Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.9.2010
 Singapores Grand Prix i 20 år
 
27.9.2010
 Singapores Grand Prix - revideret resultat
 Koreas Grand Prix stadig i fare
 

Hop til top28.9.2010

Singapores Grand Prix i 20 år

Står det til FOM præsidenten Bernie Ecclestone, så skal Singapores Grand Prix være på kalenderen i de næste 20 år. Udtalelsen faldt i fredags i Singapore. Bernie Ecclestone - og andre - er utrolig glade for natløbet i Singapore.
Bernie Ecclestone er dog også helt med på at der er nogen ting der skal justeres.

Bernie Ecclestone ønsker en lang tids kontrakt udover det sædvanlige med arrangørerne af Singapores Grand Prix. Ikke kun fordi at det nu har været udsolgt igen til arrangementet, men også fordi at formatet med natløb har vist sig at fungere særdeles tilfredsstillende.

Hele Formel 1 cirkuset har gennem de seneste 3 år udtrykt stor begejstring for hele arrangementet, men der er stadig visse ting der kan tåle at blive rettet. Til Grand Prixet i år, har man rettet en del ting, men der er stadig ting der ikke fungerer helt efter hensigten.

Et af klagepunkterne har hele tiden været chikanen i sving 10. Den er ændret til i år, men tilsyneladende uden at forholdende er blevet bedre. Især Lewis Hamilton har kritiseret svinget med udtalelser som "det værste sving han har kørt i Formel 1" og lignende. Teamkollegaen Jenson Button anfører et andet punkt som bør rettes.

Singapore ligger i en zone hvor der er utrolig meget regn, og man er da heller ikke blevet skånet i år. Jenson Button anfører at bortledningen af vand fra banen ikke er god nok. Har man fulgt de forskellige sessioner kan man være tilbøjelig til at give Jenson Button ret. Der har været flere steder hvor der har stået vand, mens resten af banen for så vidt har været rimelig tør eller helt tør.

Arrangørerne i Singapore er meget lydhøre og vil løbende se hvad der kan gøres. Især kritikken af sving 10 som ikke kun kommer fra Lewis Hamilton, vil man evaluere på og måske ser vi en ny udgave af chikanen allerede næste år.

PDL  


 

Hop til top27.9.2010

Singapores Grand Prix - revideret resultat

Efter Grand Prixet i Singapores gader, har stewards kigget nærmere på et par hændelser. Det har medført tidsstraf.
Adrian Sutil kørte sig til en bedre placering ved på første omgang at forlade sporet og nappe en genvej. Det gav 20 sekunders straf efter at stewards har vurderet sagen.

Men straks efter protesterede Force India teamet over Nico Hülkenberg som man mente havde begået samme forseelse. Efter at have vurderet protesten fik Nico Hülkenberg samme straf. De to kørere rykkede dermed begge en placering ned. Tidsstraffen var lige akkurat nok til at Ferrari køreren Felipe Massa i stedet bliver placeret på en placering som nr. 8 og dermed tjener lidt ekstra points.

Revideret resultat:
Pos # Kører Team Omg Tid Pts
1 8 Fernando Alonso Ferrari 61 1:57:53.579 25
2 5 Sebastian Vettel RBR-Renault 61 +0.2 sec 18
3 6 Mark Webber RBR-Renault 61 +29.1 sec 15
4 1 Jenson Button McLaren-Mercedes 61 +30.3 sec 12
5 4 Nico Rosberg Mercedes GP 61 +49.3 sec 10
6 9 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 61 +56.1 sec 8
7 11 Robert Kubica Renault 61 +86.5 sec 6
8 7 Felipe Massa Ferrari 61 +113.3 sec 4
9 14 Adrian Sutil Force India-Mercedes 61 +122.4 sec 2
10 10 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 61 +132.8 sec 1
11 12 Vitaly Petrov Renault 60 +1 omg
12 17 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 60 +1 omg
13 3 Michael Schumacher Mercedes GP 60 +1 omg
14 16 Sebastien Buemi STR-Ferrari 60 +1 omg
15 25 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 59 +2 omg
16 19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 58 +3 omg
24 Timo Glock Virgin-Cosworth 49 DNF
22 Nick Heidfeld BMW Sauber-Ferrari 36 DNF
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 35 DNF
20 Christian Klien HRT-Cosworth 31 DNF
23 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 30 DNF
21 Bruno Senna HRT-Cosworth 29 DNF
18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 27 DNF
15 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1 DNF

PDL  


Hop til top
Koreas Grand Prix stadig i fare

Det Koreanske Grand Prix kan stadig være i fare for at blive aflyst. Den sidste deadline for den endegyldige inspektion fra FIA for at få godkendt banen, var den 21. september. Den dato er overskredet, men FIA er gået med til at udskyde datoen med én til to uger.
Årsagen til udskydelsen er i første omgang ret simpel. Det sidste lag asfalt bliver først lagt på i denne uge.

Arrangørerne af det kommende Koreanske Grand Prix har haft deres at slås med siden arbejdet gik i gang. Arbejdsnedlæggelse, måske manglende planlægning og andre faktorer har i den grad forsinket arbejdet. Men nu skulle det være ganske vist. Det sidste lag asfalt bliver lagt i denne uge. Og så kan Charlie Whiting komme til.

Og det er i sidste øjeblik. FIAs krav er normalt at asfalten skal være klar godt et par måneder før den tages i brug. Det er blandt andet for at undgå det der skete på Circuit de Catalunya da den blev indviet. Her smuldrede asfalten på det nærmeste væk da Formel 1 bilerne indtog banen, kun få dage efter at asfalten var lagt.
Det Koreanske Grand Prix er fastsat til den 24. oktober.

Udover at Charlie Whiting skal inspicere selve banen, skal han også kontrollere de omgivende sikkerhedshegn, dækmure og afkørselsområder. Lever de ikke op til kravene, bliver Grand Prixet aflyst. Kilder på stedet mener at vide at de omgivende sikkerhedshegn, dækmure og afkørselsområder slet ikke var klar for ganske få dage siden.

Bliver Grand Prixet aflyst, er det selvfølgelig ikke særlig heldigt, hverken for løbets arrangører, Bernie Ecclestone eller FIA. Det giver ikke verdens bedste PR. Hvorvidt Grand Prixet så kan komme på næste års kalender er et andet spørgsmål. Bernie Ecclestone/FOM skal have plads til 20 Grand Prixer om året i de kommende år. Aflysningen kan true, og om det i det hele taget kommer med på kalenderen, er ren jura.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk