Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.6.2005
 Oriol Servia erstatter Junqueira
 
27.5.2005
 A1 GP løbskalender klar
 

Hop til top2.6.2005

Oriol Servia erstatter Junqueira

Bruno Junqueira beskadigede sin ryg voldsomt i søndagens Indy 500 løb, nu har teamet fundet hans afløser.

Newman Haas Racing har siden i søndags haft travlt med at finde en afløser for Bruno Junqueira, der i søndagens Indy 500 løb, var så uheldig at beskadige sin ryg ret voldsomt. Junqueira lå bag den senere vinder Dan Wheldon, da han under overhaling af en konkurrent, som skulle overhales med en omgang, blev ramt af dennes bil. Det kostede en tur i betonmuren. Det har senere vist sig at to knogler i ryggen var blevet beskadiget ved uheldet. Bruno Junqueira er nu blevet opereret, men skal sidde udenfor i et endnu ukendt antal løb.

Ærgerligt fordi Junqueira er den førende i CCWS serien. Newman Haas Racing har siden haft travlt med at finde en erstatning til Junqueiras bil. Allerede mandag var der masser af spekulationer om hvem der havde muligheden for sædet, og pressen i det amerikanske nævnte flere rookies i USA, men vendte også blikket mod Formel 1 hvor flere af test- og tredjekørerne blev bragt op. Nogle af dem er der sikkert også blevet vendt hos teamet, men valget er nu faldet på en noget mere erfaren herre, Oriol Servia. Servia har kørt 6 år i CCWS, han har aldrig vundet, men har flere podieplaceringer på kontoen. Bl.a. blev han nr. 2 i 2003 på Milwaukee Mile, hvor der skal køres på søndag. I det seneste løb i Mexico var han en overgang nr. 2 i løbet.

Oriol Servia kørte i sidste sæson for Dale Coyne Racing ligesom har også har kørt de to første løb i denne sæson for teamet. Newman Haas Racing har skullet købe ham fri fra Dale Coyne Racing for at få ham i sædet, men hvordan denne handel har forløbet, meldes der ikke noget om. Servia selv glæder sig til at få chancen - om end som afløser - for et af de største teams i CCWS.

Løbet sendes på Eurosport på søndag fra kl. 23.15
PDL  


 

Hop til top27.5.2005

A1 GP løbskalender klar

Den for mange efterhånden længe ventede løbskalender for A1 GP serien, er nu endelig klar. Eller næsten klar. Enkelte løbs placeringer mangler endnu.

A1 GP serien er nu klar med sin løbskalender. Til den første sæson er der 12 løb klar med 2 afdelinger i hver løbsweekend. Dvs. at man får 24 tællende afdelinger til A1 GP mesterskabet der køres som Nations Cup i stedet for det vante kørermesterskab og konstruktørmesterskab. Altså er det et land der vinder VM og ikke et team. Den vindende kører bliver dog også præmieret.

Arrangørerne forventer at der bliver 25 lande som deltager i serien, og indtil nu er der 16 lande tilmeldt, og yderligere nogle stykker er så godt som klar. Faktisk meddeler A1 GP arrangørerne at der er 14 lande som er interesserede i de sidste pladser. Det skal understreges at den nedenstående kalender er en foreløbig kalender. Nedenstående kalender er den som A1 GP organisationen har sendt til endelig godkendelse hos FIA - det internationale motorsportsforbund.

A1 GPs foreløbige kalender:

Dato:Bane:Land:
25. september 2005Brands HatchEngland
9. oktober 2005EurospeedwayTyskland
23. oktober 2005EstorilPortugal
6. november 2005Eastern CreekAustralien
20. november 2005SepangMalaysia
11. december 2005Dubai AutodromeDubai
15. januar 2006Endnu ikke fastlagt#1
29. januar 2006Durban (gadeløb) #2Sydafrika
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk