Regler


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.11.1999
 Hvem kører med hvilke numre til næste år, og hvorfor?
 
7.3.1999
 Hvordan skal starten foregå
 
24.10.1998
 Nye tekniske regler for 1999
 Nye sportslige regler for 1999
 

Hop til top5.11.1999

Hvem kører med hvilke numre til næste år, og hvorfor?

Efter en sæson hvor kørernes mesterskab gik til Hakkinnen hos McLaren og nummer to blev Irvine i en Ferrari (men næste år en Jaguar), samt at konstruktørernes mesterskab gik til Ferrari, tænkte vi her på Formel-1.dk, at vi ville forsøge at komme mulige spørgsmål om hvem der køre med hvilke numre til næste år i forkøbet.

Nummer 1 tildeles altid den kører som har vundet den foregående sæson, og hans holdkammerat har altid nummer to. Hakkinnen og Coulthard kommer derfor igen til næste år til at køre med nummer 1 henholdsvis 2.

Fordelingen af resten af numrene er fuldstændig op til FIA. Tidligere har både konstruktørernes så vel som kørernes slutstilling i mesterskabet været anvendt ved tildelingen af numre. Hovedspørgsmålet er selvfølgelig om det skal være Ferrari der skal have numrene 3 og 4, da de vandt konstruktørernes mesterskab, eller om der skal være Jaguar, da nummer to i kørernes mesterskab, Irvine, har kontrakt hos dem næste sæson. Den beslutning vil FIA først tage senere på året.

Uanset hvilket mesterskab der bliver lagt til grund for nummerfordelingen, bliver udregningen af placering foretaget på samme måde. Først og fremmest er det pointene der tæller. Den person/det hold med flest point ligger selvfølgeligt højest på listen. Skulle der være pointlighed, er det den/dem med flest første pladser der bliver bedst placeret. Skulle der også være lighed her, er det flest andenpladser der tæller, og så videre. Skulle den absurde situation opstå, hvor to eller flere hold/personer har opnået samme point og samme antal af placeringer fra 1 - 22 (24) gennem hele sæsonen, er det FIA der bestemmer hvem der skal være bedst placeret ud fra "de kriterier de anser for at være passende".

HPR  

 

Hop til top7.3.1999

Hvordan skal starten foregå

Tidligst 30 minutter inden starten, må de kvalificerede biler forlade pitten for at køre banen rundt og standse på deres grid-pladser. Hvis en kører ønsker at køre flere omgange rundt, skal kan køre ind i pitten ved slutningen af omgangen og køre ekstra langsomt ned forbi garagerne. 15 minutter inden starten lukkes pitten - dette advares der mod 2 minutter inden. Hvis en bil stadig er i pitten på dette tidspunkt, vil køreren være tvunget til at starte fra pitten. Når en kører starter fra pitten (hvor pitudgangen er efter målstregen), må han forlade pitten når hele feltet er kommet forbi. Hvis pitudgangen ligger før målstregen, må køreren forlade pitten når feltet har passeret målstregen.
Bilerne må ikke tankes i de sidste 5 minutter inden starten. Påfyldning på gridden må kun foretages med en beholder på max 12 liter og beholderen må ikke være under tryk.
10m, 5m, 3m, 1m og 30s inden starten vil det annonceres hvor lang tid der er til start. Når det grønne lys tændes, kører alle bilerne rundt på en opvarmnings-omgang. Mens der står teknikere og andre mennesker langs gridden, skal denne passeres med reduceret fart. Det er forbudt at træne start under opvarmningsomgangen og bilerne skal følges ad.
Overhaling må kun ske hvis en bil er langsom til at starte - dermed kan det være nødvendigt at overhale for ikke at klumpe hele feltet sammen bag denne. Det er kun tilladt at overhale den strandede bil - den øvrige startrækkefølge skal bevares.
En kører som er tilbage når feltet har passeret den hvide linie, må ikke overhale nogle kørere men skal starte bagerst i feltet. Hvis flere kørere bliver tilbage skal de starte bagerst i den rækkefølge de kørte af gridden. På baner hvor der ikke er en hvid linie, vil den antages at ligge en meter foran pole-position startpladsen. Unødig overhaling under omvarmningsomgangen vil blive straffet med en tidsstraf.
Hvis en kører ikke kan få sin bil i bevægelse, skal han række armen ud af cockpittet - når feltet har passeret, må mekanikerne prøve at starte bilen igen. Hvis bilen ikke kan startes og fuldføre omvarmningsomgangen, vil den blive skubbet tilbage til pitten hvor mekanikerne må genoptage deres arbejde.
Når feltet igen kommer ind på gridden skal kørerne tage den plads de har kvalificeret sig til og holde deres motorer i gang. Når alle biler er på på plads, vil der være en kort pause hvorefter de 5 røde lamper vil tændes. Når de slukkes, er løbet i gang.
Starten er stående. Når starten går som ovenfor beskrevet, skal pitvæggen langs gridden være fri for personale undtagen autoriserede marshalls med brandslukkere.
Hvis en kører under omvarmningsomgangen ikke kan følge med feltet, skal han køre i pit ved slutningen af omgangen og starte derfra.
Hvis en kører får motorstop på gridden, skal han række en arm ud af cockpittet og holde den over sit hoved - der er dermed den marshall som er ansvarlig for den række som skal vifte med et gult flag og få starten stoppet.
NJ  

 

Hop til top24.10.1998

Nye tekniske regler for 1999

Minimumshøjden af den styrtsikre del af luftindtaget over kørerens hoved er øget fra 50 til 70 mm.

Ånderøret fra motoren må ikke længere udmunde direkte til det fri; men føres ind i motorens luftindtag.

For sikkerheds skyld skal der indbygges en sikkerhedsventil i kølesystemet.

For at banekommisærerne kan få mulighed for at fjerne biler, der stopper ved siden af banen ved at gribe hurtigt og effektivt ind, skal anordningen, der kan sætte bilen i frigear, fremover være placeret ens på alle biler.

Der skal monteres kabler, der forhindrer hjulene i at flyve væk ved et uheld.

Kørerens sæde skal være af en sådan konstruktion, at den kan fjernes med køreren i.

Hastigheden ved de såkaldte crashtest af næsesektionen er blevet øget fra 10 m/ s til 13 m/ s, hvilket igen øges til 14 m/ s i år 2000.

Et nyt brændstofregulativ skal gøre benzinen meget renere ved at reducere indholdet af benzen og svovl radikalt.
(KLH)
NJ  

Nye sportslige regler for 1999

Tidsstraffe: Tidsstraffen er fortsat 10 sekunder. Skulle en tidsstraf blive tildelt i de sidste 5 omgange af et løb, vil den berørte kører i stedet få tillagt 25 sekunder til hans løbstid - og så snart at en sag/ uheld er på vej til at blive undersøgt af løbskommisærerne, skal dette meddeles på tidsmonitorerne.

Deltagere: - Max. Antallet af biler i mesterskabet er fastsat til 24

Dæk: En kører må ikke anvende mere end 32 ( tidligere 40 ) tørvejrsdæk gennem en hel løbsweekend. Hver fordæk skal være med 4 langsgående riller ( tidligere 3 ). Max. Brede for forhjulene er fastsat til max. 270 mm. FIA vil blive forpligtet til at meddele næste års dækspecifikationer, hvert år senest den 1. September. En gang meddelt dækspecifikationer kan kun ændres, hvis hele Formel 1 Kommisionen er enige herom.
(KLH)
NJ  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk