Williams

 
Team infoKørerePoint 
Etablering01.01.1969
LandEngland
Team ManagerFrank Williams
AdresseWilliams Grand Prix Engineering Ltd.
Station Road, Grove
Oxfordshire
OX12 0DQ
United Kingdom
Telefon+44 1235 777 700
Fax+44 1235 764 705
wwwhttp://www.williamsf1.com Eksternt link
HovedsponsorBMW
MotorBMW
DækMichelin
ChassisWilliams FW23
Tidligere navnISO-Marlboro
Baggrund
(januar 2001)

De er tilbage igen – og hold godt øje med Williams. Der venter sejre til teamet, og de kan komme i 2001! Det er egentlig ikke så underligt at Williams nu er ved at vende tilbage til fortidens storhed, selvom det er de sidste tiendedele der nu bliver de sværeste.

Frank Williams´ historie i Formel 1 kan med rette bære overskriften: fight for overlevelse. Han har været interesseret i Formel 1 i en lang årrække og som alle andre måtte han starte fra bunden, hvor der i flere tilfælde stort set ikke var noget eksistensgrundlag. I 1977 grundlagde han sammen med Patrick Head Williams Grand Prix Engineering – og året efter stillede de for første gang op i Formel 1.

Det skulle vise sig at være et af de mest succesfulde teams i Formel 1. Hvad andre teams havde været flere årtier om at opnå, formåede Williams på stort set ingen tid. Blot to år efter at de kom ind i Formel 1 kunne teamet kalde sig verdensmestre – da de i 1980 sikrede sig kørernes og konstruktørernes VM med australieren Alan Jones. I 1985 fik de Honda-motorerne og med Nigel Mansell begyndte teamet at få en renæssance i Formel 1 – og ikke mindst flere VM-titler. Men i 1988 begik de en fejl der kom til at sætte teamet i stå – de skiftede til de svage Judd-motorer og det var derfor en total off-sæson for Williams.

I 1989 begyndte så en af Formel 1´s mest succesfulde alliancer. De skiftede til Renault og teamet blev langsomt genopbygget. Alliancen fik succes i 1992 med Nigel Mansell – den populære brites eneste VM-titel. Alain Prost fulgte op i 1993 med en ny VM-titel. Alt så ud til at gå på skinner og teamet linede op til en ny VM-triumf med Ayrton Senna bag rattet, men det samarbejde endte tragisk ved Sennas dødsulykke på Imola.

Williams var stort set gået i opløsning og krisen lurede. Men Damon Hill forsøgte at arbejde teamet ud af krisen – andenkøreren som blot forsøgte at hænge på fik teamet til igen at tro på muligheden for VM. Det kom tæt på og teamet formåede i teamets mørkeste sæson at vinde VM for konstruktører. I 1995 måtte de dele Renault med Benetton og der blev de sat til vægs af Benetton.

I 1996 og 1997 blev igen til mesterskaber – Hill og Villeneuve sikrede sig de sidste VM-titler til Williams. Fra 1998 blev teamet imidlertid sendt ud i et nyt dødvande. Renault trak sig som motorpartner og de måtte nøjes med den svagere Supertec-motor. Dog holdt teamet hovedet højt – de så kun frem til den nye alliance med BMW som ville begynde i 2000. Derfor var Williams blot den bløde mellemvare i de mellemliggende sæsoner.

Når vi ser tilbage på 2000-sæsonen, så var BMW fuldt ud forberedt og parat til at komme i Formel 1. Ralf Schumacher og Jenson Button kørte teamet til en nem 3. plads i konstruktørernes verdensmesterskab – men der er stadig et godt stykke op til Ferrari og McLaren. Teamet satser i 2001 på Michelin, som de har været med til at udvikle, og det bliver meget interessant at se hvordan teamet vil stå i forhold til de andre teams. En mulig sejr kan komme i det tilfælde at Michelin vinder en duel i den nye dækkrig som der ruller ind over Formel 1.

Derudover bliver det meget interessant at følge en af de kørere som er blevet udråbt til at være et talent af en særlig kaliber – colombianeren Juan Pablo Montoya, der erstatter den ligeså talentfulde Jenson Button. Ralf Schumacher fortsætter – og udover at teamet går efter mere succes i 2001, så får teamet behov for et par kølemaskiner – der skal nok komme masser af gnister mellem Ralf og Juan Pablo. Men et vildt tip, er at Williams får en sejr i 2001!

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk