Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.10.2006
 Ny hovedsponsor til Renault
 
21.10.2006
 Brasiliens GP - 3. fri træning
 

Hop til top23.10.2006

Ny hovedsponsor til Renault

- Det er ganske vist: Smøgerne slukkes langsomt men sikkert i formel 1!

Efter 2005-sæsonen trak det tyske tobaksfirma Reemtsma (West) sig som sponsor for Mercedes-McLaren og nu har Renault valgt at "skodde" Mild Seven!

Tilbage er nu kun Marlboro som sponsor hos Ferrari og British American Tobacco (Lucky Strike og 555) hos Honda.
Det er kun få år siden, at det mere var reglen end undtagelsen, at et team eller dets kørere var sponsoreret af et tobaksfirma.

Tobaksfirmaerne startede med sponsorering i Formel 1 i slutningen af 60'erne. Det britiske flagskib Team Lotus "solgte sjælen" i 1969 og skiftede navn til "Gold Leaf Team Lotus".
Året efter var der Marlboro-reklamer på schweizeren Jo Sifferts March og Ferrari-kørerne Jacky Ickx og Clay Regazzoni havde personlige "smøgsponsorer" i hhv. "Kent" og "Lord Astor" (Kendere påstår at man havde "glemt" at komme Astor i sidstnævnte mærke!).


Er tobaksreklamerne i formel 1 en uskik?
(Foto: Ferrari)

I 1972 blev Marlboro sponsor for BRM, Lotus skiftede navn til "John Player Special" ( et andet mærke i Players koncernen") og fik et herreflot design!
Så gik det "slag i slag": Marlboro udvidede med sponsorat til Frank Williams' håbløse ISO-Marlboro biler ( spørg bare Tom Belsø!) plus personsponsorater til bl.a. Arturo Merzario, Jacky Ickx, Carlos Reutemann.

I 1974 valgte Philip Morris (Marlboro) at skifte til McLaren og det blev et mangeårigt og succesfuldt partnerskab med VM-titler til Emerson Fittipaldi, James Hunt, Niki Lauda og Ayrton Senna.
Sideløbende med hovedsponsoratet hos McLaren var Marlboro også sponsor for flere kørere hos Ferrari bl.a. Niki Lauda, Clay Regazzoni, Carlos Reutemann, Gilles Villeneuve.

I takt med Formel 1's store popularitet kom flere tobaksfirmaer med som sponsorer: Camel hos Lotus, Gitanes hos Ligier, Barclay hos Arrows senere Williams, Rothmanns først hos March og senere Williams.
Senere kom West, da Marboro valgte at skifte fra McLaren til Ferrari, BAT og Mild Seven..og det er netop det japanske mærke "Mild Seven" som har valgt at trække sig som sponsor for verdensmester-teamet Renault.


Tobaksreklamer på vej ud
(Foto: Renault-F1)

Mild Seven har været sponsor for Renault gennem flere sæsoner og team'et er stort set identisk med det team som vandt VM i 1994 og 1995 som "Benetton" ( med Mild Seven-sponsorat) med en vis Michael Schumacher bag rattet.

Tilbage til overskriften!
Renault skifter både førstekører og hovedsponsor. Væk er Mild Seven ( og snart Alonso!!) og ny er Bank ING.
ING er en hollandsk bank som har valgt at gå ind i Formel 1 som hovedsponsor for Renault. Flavio Briatore har underskrevet en tre-årig kontrakt med det hollandske penge-institut.

Må vi herfra give ideen videre til Peter Strårup og Danske Bank, som i de seneste år har haft et milliard-overskud..come on!

UTP  


 

Hop til top21.10.2006

Brasiliens GP - 3. fri træning

Luften var 21° mens asfalttemperaturen var på 33° da den tredje fri træning startede i Brasilien. Og som vanligt var der ikke særlig stor travlhed på banen de første minutter.

T. Sato var først ude og i første omgang hurtigste mand på banen. Først efter små 10 minutter kom de mere etablerede kørere på banen, så som R. Schumacher, D. Coulthard og J. Trulli. Det varede dog ikke længe før de 2 Toyota kørere var de hurtigste.

Efter godt 20 minutter er banetemperaturen steget til 40° og samtidigt kom de 2 McLaren kørere ud for at køre deres første omgange. Kort efter fulgte M. Schumacher og hans tidligere teamkollega, R. Barrichello. Imens har R. Kubica kørt hurtigste tid hidtil. Allerede på sin anden omgang kører M. Schumacher den hidtil hurtigste tid.

Efter 25 minutter er det kun de 2 Renault kørere og de 2 Williams kørere der endnu ikke har vist sig på banen. M. Schumachers tid er 0,9 sekunder end næsthurtigste pt. som er Raikkonen. Da klokken ringer 16,26 dansk tid, er F. Alonso også på banen som sidste mand. F. Massa som ikke satte nogen imponerende tid på de første omgange er nu på vej op gennem feltet. Pt. på en øjeblikkelig fjerde hurtigste tid.

Da der mangler 31 minutter sætter F. Massa den hurtigste tid, som kun 0,028 sek. hurtigere end M. Schumacher. I mens har F. Alonso kørt femtehurtigste tid.
Kl. 16.35 ser top 3 således ud:
F. Massa, M. Schumacher, F. Alonso.

Herefter er det temmelig stille på banen, med kun få kørere ud at køre ad gangen. Der sker derfor heller ikke de store rokeringer. Godt 16,40 sker der noget igen. De 2 Ferrari kørere har åbenbart besluttet at de skal skiftes til at sætte hurtigste tid, mens K. Raikkonen nu er den tredjehurtigste. Og minsandten om ikke at Williams vil vise sig lidt. M. Webber kører sig ind som hidtil tredje hurtigste. Den igen øgede aktivitet får tiderne til at ændre sig mærkbart - i hvert fald for nogle af kørerne. Med præcis 15 minutter tilbage af træningen, kører M. Schumacher hurtigst på alle 3 sektorer og er over et sekund hurtigere end nr. 2 som nu er P. de la Rosa.

Med 10 min. tilbage har F. Massa igen erobret andenpladsen, og ser vi i bunden er feltet er de 3 hidtil langsomste S. Yamamoto, T. Sato og C. Albers.
Med 8 minutter tilbage er det en af hjemmebane-kørerne der viser flaget. R. Barrichello kører tredjehurtigste tid og fortrænger P. de la Rosa fra den placering. Det var dog ikke længe inden at tredjepladsen bliver midlertidigt polsk ejet. I de sidste 5 minutter er der hektisk aktivitet og mange kørere bytter placeringer.

Tiderne fra 3. fri træning:
Plac:Kører:Team:Tid:Omgange:
1.F. MassaFerrari1:11.44317
2.M. SchumacherF
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk