Stewart

 
Team infoKørerePoint 
Etablering01.01.1996
Nedlagt31.12.1999
LandEngland
Team ManagerJackie Stewart
AdresseStewart Grand Prix Ltd.
16 Tanners Drive
Blakelands, Milton Keynes
Bucks
MK14 5BW
England
HovedsponsorHBSC (bank)
MotorFord Z-TEC, V-10, 3,0 L
DækBridgestone
ChassisStewart SF3
Baggrund
(feb. 99)
At blive verdensmester i løbet af 5 år, som Jackie lovede ved debutten i 97, er ikke bare en beslutning at tage, men en lang og besværlig proces, hvor foregående års resultater, giver næste års sponsorater og deraf følgende muligheder for udvikling og forbedringer. Spørg blot McLaren og Ferrari om det! Selv om Stewart ledelsen nu er blevet udstyret med en "Ford-overfrakke" i af form Cosworth og Avanceret bilteknologi direktøren Nell Ressler kan man, med 98 sæsonens tilbageskridt for teamet i bagspejlet, højest forvente teamet bider sig fast i den midterste del af midterfeltet. Der gik da heller ikke lang tid fra Ford fik medindflydelse i teamet, til konstruktøren af SF1 & 2, Allan Jenkins, " søgte nye udfordringer ". Nytiltrådte chefdesigner Gary Anderson, der erstatter SF1 & 2 konstruktøren Jenkins, bevidste midt i 98 sæsonen, at da Jordan teamet havde problemer, var han i stand til at begrave sig i et problem og løse det.
SF3’eren: I sin aktive karriere var Jackie Stewart en vindertype og det er han fortsat, når det gælder om at lovprise sin seneste kreation blandt alle teambosserne. Således har det endnu en gang ikke skottet på løfter om fremgang i den nye sæson; men denne gang har han måske også lidt at have det i. SF3'eren er en nydelig model: blandt de slankeste fortil og taljeret bagtil, som trenden byder. Ligeledes har man taget ved lære af de store teams og frontvingen har de samme afvisere på ydersiden og mega-deflektorer. Læg dertil en Ford CR V-10 motor, der har smidt 25 kg overvægt (håber ikke at stabiliteten var i de kilo), og en ny designet magnesium gearkasse til afløsning for den håbløse ditto i kulfiber – ja, så skulle det vil ikke være helt umuligt at vi kunne se resultater fra Stewart, der tangerer de kvalifikationer vi så i slutningen af 97 sæsonen.
(KLH)
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk