota har haft det største budget i en årrække, men stadig ikke har kunnet levere en racer der kan vinde. Alle venter derfor på det afgørende bestyrelsesmøde i Toyota koncernen den 15. november. Her forventes det at der igen gives grønt lys til at beholde Formel 1-projektet, måske dog kun for en kortere periode. Men beløbet som vil blive stillet til rådighed vil blive markant mindre. Det menes at de vil næsten halvere støtten og det kan i sidste ende skrue voldsomt ned for ambitionerne. Omvendt skal der kigges efter andre partnere og sponsorer.

Teamet kæmper stadig for at levere resultatet som alle skriger efter - en sejr! De er blevet overhalet af flere hold og efter ellers lovende tilløb, måske især i år hvor de havde en fordel i den første del af sæsonen, er det ikke blevet til den forløsende sejr. Der er stadig fem forsøg tilbage i denne sæson, men hvis det fortsætter som det plejer så kører Toyota stærkt, men bare ikke stærkt nok!

BB  


Hop til top
Alonso: Jeg ved intet om 2010

Nøglen til feltet i 2010 er igen blevet Fernando Alonso og alt tyder på at det bliver hos Ferrari han er at finde. Men hovedpersonen selv siger at han intet ved om planerne for 2010!

Netop sådanne udmeldinger er nok lige kantede nok eftersom kørermarkedet begynder at blive rigtig varmt omkring det ungarske Grand Prix i august. Og eftersom Alonso hele tiden har været det hotte navn i den sammenhæng, så kan han næppe være helt uden viden. Men som oftest er der brug for at spille kortene rigtigt. Problemet for Ferrari er nok at de er ved at have en del kørere på kortet for 2010, og deres største udfordring vil være at få placeret Kimi Raikkonen. Alt tyder på at han er på vej ud, også selvom han hentede en sejr senest i det belgiske Grand Prix på Spa.

"Jeg ved stadig ikke hvor jeg er i 2010. Alle tror at jeg vil skifte team, men jeg har stadig ikke sagt noget. Vi må blot vente og se. Jeg har intet problem i at finde motivationen, fordi den kan jeg altid finde," siger han. For tiden er materiellet dog ikke det bedste hos Renault der har haft en decideret skuffende sæson.

Skifter Alonso til Ferrari har han efterhånden formået at være hos alle de store fabriksteams i 2000-tallet - først hos Renault som han blev verdensmester sammen med, siden en tur hos McLaren - der dog endte med et bittert brud - og nu måske hos Formel 1's mest berømte team.

Men hvad med Raikkonen?

Netop Kimi Raikkonens fremtid har været meget broget efter at Ferrari nok har følt at finnen ikke ligefrem virker topmotiveret. Efter at han sikrede sig VM-titlen i 2007 har det knebet meget med at finde rytmen. Forhandlingerne om hvilket beløb Raikkonen skal have for at bryde kontrakten skulle allerede været i gang, men efter skifte til Renault kunne også være en mulighed. Teamet har for tiden problemer i at skulle skaffe en ny hovedsponsor eftersom den kæmpende forsikringsgigant IMG trækker sig. Nokia meldes at være på vej ind - det vil være første gang siden midten af 1990'erne hvor de også stod bag en finsk kører. Netop en kombination af Nokia og Renault ville være helt perfekt hvis det inkluderede en finsk kører - og her er Raikkonen et oplagt bud.

De fleste tipper at alle planerne om hvem der kører hvor bliver præsenteret ved det kommende italienske Grand Prix på Monza.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk