Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.11.2006
 McLaren: "Vi har valgt Lewis Hamilton"
 Når Alonso at teste for McLaren i år ?
 Tidligere mester på vej tilbage
 Renault klar til at teste
 
23.11.2006
 Toro Rossos målsætning - op midt i feltet
 Ikke et skridt tilbage
 

Hop til top24.11.2006

McLaren: "Vi har valgt Lewis Hamilton"

McLaren Mercedes har i dag offentliggjort hvem der skal køre sammen med Fernando Alonso i teamet i næste sæson. Valget faldt på Lewis Hamilton.

McLaren Mercedes har i dag udsendt den officielle meddelelse om hvem der skal køre for teamet sammen med Fernando Alonso i næste sæson. Valget er faldet på Lewis Hamilton der længe har konkurreret med Pedro de la Rosa om det ledige sæde. Dermed får McLaren Mercedes 2 helt nye kørere i teamet.


Hamilton - her på Nürburgring
(Foto: GP2 Series)

Lewis Hamilton vinder næsten alt hvad han rører ved. I de seneste 2 sæsoner har således vundet Formel 3 Euro serien med 15 sejre ud af 20 mulige i 2005 sæsonen. Og i 2006 sæsonen vandt han klassen lige under Formel 1 - GP2 klassen.

McLaren Mercedes har også offentliggjort hvem der bliver teamets testkørere i næste sæson. Pedro de la Rosa og Gary Paffett forsætter i deres vante roller. Teamet fortæller dog ikke noget om hvem af de to, der bliver den officielle reservekører, men mon ikke det bliver de la Rosa, som trods alt har løbserfaring fra Formel 1.

Lewis Hamilton er selvfølgelig ovenud begejstret for denne chance. Og der er vel meget naturligt at valget er faldet på ham. Han har siden sine helt unge år, været iagttaget og støttet af McLaren, som nu giver ham chancen i Formel 1. Meget naturligt er Pedro de la Rosa i sagens natur skuffet, men han ved - og indrømmer - at timeglasset nok har været vendt for mange gange i hans tilfælde. Gary Paffett har også forlænget sin aftale. Han fortæller blandt andet, at han havde flere valgmuligheder andre steder også (nok ikke i Formel 1. red.) men han valgte McLaren i det han anser sine muligheder for at være størst her.

Spændende bliver det at se én rookie i Formel 1 i et topteam, som McLaren Mercedes vel stadig er trods et meget skuffende 2006. Rookie i klassen, men ikke i en formel racer. I 2006 har der været stor mulighed for at følge Hamilton gøre det slemme ved konkurrenterne. Ikke at han vandt hver gang, men hans kørsel var ganske enkelt ypperligt - også når han ikke vandt. Lewis Hamilton kan godt gå hen og blive en fremtidens stor stjerner. Flere af de etablerede skal nok holde et ekstra øje med den unge englænder.

PDL  


Hop til top
Når Alonso at teste for McLaren i år ?

Der har i flere udenlandske aviser været rygter og skriverier omkring Renault, Alonso og McLaren. Vil Renault give ham tilladelse at teste for McLaren i år ?

Rygterne og skriverierne går på at Renault skulle have valgt at fastholde Fernando Alonso i hans kontrakt til den 31. december i år, hvilket ikke vil give ham mulighed for at teste MP4-21 bilen i år.

Rygterne har samtidig forlydt at den 25-årige verdensmester skulle have indledt forhandlinger med Renault for at blive frigjort fra sin kontrakt tidligere end planlagt, for netop at få mulighed for at teste på Jerez den 12. - 15. december.

Andre rygter, som nok er de mest realistiske, går på at det slet ikke er Renault F1 teamet som ikke vil lade Alonso slippe ud af kontrakten med derimod Michelin. Den franske F1 dæk leverandør stoppe som bekendt som leverandør i 2006 og ønsker derfor at udnytte det dobbelte verdensmesterskab og den dobbelte verdensmester fuldt ud.

Michelin mener ikke at kunne få noget brugbart ud af samarbejdet, hvis Alonso kører flere hundrede kilometer på rivalens (Bridgestone) dæk. Det siges dog at der stadig forhandles og der er en mulighed for at Alonso får mulighed for at teste McLaren bilen i år.

Fernando Alonso har dog allerede været på McLaren Fabrikken i Woking og har fået taget mål til tilpasning af cockpittet og sædet i MP4-21 bilen. I den forbindelse har han bedt om at sæde arrangementet bliver sænket inden hans debut.

McLaren kan dog dårligt tillade at brokke sig. Teamet fra Woking har nemlig selv alle intentioner om at fastholde Kimi Raikkonen til hans kontrakt til den allersidste dag i år inden han kan afløse Michael Schumacher hos Ferrari.

Det forventes at Pedro de la Rosa vil komme til at stå for det meste af test arbejdet, når teamet tager til Barcelona i slutningen af denne måned.

Selch  


Hop til top
Tidligere mester på vej tilbage

Efter at Gary Paffett har takket nej til et tilbud fra Hondas Formel 1 team, om en plads som deres faste testkører, kom der gang i spekulationerne om at han er på vej tilbage til DTM serien.

Vender Paffett tilbage til DTM serien, så bliver det sammen med Mercedes Benz teamet, det team han vandt mesterskabet sammen med i 2005.
Det bliver dog næppe som en af teamet topkørere, da de allerede nu har skrevet kontrakter med tre kørere, og det forventes ligeledes af de skriver kontrakt med Mika Hakkinen indenfor kort tid.

"Jeg skal teste for McLarens Formel 1 team igen i 2007, men der bliver også tid til at deltage i en anden klasse, og her er DTM et naturligt valg" - udtaler Gary Paffett - "der er mange konkurrenter til de få ledige pladser der er tilbage, men mit mål er at vinde mesterskabet tilbage fra Bernd Schneider.

Modsdat i år, vil Paffett ikke få mange testkilometer i Formel 1 raceren i 2007, det giver de nye regler ikke mulighed for.
Alligevel er det vigtigt for Paffett at fastholde forbindelsen med teamet, da dette kan være en billet til en fast plads i McLarens 'B' team i 2008, eller til et andet Formel 1 team der til den tid benytter Mercedes motore.

AN  


Hop til top
Renault klar til at teste

Efter stilstanden siden sæsonens sidste løb, så starter Formel 1 teamne nu igen med at teste, Renault teamet har tilmeldt sig tre testsessions i år.

Den første gang Renaults Formel 1 team skal på banen er den 28. til 30. november, efter mere end 5 ugers pause, det sker på Circuit de Catalunya.
Kørerne her bliver teamets nye kører Heikki Kovalainen, samt deres nye testkører Nelson Piquet Jr.

Anden testsession bliver på Jerez banen den 6. til 12. december, hvor det er de to faste kørere - Giancarlo Fisichella og Heikki Kovalainen.

Tredje og sidste testsession i år bliver også på Jerez, den 13. til 15. december, er det endnu en gang de to faste kørere der er på banen.

Ved alle tre testsessions skal der testes nye komponenter beregnet til 2007 modellen, samt testes med de nye Bridgestone dæk, som det er første gang teamet skal prøve.

AN  


 

Hop til top23.11.2006

Toro Rossos målsætning - op midt i feltet

Et af de omdiskuterede emner har været hvilken bil Toro Rosso vil anvende i næste sæson. En ting ligger dog fast. Teamet vil op midt i feltet.

Toro Rosso ejerne, Dietrich Mateschitz og Gerhard Berger, har en målsætning for teamet. Det er ganske naturligt og for Toro Rosso gælder det at man har lavet en treårs målsætning. Det første år skulle man finde sig til rette og få det bedst mulige ud af det. Men for de kommende 2 sæsoner gælder det at man skal etablere sig midt i feltet. Det lyder måske lidt uambitiøst, men teamets konditioner tillader vel egentlig ikke mere. Gerhard Berger har til en østrigsk avis udtrykt det således:


Gerhard Berger - her i samtale med Red Bulls Helmut Marko
(Foto: Gepa Pictures)

"Vores målsætning for de første tre år er, at rykke op midt i feltet. Det lyder måske ikke særligt ambitiøst, men husk på at vore konkurrenter har op mod måske 1000 ansatte, som Toyota f.eks., eller har vundet indtil flere mesterskaber, som eksempelvis Williams."

"Vi må være realistiske. Vi opnåede alt det vi kunne i 2006. Vi forbedrede bilen, vi var ret konstante og nåede ret mange gange målstregen. I forrige sæson var Minardi det femte bedste team når det gælder konstantheden, jeg mener at vi i år så godt som altid fik bilerne i mål."

"Husk på hvad vi startede med. Betingelserne for os i det første år var ikke just gode. Alt i alt var sæsonen dog fuldt ud acceptabel."

PDL  


Hop til top
Ikke et skridt tilbage

Christian Klien som til næste sæson vil fungere som testkører for Honda, mener ikke at der er et skridt tilbage at skulle kører som testkører, og ikke aktiv Formel 1 kører. Måske er det en fordel.

Christian Klien siger at hans beslutning om at kører, for Hondas Formel 1 team, som test- og reservekører bestemt ikke er et skridt tilbage i hans karriere. "Ved første øjekast ser det ud som om at et job som testkører er et skridt i den forkerte retning, men det er det ikke. Honda er et top team i Formel 1 sporten, og jeg er sikker på at jeg kan lærer en hel del" - siger Klien.

Christian Klien har kørt 46 Grand Prix'er for Jaguar og for Red Bull teamet, som afsatte ham efter 2006 sæsonen. Christian Klien forsætter med at sige:
"Hvis jeg gør et rigtig godt stykke arbejde, er jeg sikker på at jeg kommer til at kører løb igen. Jeg er fuldt fokuseret på min nye rolle som testkører."

Selch  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk