Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.1.2007
 Mario Andretti stolt
- over barnebarnets debut

 
3.1.2007
 Monteblanco godkendt til Formel 1 test
 

Hop til top4.1.2007

Mario Andretti stolt
- over barnebarnets debut

Mario Andretti var ganske stolt over barnebarnet Marcos første test i Formel 1, som Marco havde i slutningen af december måned sidste år.

Mario Andretti ser store muligheder i barnebarnet Marco, som efterhånden er blevet 19 år. I december måned sidste år havde han sin første test, inviteret hertil af Honda, som har fulgt Marco og hans succes i ICS serien i 2006.

Marco Andretti kørte 67 omgange på Jerez banen, og gjorde det godt. Han var således kun 2 sekunder efter Hondas nye testkører, Christian Klien, og knapt et halvt sekund efter den anden af Hondas testkørere, James Rossiter.

Mario Andretti:
"Jeg synes Marco gjorde det rigtig godt ved testen. Det vigtigste var at han ingen fejl lavede. Michael (Marios søn og Marcos far. red.) holdt mig opdateret hvert kvarter til langt ud på natten med en helt striber små beskeder. Marco er fysisk rigtig bygget til Formel 1. Ved den næste test han skal have, har jeg selv tænkt mig at være til stede for at følge ham - og måske er jeg så heldig selv at få en test i en moderne Formel 1 racer."

Spørgsmålet er så om Mario Andretti selv kan passe ned i en moderne Formel 1 bil. Siddebrønden er ganske givet blevet mindre, og Mario Andretti bruger sikkert en større livvidde end da han selv kørte i Formel 1. Han blev verdensmester for Lotus i 1978.

PDL  


 

Hop til top3.1.2007

Monteblanco godkendt til Formel 1 test

På grund af det varme klima, har Spanien altid været Formel 1 feltets foretrukne testområde i vinter halvåret, og nu er endnu en spansk banen blevet godkendt til Formel 1 test.

Tidligere har det kun været Jerez, Catalunya og Valencia banerne som har været FIA godkendte Formel 1 testbaner i Spanien, men nu har også Circuito Monteblanco opnået FIA type 1 licens.

Selv om asfalt arbejdet endnu ikke er afsluttet på Circuito Monteblanco, så er banen allerede nu godkendt.
Arbejdet forventes afsluttet således at de første Formel 1 testkørsler på banen kan finde sted allerede sidst i denne måned.

Circuito Monteblanco banen der er totalt 4,5 km lang, er en ideel testbane, da dens layout kan ændres og kombineres til forskellige længder og forskellige svingkombinationer.
Banen er beliggende cirka 50 kilometer fra Seville.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk