Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.10.2006
 Glock, Klien, Monteiro, Honda, BMW og Spyker
 Jerez test - tirsdag
 
10.10.2006
 Alle teams enige om 2007 testvilkår
 

Hop til top11.10.2006

Glock, Klien, Monteiro, Honda, BMW og Spyker

En del pladser i feltet til næste år er allerede optaget, men der er stadig tilgængelige pladser. Spyker, BMW og Honda har pladser der stadig skal besættes.

BMW skal efter alt at dømme have en ny fredagskører. Og BMW indrømmer da også at de har flere i kikkerten. Honda skal også have ny fredagskører eftersom Anthony Davidson sandsynligvis kører for Super Aguri i næste sæson. Det er dog ikke officielt bekræftet endnu. Hos Spyker F1 er der mindst et ledigt sæde. C. Albers har sat sig i det ene og tilsyneladende er T. Monteiro godt på vej til igen at sætte sig i det andet. Flere kilder fortæller at det tilsyneladende er ved at lykkes for Monteiro at finde de nødvendige penge til sædet. Her har C. Klien været inde i billedet, men er tilsyneladende droppet.


T. Glock
(Foto: Gepa Pictures)

Honda har en liste over de kører man ønsker som fredagskører. Nick Fry erkender at både T. Glock og C. Klien er på listen sammen med flere andre, som Fry dog ikke vil nævne navnene på. Kun at man leder efter kørere med en vis erfaring. Både T. Glock og C. Klien bliver også nævnt i forbindelse med BMW Sauber.


T. Glock
(Foto: GP2 Series)

I starten af december starter BMW en række tests, og her vil man teste flere kørere. Også her nævnes T. Glock og C. Klien som kørere der kunne blive aktuelle i forbindelse med december testene. Hen over vinteren vil der komme mange formodninger, men intet konkret vil sikkert komme frem før vi er på den anden side årsskiftet, som jo faktisk ikke er så langt væk.

PDL  


Hop til top
Jerez test - tirsdag

Fem kørere testede i går på Jerez banen i Spanien, som forberedelse til årets sidste Formel 1 løb, Brasiliens Grand Prix, og blandt dem var det Ferraris testkører Marc Gené der var hurtigst.

Marc Gené var næsten et sekund hurtigere end køreren på anden pladsen, Ferrari teamets anden testkører Luca Badoer.
Begge kørerne testede nye dækcompounds for Bridgestone.

På 3. og 4. pladserne kom de to Williams testkørere, med Alexander Wurz foran Narain Karthikeyan.
Wurz kørte en fuld løbsdistance, mens Karthikeyan var plaget af elektriske problemer, der to gange fik ham til at stoppe ude på banen, med røde flag til følge.

Sidste mand på banen var Lewis Hamilton der kørte shakedown test på en ny samlet McLaren racer.

Tirsdagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Marc GeneFerrari1:17,805102
2Luca BadoerFerrari1:18,78970
3Alexander WurzWilliams1:19,549108
4Narain karthikeyanWilliams1:22,19610
5Lewis HamiltonMcLaren1:23,55010

Ifølge de foreløbige planer, er det meningen at testen i dag udvides med både BMW Sauber og Toyota teamne, ligesom Ferrari teamet bliver forstærker med Michael Schumacher, der afløser Marc Gen

AN  


 

Hop til top10.10.2006

Alle teams enige om 2007 testvilkår

I forbindelse med det japanske Formel 1 Grand Prix blev der underskrevet en såkaldt Gentleman-aftale om testbetingelserne for 2007.

I de seneste par sæsoner har der været en del fnidder om de indgåede aftaler for hvor meget der egentligt skal testes. Ferrari har stået uden for de andres aftale, idet de har hævdet at de ikke har underskrevet noget som helst vedrørende tests. Asfalten på Fiorano banen er derfor blevet brugt til adskillige flere testkilometer end andre teams har præsteret, idet de andre teams har holdt sig til den indgåede aftale. Men det er slut nu.

Der har i længere tid været forhandlet om en ny aftale for 2007 sæsonen. Og nu er man nået frem til en aftale som alle de 11 teams er blevet enige om er gældende - og som er underskrevet af alle teams. Og ikke nok med det. Aftalen læner sig også lidt op ad de intentioner som FIA har med fredagstesten forud for hvert Grand Prix.

Ifølge de foreløbige fremkomne oplysninger om aftalen, så indgår der flere elementer som at hvert team højest må teste 30.000 km i 2007 sæsonen - startende d. 1. januar 2007 og indtil det sidste Grand Prix er kørt.

Bridgestone som er eneste dækleverandør i næste sæson, har været dybt involveret i forhandlingerne også, og har fået gennemført at hvert team leveret 300 sæt dæk til test. Disse dæk er kun til rådighed i selve sæsonen og altså ikke til vintertests forud for sæsonen.

Foreløbig ser det også ud til at der vil blive 13 "officielle" tests i løbet af sæsonen. De teams som ikke ønsker at deltage i et eller flere af disse tests, kan i stedet vælge at teste andetsteds.

En talsmand har til flere udenlandske bureauer bekræftet at alle har underskrevet aftalen. Også Ferrari, selvom Ferrari har været noget reserverede i forhold til især den satte grænse for et maksimalt kilometer antal under test. De er selvfølgeligt bange for miste fordelen ved at kunne teste hjemme på Fiorano.

Alting er dog tilsyneladende ikke helt på plads. Pr. tradition er der i løbet af sæsonen et par tests der strækker sig over mere end de sædvanlige 3 dage. Flere teams har tilskyndet især Bridgestone til at gå med til at ændre dette, især med henblik på de tests der skal køres forud for sæsonstarten.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk