Jamen, var 2003 da ikke også en spændende sæson? Nej og jo. VM kampen var spændende i og med at de lå tæt mod slutningen af året. Der var enkelte spændende løb. Men et kig på resultatlisterne afslører ganske tydeligt at det i høj grad var de nye pointregler, der reducerede forskellen mellem en sejr og en 2. plads, til sølle to point, der holdt liv i det VM. At Michael Schumacher vandt i 2003 var kun rimeligt, med hans overlegne antal sejre i forhold til konkurrenterne, ville alt andet have været en stor uretfærdighed. At der faktisk var spænding om VM det år, er ikke engang retfærdigt.
Tilbage til 2006. Det blev til en af de klassiske dueller, hvor to kørere, ovenikøbet fra hver deres generation, står overfor hinanden. Hele sæsonen igennem er det de to der dominerer og andre får kun lejlighedsvist mulighed for at stå øverst på podiet - sæsonen tilhører mesterskabskandidaterne.
Første fase i sådan en sæson er selvfølgelig at udskille mesterskabskandidaterne, men det gik nu ganske hurtigt. McLaren der kunne have leveret det tredie hjul i denne duel meldte sig nærmest ud fra start af. Selvom Ferrari måske heller ikke virkede suveræne i de tidlige løb formåede de dog hurtigt at nå toppen af feltet, mens McLaren aldrig kom derop.
Næste fase er de intense dueller. Og det er her sæsonen fejler. For i stedet for en sæson fuld af kampe mellem de to bejlere til VM titlen, fik de to hver især deres sæsonhalvdel. Først var det Renault og Alonso, der dominerede, derefter var det Ferrari og Schumacher.
Ferrari havde vist tænder, men det store vendepunkt kom da Renaults kræningsstabilisator i snuden på bilen blev erklæret ulovlig, upåagtet at de havde kørt med den længe og alle kendte til den. Men pludselig var den altså ulovlig og det handicappede Renault en del. Svært at sige præcist hvor meget, for jeg er ganske overbevist om at Ferrari under alle omstændigheder ville have været de bedste i sidste del af sæsonen.
Selv er jeg ganske delt i forhold til Renaults tekniske hjælpemiddel. På den ene side forekommer det mig ganske mærkværdigt at man erklærer noget ulovligt efter at have kendt eksistensen af det i over et år. På den anden side er det netop den slags små tekniske mirakelmidler der fjerner fokus fra det der virkelig er interessant i Formel 1 - kørernes evner bag et rat.
Så var der Alonsos noget tvivlsomme degradering på gridden efter en episode i kvalifikationen. Han blev fundet skyldig i at have sænket Felipe Massa, og det er muligt at han har gjort det, men der var næppe tale om en bevidst handling. Faktisk medførte episoden en erklæring fra FIA om at man for fremtiden kun ville straffe lignende forseelser hvis der var tale om bevidste handlinger!
Andre episder - Monaco og Ungarn specielt, skæmmede også de to VM kandidater. Men intet kan ændre på det faktum at de to i 2006 var i en klasse for sig, og som sådan blev det til en klassisk duel mellem to VM kandidater. De andre påvirkninger var bølgeskvulp der måske nok påvirkede helheden, men ikke ændrede den radikalt.
Det var en god sæson, men skæmmet af for få direkte dueller mellem duellanterne på banen og for meget fnidder. Meget kunne have været reddet hvis Schumacher stadig havde haft en reel mulighed for VM i Brasilien. Forestil jer at han havde kørt samme løb, bare med den forskel at han havde ført i VM kampen inden løbet. Det havde været spændende.
Men på den måde fik Michael Schumacher alligevel stjålet overskifterne fra den nykårede verdensmester - hvilket han jo nok egentlig havde gjort alligevel. Og samtidig fik han sat en streg under at han stadig er på toppen, stadig har mere
Button pådrog sig en ribbens skade i forbindelse med et go kart løb ved et Honda promotional event på Motegi i tirsdags.
På grund af Buttons afbud, får teamets nye testkører Christian Klien sin debut for Honda teamet noget før end planlang, da han nu skal køre den første test sammen med Rubens Barrichello og teamet anden testkører James Rossiter.
Spekulationerne om en tilbagevenden til DTM begyndte da Paffett valgte ikke at skrive kontrakt som tredje kører hos Honda og menes at returnere til DTM og Mercedes hvis han bliver hos McLaren. "Jeg vil stadig teste for McLaren, men jeg har tid til noget andet og at køre i DTM vil være det automatiske valg." siger Paffett

Fortsætter Gary i DTM eller stiger han af til fordel for noget andet?
(Foto: DTM)
Mercedes har bekræftet tre chauffører til deres top team, men Mika Häkkinen har endnu ikke gentegnet sin kontrakt på det fjerde og sidste sæde. " Der er mange kører som kæmper om disse sæder og selvfølgelig vil det være mit mål at genvinde min titel fra Hr. Schneider" fortalte Gary Paffett.
Paffett's testkilometer for McLaren vil blive reduceret næste år, på grund af de nye regler i F1 næste sæson. Ved at blive i teamet kan han køre sig i stilling til et sæde i 2008, enten i McLaren's B team eller et team som vil få leveret Mercedes motorer.
Paffett's managers, Martin Brundle og Mark Blundell, er ivrige for at holde Gary i racing i 2007. Brundle forklarer: "Gary er et naturtalent som kører og alene at holde ham i hans test rolle i Formel 1, vil ikke være det bedste for ham. Det antal af test kilometer han vil have mulighed for køre i næste sæson som F1 test kører, vil være begrænset og det er bedre at han sidder i et sæde et andet sted".
Gary Paffett kørte tre år i DTM som sluttede med at han tog mesterskabet i 2005.